Sultne sæler er et problem for fiskerne omkring Bornholm, fordi de æder af fangsten. Derfor udvider Miljøstyrelsen nu et eksisterende forsøgsprojekt, som tillader en vis regulering af gråsæler. Fremgår det af en pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen.
Fiskerne omkring Bornholm oplever stigende problemer med gråsæler, der dels spiser af fangsten og dels ødelægger fiskeudstyr. Siden 2016 har der derfor eksisteret en forsøgsordning ved Bornholm, hvor fiskere med jagttegn fik lov til at skyde op til 40 gråsæler om året for at begrænse skader på fiskeriet.
Tilladelse til at skyde 80 gråsæler
Ordningen har dog endnu ikke løst problemet for fiskerne, og derfor bliver den nu udvidet. Miljøstyrelsen vil ansætte nogle jægere og give dem tilladelse til at skyde op til 80 gråsæler i alt om året i tre år. De må dog kun skyde dyr, som bliver set nærmere end 500 meter fra fungerende fiskeredskaber.