Under jorden hos Laksene: Gemmestedet Sandegård

Endnu et kapitel i historien om den bornholmske modstandsgruppe.

Nogle af ’Laksene’ indgik efter krigen en musketér-ed, der gik ud på, at hvis deres historie skulle fortælles, skulle alle være med til at fortælle. Det var en ed, der lukkede ned for fortællingen om en væsentlig del af bornholmernes historie. ’Laksene’ er døde, og deres børn der i dag er ældre mennesker, ved meget lidt.

Men det kan lykkes at finde kilder ved at søge efter flugthistorier. Familien Johannes Hansen blev hjulpet med transport hen over øen af vognmand Ole Holm i Storegade 70 og over havet på båden ’Ramona’ ved skipper Aksel Hansen og hans medhjælper Hilmar Frithiof på Christiansø (Flugthistorie bragt i Tidende 16. november 2024).

Familien Valdemar Lauritsen blev hjulpet til et gemmested af ægteparret Niels og Addy Koefoed, Almegård i Knudsker (Flugthistorie bragt i Tidende fjerde januar 2025).

Det er ikke lykkedes mig at finde en sammenhængende flugthistorie om Sandegård, men noget kan dog fortælles, da de spredte oplysninger tegner et billede. Særligt amerikaneren Orland T. Howard dukker op i de spredte kilder.

Sandegård. Foto: Bornholms Museum

Sandegård på Gamlevældevej i Østerlars

Fotoet af gården er ældre end 1940´erne. Sønnen fra gården, Jens Madsen, født 1948, fortæller, at stuehuset fik tegltag i 1930’erne, og at stuehuset var bygget sammen med portlængen, hvorfra man på loftet kunne bevæge sig over i avlsbygningerne. En senere ejer har fået fortalt, at dette netop var en flugtvej.

Ægteparret Anker og Kirsten Madsen (1902-1963 og 1915-2003) var som gårdejerpar atypiske, da de ikke var fra landet. Han var søn fra manufakturfirmaet Simon Madsen på Lille Torv i Rønne. Hun var en søster til vognmand Ole Holm.

Deres far var omkommet under 1. verdenskrig, da hans skib blev torpederet af tyskerne. Kirsten blev derfor født efter faderens død. Moderen giftede sig senere med konsul Espersen. Kirsten kan derfor i fotos med personidentifikation dukke op med tre forskellige efternavne: Holm, Espersen eller Madsen.

En noget forbløffende historisk kilde til ’Laksene’ er de fire historiske billedtæpper, der er udfærdiget af den katolske Søster Barat. Billedtæppet fra julen 1946 er nu ejet af Bornholms Museum. Billedtæppet fra 1949 er i privat eje. Men begge viser, at Søster Barat har haft viden om ’Laksene’.

Spørgsmålet rejser sig: Hvor har Søster Barat haft sin viden fra? Det spørgsmål kan nu besvares, netop fordi udforskningen af ’Laksene’ foregår som en aktiv proces, hvor Tidendes læsere bidrager med unik viden.

Ole Holms søn er Niels Holm, født i 1940. Han ved, at billedtæppet fra 1949 er en gave fra hans mor Vita Holm til hans far Ole Holm. Ægteparret fik tre børn, som alle blev taget imod ved fødslen, netop af Søster Barat. Jeg har fået fortalt af datteren Marianne, at Søster Barat var en jævnlig gæst hos familien. Vi kan derfor gå ud fra, at det er Vita Holms viden om ’Laksene’, der er broderet ind i det historiske billedtæppe.

På alle de fire eksisterende billedtæpper findes en gul bygning tæt på kysten i Østerlars. Selv om veje på billedtæppet er tilføjet af æstetiske grunde, er der alligevel en vej fra den gule bygning ned til Haralds Havn.

På billedtæppet fra 1949 ligger båden ’Ramona’ i Haralds Havn. Ægteparret Kirsten og Anker Madsen etablerede efter krigen turistsejlads med båden ’Ellen’. På billedtæppet fra 1949 ligger den båd netop lige ud for Sandegård i Østerlars. Vita Holm og Kirsten Madsen har været svigerinder, så viden om Sandegård kan let være foregået gennem kvinders samtale.

