Jakob Mark var på Folkemødet for at diskutere børn og unges trivsel: 'Man skal gøre det, der er bedst for børnene'

Jakob Mark var på Folkemødet for at diskutere børn og unges trivsel: 'Man skal gøre det, der er bedst for børnene'
Jacob Mark sidder i folketinget for SF, hvor han er gruppeformand, børne- og undervisningsordfører. Han ser skolevægring som et stigende problem, og han mener, at kommunerne i højere grad skal forpligtes på at give børn med skolevægring akut hjælp. Foto: Jacob Jepsen.
SKOLE | BORNHOLM | ABONNENT | 27. JUN 2021 • 14:25
SKOLE | BORNHOLM | ABONNENT
27. JUN 2021 • 14:25

Bornholms Tidende mødte folketingspolitikeren Jacob Mark på årets folkemøde, hvor han var med for blandt andet at diskutere børn og unges trivsel.

Som børne- og undervisningsordfører for Socialistisk Folkeparti er han dagligt med til at diskutere og træffe politiske beslutninger omkring børn og unge, herunder også de rammer, der er for børn med skolevægring og angst.

En problematik, der ifølge Jacob Mark, er voksende.

– Skolevægring er stærkt stigende. Man taler om de usynlige elever, som er de elever, hvor lærerne ved, at de er i klassen, men de kommer ikke, og lærerne kan ikke få dem afsted, fordi de ikke har de redskaber, der skal til for at hjælpe de her unge. Det er typisk unge, der ikke får den støtte og hjælp fra kommunen, der skal til, fordi vi har en lov, der kræver, at der skal gennemføres undersøgelser i hoved og den anden ende, for at man kan give akut hjælp. Det gør, der sidder nogen derhjemme, som simpelthen har været meget lang tid væk fra skolen, og for hvem det bliver en større og større overvindelse at komme tilbage igen, siger Jacob Mark.

Fra kan til skal

Han mener, at loven skal ændres, så kommunerne er forpligtet til at hjælpe børn og unge med angst og skolevægring langt hurtigere, end det sker i dag.

– I forhold til de konkrete regler om støtte, prøver vi at få ændret lovgivningen. I dag står der i loven, at kommunerne kan vælge at tilbyde hjælp til unge, der er akut ramt af angst og skolevægring. Der vil vi ændre ordet kan til skal. Så der ikke er nogen elever, der går derhjemme i et år uden at få den støtte, der er behov for. Der er så mange lærere, der oplever, at de laver underretninger eller siger, at der er en elev, der har brug for hjælp, og så hører de aldrig noget, siger han.

Udover en konkret ændring i loven, ønsker Jacob Mark også grundlæggende at skabe mere ro omkring børn og unge. Blandt andet ved at rydde op efter folkeskolereformen og inklusionsloven, som hans eget parti var med til at stemme for under Helle Thorning Schmidts regering i 2013.

Han mener, at reformen og inklusionsloven har skabt et pres på folkeskolen, som både lærere og elever lider under, og som medfører, at flere mistrives og får skolevægring.

– Vi er rykket den forkerte vej nu i otte år siden folkeskolereformen. Man havde den rigtige analyse dengang. Der er for mange, der ikke trives, der er for mange, der ikke kan læse og regne, og så gjorde man alt det forkerte. Man lavede onesize fits all med lange skoledage, færre ressourcer, og man knægtede lærernes arbejdstid og tvangsinkluderede børn, der ikke skulle have været i almentilbud, siger han.

Tænk først på barnet, derefter på økonomi

Ifølge Jacob Mark skal børn med angst og diagnoser fremover behandles mere individuelt, når man skal finde et skoletilbud, der passer til dem.

Om det er en plads på en almindelig folkeskole, en mellemform eller et specialiseret tilbud er ikke så vigtigt, så længe det er det bedste for barnet, mener han.

– I forhold til snittet mellem det almene, mellemformer og specialtilbud, der mener jeg bare, det er vigtigt, at man gør det, der er bedst for børnene, siger Jacob Mark.

Her mener ordføreren, at kommunerne skal tænke mindre økonomi og mere på, hvad der er godt for det enkelte barn, der har det svært i skolen.

– Det er måske lidt hårdt sagt overfor kommunerne, men jeg kunne godt tænke mig, at de beslutninger, der bliver truffet omkring børnene, var uafhængige af økonomi. Altså at man kunne sige, hvad er det rigtige tilbud for barnet her, og så derefter diskuterede, hvordan man fik det til at hænge sammen økonomisk, siger han.