Det var ikke vinden, der skubbede Beaumaiden i armene på Nyker Rev natten til mandag.
Det siger Frank Nielsen, vagtchef på DMI.
– Det blæste to-tre sekundmeter fra nordvest, og der var så vidt, jeg kan se, rimeligt klart sigte. Så det er næppe vinden, der var årsag til grundstødningen, siger han.
Weekendens hårde vind lagde sig i løbet af søndagen og var nede på seks-syv sekundmeter søndag aften, fortæller Frank Nielsen.