Desforuden er der en oplysning om, at Kirsten Espersen findes på et skolefoto fra en katolsk privatskole i Rønne. Søster Barat har haft velinformeret viden om kvinders samtale, og Søster Barat udtrykker sin viden om Sandegård på Gamlvældevej i korssting.

I fortællingen om Anker Madsen indgår heste. Han har været særdeles engageret i heste. Under krigen brugte han en gig. Med hestevogn er en eventuel flygtningetransport til Haralds Havn begrænset til nogle få kilometer, hvor man før Ypnastedbakken kunne dreje ned forbi Harald Hansens fødegård, Søgård (Randkløvevej 4, 3751 Østermarie), for at havne nede i krattet ved den selvbyggede naturhavn Haralds Havn.

Kunstmaler Axel Munch (1918-1974) indrettede et gemmested for flygtninge. Når så tiden for afsejlingen var inde, fik Axel Munch et bestemt signal, og om aftenen blev flygtningene så hentet ved vejen af gårdejer Anker Madsen, Sandegård, det skriver Jørgen Barfod i Bornholmske Samlinger fra 1976.

Det hænder, at jeg får oplysninger om, hvad der har motiveret personer involveret illegalt arbejde. Anker Madsens søn, Jens Madsen, fortæller, at samarbejdet fungerede, selv om der var forskellige holdninger. Axel Munch skulle have været kommunist, Anker Madsen var tilhænger af den konservative Chrismas Møller.

’Laksenes’ aktiviteter begrænsede sig ikke til flygtningetransport til Sverige. Fra Sverige til Haralds Havn kom våben. En anonym kilde (hvis identitet jeg kender) fortæller mig, at der netop blev bragt våben til Sandegård.

Historikeren Jørgen Barfod, der i 1976 offentliggjorde sin viden i bogen Et centrum i periferien beretter: ”En modstandsgruppe overnattede på Sandegård i november 1944. Transporten af våben fra Sverige kunne sendes til Haralds Havn. Landtransporten blev foretaget af Ole Holm.”

Gunver Rossil oplyser om sin far Aage Mortensen (1919-2005) fra Risenholm i Østerlars: ”Aage Mortensen var i en periode karl på Sandegård i Østerlars hos Kirsten og Anker Madsen. Far fortalte gerne om sin tid der, blandt andet om, hvordan personer blev gemt på gården, før de skulle sejles til Sverige fra Haralds Havn.

En sjov ting var, at der aldrig manglede amerikanske cigaretter på gården”. Beretningen kommer fra Kirsten Mortensens Erindringsglimt (Ø-arkivet)

Takkeskrivelse fra de allierede. Foto: Jens Madsen

Orland T. Howard

En af flygtninge på Sandegård var Orland T. Howard. Han var på Bornholm i 1995 som inviteret af Udenrigsministeriet som amerikansk veteran for at fejre befrielsen. Hans gemmested på Sandegård er dokumenteret, da gårdejer Anker Madsen modtog takkeskrivelser fra de allierede, dels fra USA, dels fra England.

Orland T. Howard fik ikke kontakt til sine hjælpere i 1995, men fra bornholmsk side lykkedes det at fremskaffe oplysninger, så Orland T. Howard kom som privatperson i 1996.

Familie Journalen beretter, at han kom til Bornholm med et amerikansk B-24 fly, der havde været på bombetogt over Berlin. Howards fly mistede tre af fire motorer, men de nåede til Bornholm på kun en motor, og hele besætningen sprang ud i faldskærm og landede ikke langt fra Jomfrugård ved Dueodde.

En af skærmene foldede sig ikke ud. Det omkomne besætningsmedlem blev bisat på den lille kirkegård i Pedersker på Bornholm - tre andre af de faldskærmspringende besætningsmedlemmer blev taget af tyskerne.

For de øvrige seks besætningsmedlemmer lykkedes det at flygte til Sverige, men først efter en stor indsats fra mange bornholmere, der i flere dage skjulte de amerikanske soldater, gav dem mad og viste dem vej ud mod kysten, så de kom videre med skib til den svenske kyst.

