Leder: 80 sæler

LEDER

Skal man le eller græde? tænker man først. Snart må der skydes 80 gråsæler om året i en særlig ordning, der kun gælder ud for Bornholm. 80 styk og ikke længere kun 40 af de så sødt udseende og i øvrigt fredede dyr – der bare også er en pest for de bornholmske fiskere, fordi de har lært sig at skrælle fiskenet for fisk og på den måde hærge begge dele. Og samtidig hærge de sidste rester af det, der for kun få årtier siden var et dominerende erhverv på Bornholm.

Når det virker tragikomisk, at der nu snart må skydes 80, er det selvfølgelig fordi bestanden af sæler i farvandet ud for Bornholm er talt op til cirka 40.000. Efter al sandsynlighed er det endda lavt sat. Der er til enhver tid mindst lige så mange sæler under vandet som over, og undersøisk mandtal indgår ikke i myndighedernes arsenal af våben mod sæler. Gjorde det først det, ville meget andet nok også indgå, og så kunne en del have set anderledes ud. Men som hver eneste tilbageværende fisker på Bornholm kan fortælle, har kampen for at vinde lydhørhed hos Miljøministeriet været snart været lige så frugtesløs som kampen mod sælerne selv. Hvilket siger ikke så lidt.

Kampen for at vinde lydhørhed hos Miljøministeriet været snart været lige så frugtesløs som kampen mod sælerne selv. Hvilket siger ikke så lidt.

Allerede af den grund må man glæde sig over, at 80 gråsæler nu snart må lade livet om året ved skydning. Endelig et initiativ, der tager fiskerne alvorligt. Mest grund til glæde er der heldigvis, fordi det at måtte skyde bare 40 om året faktisk har haft en form for virkning. Allerede i februar sidste år, godt en måned inde i det seneste skydningsforsøg, kunne jægerforbundet berette, at det battede mere, end man måske først ville tro.

– Når vi sejlede ud med fiskekutterne, blev vi ofte fulgt af sæler, som kom for at få mad fra vores fiskeredskaber. Men nu kan vi se, at sælerne er blevet mere bange for kutterne og rykker væk, når vi nærmer os, fortalte erhvervsfiskeren Arki Munch Petersen fra Hasle, der personligt havde nedlagt 12 af de dengang 16 ombragte sæler.

Fremadrettet er det vigtigt, at fiskerne bliver ved at melde ind om de problemer, som sælerne giver dem. De seneste fire år har de haft mulighed for at indberette skader på fangst og fiskeredskaber. Men i januar kunne fiskeriminister Rasmus Prehn vifte MF Peter Juel-Jensens ønske om kompensation til fiskerne af med, at fiskerne sidste år kun registrerede skader på cirka fire et halvt ton torsk, 2,3 ton ål og 1.100 laks, ”samlet svarende til et tab på under en halv million kroner”.

På det grundlag fandt ministeren ikke, at fiskerne skulle kompenseres, heller ikke selvom andre måtte mene, at staten vel lettere kan give en kompensation, hvis udgiften ikke er større end det. De svenske fiskere bliver kompenseret af staten, og at stille de danske, herunder de bornholmske, lige med deres svenske kolleger ville uanset hvad kun være ret og rimeligt.

Men når ministeren nu ikke mener, at de bornholmske fiskere har dokumenteret at have et tilstrækkeligt stort problem, er det op til fiskerne at vise, hvis ministeren tager fejl. Så fat også blok og kuglepen, og sørg for at indberette alt. Det er lige så vigtige våben som geværet.