Kærligheden er tålmodig

TRO OG EKSISTENS

”Love Is All Around” lyder et gammelt hit fra 1967, som senere havde stor succes med det skotske band Wet Wet Wet. Og det har de ret i. Kærligheden er alle vegne. Lige fra radioens ulykkelige popsange til teaterstykker, billedkunst, film og ikke mindst litteratur, der hver sin måde kredser om kærlighed. Og lige nu er kærligheden for eksempel også på bestsellerlisten med to hele bøger: Kærlighed af journalist og dokumentarist Anders Agger og Størst af alt skrevet af videnskabsjournalist Lone Frank. Sidstnævnte har dog hentet sin bogtitel fra den nok mest berømte tekst, der nogensinde er skrevet om kærlighed – nemlig ’Kærlighedens højsang’, som tillægges Paulus i Det Nye Testamente.

En gang i Mellemøsten i det første århundrede e.Kr. må Paulus have sat sig ned og beskrevet kærlighedens væsen for nogle af sine venner i et brev. For i den lille tekst, der udgør kapitel 13 i Korintherbrevet og altså kaldes kærlighedens højsang, karakteriserer Paulus kærligheden med forskellige egenskaber, og selvom teksten er forfattet for meget længe siden, er den ifølge vores lokale provst Johannes Gregers Jensen stadig højaktuel i dag.

– Kærlighedens højsang bliver brugt til flere ting. Det er et af de steder i Bibelen, som er meget kendt og ofte bliver citeret. Ikke mindst til bryllupper. Jeg tror, folk føler, de bliver ramt af de ord, når Paulus taler om kærligheden, siger provsten, da vi mødes ved skovstien på Antionette Strands parkeringsplads i Rønne.

 

 

Ny serie: Kærlighedens kendetegn

I denne artikelserie interviewer Bornholms Tidende øens præster om kærlighedens forskellige kendetegn, som de er beskrevet i ’kærlighedens højsang’ fra 1. Korintherbrevet kapitel 13 i Det Nye Testamente. I denne uge handler det om tålmodighed.

Kærlighedens højsang

”Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.”

 

 

At sagtne farten

Det er vådt og gråt, da vi denne eftermiddag i januar går ind i Nordskoven for at tale om det første kendetegn, Paulus tillægger kærligheden – nemlig tålmodighed. Det er provsten, der har foreslået, at vi skal mødes her, hvor træerne langsomt vokser sig tættere mod himlen, og med deres lange stammer i sig selv er et fint billede på begrebet. For tålmodighed har med en accept og en afventen at gøre, forklarer han, mens vi kun langsomt tilbagelægger den mudrede skovsti, fordi vi varsomt må vælge vores skridt udenom de store vandpytter.

– At være tålmodig betyder at ændre hastighed, og det betyder at korrigere sine forventninger. Når vi for eksempel kræver tålmodighed af vores børn, så beder vi dem om at ændre deres forventning til, hvor hurtigt tingene skal gå. Så der ligger en lille korrektion i det med at tage tålmodigheden ind. Man ændrer en lille smule på perspektivet.


I forhold til at sagtne farten og ændre perspektiv er naturen netop en sand læremester, mener han. For naturen står i skærende kontrast til den travlhed, som normalt præger vores tid.

– Naturen foregår jo i et andet tempo, og noget, der præger vores kultur, når man ser bort fra coronakrisen, er et vildt opskruet tempo på mange niveauer. I vores hypermoderne samfund presser vi tingene sammen i blokke, vi har optimeret effektiviteten og skåret ned på tidsforbruget. Det vil sige, at alting går helt ufatteligt stærkt, og der står naturen som et korrektiv omkring os og tager den med ro.

Naturen har ikke travlt, men har sin egen selvstændige rytme, og på den måde peger den også på Guds guddommelige natur, for Paulus’ beskrivelse af kærligheden er udover at beskrive kærligheden som fænomen også en beskrivelse af hvem og hvordan Gud er, mener Johannes Gregers Jensen.