Ved besøget i 1996 får Orland T. Howards besøgt Sandegård, han får hilst på Else Christensen, der havde været ung pige i huset på Sandegård. Hun havde lavet tomatsuppe til flygtningen, der var skjult oppe på høloftet.

Forkarlen Frede Mortensen havde vinket Orland T. Howard hen til sig, da han i skumringen i april 1944 havde set ham vandre søgende i skovbrynet nær gården. Han fik ham gemt i sikkerhed for tyskerne oppe på høloftet.

Frede Mortensen, (1924-2012) var fra Risegård i Østerlars. Han arbejdede med sine heste på marken, da han så flygtningen. På uniformen kunne han se, at det ikke var en tysker. Han vidste, at på gården hjalp man folk væk, der fortæller sønnen Tage Bodin Mortensen

Sønnen fra gården, Jens Madsen, oplyser, at Frede Mortensen var på Sandegård indtil den blev forpagtet ud i 1947. "Frede besøgte os jævnligt og var meget glad for min søster og mig. Jeg har haft en stor lastbil, som han har lavet."

Mens Orland T. Howard var anbragt på høloftet på Sandegård må værtsparret Kirsten og Anker Madsen have kontaktet en af de andre ’Laks’, nemlig dyrlæge Jørgen Stender i Østermarie. Dyrlægen bragte flyveren til Muncks i Bølshavn, det skriver Anders Bjørnvad i De fandt en vej fra 1970.

Også Familie Journalen kan i 1996 berette om flugten fra Sandegård til Bølshavn. Folkene på gården sørgede dengang for, at Orland T. Howard kom sikkert videre dagen efter. "Han kom til det lille fiskerleje Bølshavn, hvor Georg Holm sørgede for, at han blev bragt i sikkert skjul på et nyt loft hos den navnkundige ’Berlinger-Munch’, som ejeren af loftet hed, fordi han var redaktør på Berlingske Tidende."

Ifølge airmen.dk var Orland T. Howard der i fem dage.

Efter nogle dages ophold i Bølshavn kørte Stender og Munck flyveren til udskibningshavnen, hvorfra han skulle med ’Carl’ til Falsterbokanalen, det berettes ligeledes i De fandt en vej af Anders Bjørnvad.

Selv fortæller Orland T Howard den niende maj 1995 til Tidende, at han blev smuglet ud fra Gudhjem Havn.

I Falsterbokanalen steg han over i den svenske lodsbåd, det skriver airmen.dk

Spredte fund

Oplysningerne om Sandegård viser, at der er foregået et koordineringsarbejde med ægteparret Svend Aage Munck og Aase Hjorth Munck. Han var initiativtageren til ’Liseruten’. Det er derfor hensigtsmæssigt at udvide søgefeltet til ikke alene angå ’Laksene’, men til også at omfatte ’Liseruten’ og andre hjælpere.

Den nazistiske besættelsesmagt gjorde mennesker til forfulgte ofre, men i den situation opstod et bornholmsk netværk af hjælpere. I eksemplet fra Sandegård i Østerlars ser vi, at tre medarbejdere på gården har været vidende om de illegale aktiviteter. Netværket kunne fungere, netop fordi alle kunne holde tæt. Oplysningerne om kontakten til børnene på gården efter krigen viser, at der har været et særdeles konstruktivt arbejdsmiljø.

Det er lykkedes at finde kilder, der beskriver aktive og modige mennesker i Bølshavn. Den fortælling er under udarbejdelse.

Efterlysninger

Forsvarsmuseet i Rønne har på dets bibliotek på Almegårds Kaserne et bånd fra 1986, hvor amerikaneren Orland T. Howard fortæller om sin flugt. For at få det gamle bånd omsat til dansk tekst kræver det både teknisk kunnen og sproglige færdigheder. Hvis nogen kan bringe os et skridt videre, hører jeg gerne.

Dyrlæge Jørgen Stender (1906-1944) i Østermarie må have været kendt af alle med landbrug i Østermarie. Jens Madsen husker hans navn fra forældrenes samtale. Niels Sonne husker, at han kørte i en Morris. Jeg efterlyser derfor spredte informationer om ham.

Jeg kan kontakes på telefon: 29645133