Pædagog om elever med skolevægring: 'De skal have det rette tilbud i tide'

Når et barn eller en ung har skolevægring, det vil sige angst for at komme i skole, er det vigtigt, at der bliver grebet hurtigt ind med det rette tilbud til dem.

Det fortæller Kim Andersen, der er pædagog og til dagligt arbejder med børn og unge med skolevægring og andre psykiske udfordringer på dagbehandlings- og skoletilbuddet DASK.

Han udtaler sig ikke på vegne af DASK, men som privatperson.

– Man skal sørge for at få dem afsted til nogle relevante tilbud i tide. Jo længere tid børn er hjemme med skolevægring, jo dårligere får de det, og jo sværere bliver det for dem at blive rettet op. Så når du har en ung, der ikke har gået i skole i tre år, så har den her unge altså nogle massive problemer, der gør, at bare det at komme ud af hjemmet er meget meget svært, fortæller han.

Der går for lang tid

Kim Andersen oplever, at det i dag går alt for langsomt med at give børn og unge med skolevægring den rette hjælp til at komme tilbage til en hverdag med skole og socialt samvær.

Processen kommer ifølge ham ofte til at tage flere måneder, endda år.

– Når en ung begynder at få skolevægring i folkeskolen, så prøver man i første omgang med nogle samtaler, man indkalder til nogle møder med forældrene, hvor man prøver at finde ud af, om man kan gøre et eller andet for at hjælpe. Når der er gået lidt tid, sætter man måske skoletiden lidt ned. Så finder man måske ud af, at det ikke hjælper, og så kan det være, man sætter en støttepædagog på. Det hjælper måske heller ikke, og lige pludselig er vi ude i, at der er gået et år. Det er simpelthen for lang tid, der går med at prøve forskellige løsninger af, siger han.

Lange forløb for børnene og deres forældre

Kim Andersens oplevelse bliver bakket op af den evaluering, som Center for Skole netop har lavet af dagbehandlings- og skoletilbuddet DASK, hvor forældre, elever, medarbejdere og ledelse er blevet interviewet.

Her er der lavet en sammenfatning af interviewene med forældrene, og her tegner der sig et billede af lange forløb, der har store konsekvenser for familierne:

– Samtlige forældre fortæller om et kompliceret og langvarigt forløb inden skolestart for deres barn på DASK. Tiden har været præget af stor usikkerhed og ringe trivsel for børnene, som har været hjemme i en længere periode, og forældrene har oplevet det som yderst vanskeligt at få den hjælp, som er blevet efterspurgt, både i forhold til udredning og i forhold til skoletilbud. Flere forældre har i perioder været frikøbt til at tage vare på barnet eller er blevet sygemeldt på grund af personlige omkostninger, står der i evalueringen.

Et indsatsteam til skolerne

Ifølge Kim Andersen kunne en løsning være, at kommunen havde et team, der kunne sættes ind, når et barn eller en ung har begyndende tegn på skolevægring.

– Nogle steder i landet, for eksempel i Århus, har man gjort sådan, at man har et team, som kan tage ud i de skoler, hvor man har unge med skolevægring, som har svært ved at fungere. Der kommer en psykolog og en pædagog ud og laver nogle observationer, interviews og laver et hurtigt overblik over, om det er en sag, der skal videre. Det tror jeg kan altså hjælpe mange tilbage igen, siger han.

Tiden er en vigtig faktor, hvis man skal undgå, at børnene bliver dårligere, end de i forvejen er, understreger Kim Andersen.

– Det hjælper, hvis det går hurtigt. Det hjælper ikke, hvis der går år. For når det år er gået, så er man måske nået dertil, hvor den unge får hjemmeundervisning. Det har skolerne ikke rigtig ressourcer til, og så får den unge måske to timer om ugen, hvor der kommer en forbi. Eleven bliver bare dårligere og dårligere med tiden, og til sidst fungerer hjemmeundervisningen heller ikke. Man ender med at spilde en masse tid for de her unge mennesker med den meget langsomme sagsbehandling, som vi ser i dag, siger han.