 

At være tålmodig betyder
at ændre hastighed, og det
betyder at korrigere sine forventninger

 

– Når kærligheden her bliver beskrevet som tålmodig, så tolker jeg den også som en beskrivelse af Gud. Gud er tålmodig med os, hvilket betyder, at han har en anden tidshorisont, end vi har, og han har god tid med os. Guds kærlighed har en lang horisont. Han beskrives som en, der selvom vi kan være usikre på, hvor vi er henne og blafrer i vores eksistens, så er der et grundlag, der holder fat i os, også længere end vi nogle gange kan forstå, siger han og tilføjer at når Paulus beskriver kærligheden som værende tålmodig, så er det sandsynligvis, fordi han har oplevet det.

– Han har forholdt sig til det, og så har han måske skrevet det til de her folk i Korinth og tænkt, de havde brug for at høre det. Kærligheden har en helt central plads i kristendommen, og det har den også i Paulus’ breve, og han giver den jo en central plads i det her kapitel, og slutter også af med at sige, at kærligheden er den største af tro, håb og kærlighed, så han har villet pege på et eller andet. Og min oplevelse, når jeg læser teksten, er, at den pegefinger stadigvæk er der for os for at pege på, hvad kærlighed er – for eksempel at være tålmodig.

En gave for samtaler

Selvom vi ubevidst måske godt ved, at det ligger i kærlighedens natur at være tålmodig, er det en egenskab mange af os nok kæmper lidt med. Og selv provsten ler også lidt, da jeg spørger, hvad hans eget forhold er til tålmodighed.

– Det er noget, jeg nogle gange slås lidt med. Men det ligger også lidt i begrebet, at hvis alting gik lige efter ens eget hoved og ens egen fart, så var der ingen grund til at kalde det tålmodighed. Nogle er langsomme, og nogle er hurtige.

Hvornår har du sværest ved at være tålmodig?

– Når jeg skal vente på bussen, siger han og holder en lille pause, så det kun er lyden af sjappende og svuppende sko i mudder, som bryder stilheden i skoven, før han fortsætter.

– Sådan noget med at vente på ting. Også sådan noget med ventetoner i telefonen, det vækker noget i mig, som er rigtig svært. Det er, som om man har en motor inden i sig, der kører i tomgang.

– Omvendt har jeg også haft oplevelser af, at nogle processer simpelthen går langt, langt bedre, når man gør det langsomt. Her under nedlukningen synes jeg også, at der har været positive sider i at blive bremset op og få aflyst ting, så der har været mere tid til at tænke. Og nu skal vi jo så lære at være tålmodige til alt åbner igen. Og jeg har i andre sammenhænge oplevet, at det at korrigere min hastighed har været positivt og konstruktivt. Især i samtaler synes jeg, tålmodighed viser sig som en stor gave. For konklusioner og forståelser er meget bedre, når man giver sig god tid til at snakke om tingene og ikke for hurtigt søger hen i en konklusion. Det synes jeg, at jeg har arbejdet med at få noget godt ud af. Jeg nyder også selv at tale med folk, der er tålmodige og har god tid til at vende tingene. Og når man møder tålmodighed, kan det også være en kilde til at finde mere tålmodighed i sig selv. Det har det i hvert fald været for mig.

Et glimt af Guds tålmodighed

Kristendommen og Guds kærlighed møder os dog også med en tålmodighed overfor vores menneskelighed og skrøbelighed. Og han elsker os, uanset hvor meget vi fejler og bliver utålmodige med hinanden, forklarer provsten.

– Det hører med til at være menneske, at man bliver sur og utålmodig nogle gange. Men vi er elskede alligevel. Og Paulus beskriver kærligheden som en magt, som også kan leve og virke i os. I hvert fald i glimt. Jeg tror ikke, vi kommer til at udleve den perfekte tålmodighed og rummelighed i det daglige. Men hvis der er noget, der kan forlene os med det glimtvis engang i mellem, så tror jeg, det er kærligheden, siger han og stopper tålmodigt op i den stille regn på skovstien.

– Vi lever i en hverdag, hvor der er mandag morgener, hvor vi er stressede og har travlt, og hvor vi med vores børn bakser med tingene, og i den hverdag er det svært at være idealagtig, men det, som engang imellem kan få os til at være det alligevel, det er den kærlighed, vi kan have til hinanden, og så kan vi få et strejf af det evige og det tålmodige.

 

 

Blå bog

Johannes Gregers Jensen.

Født 1974.

Provst for Bornholms provsti.

Tidligere præst i Ibsker/Svaneke/Bodilsker.

Oprindeligt udlært tømrer.

Far til tre børn.