Ikke flere klasselokaler: Børnene strømmer til denne skole

Den gamle kommuneskole i Nexø kan noget, som elever på alle klassetrin og deres forældre sætter pris på. Og det har fået børn fra hele Sydøstbornholm til at strømme til Paradisbakkeskolen.

I skoleåret 2017/2018 var elevtilgangen i løbet af skoleåret på 28 elever. I skoleåret 2018/2019 tog det et spring til 50 elever, i 2019/2020 var det 49 elever og i 2020/2021 startede hele 69 elever på Paradisbakkeskolen i løbet af skoleåret. Hertil kan man fra skolestart 1. august i år lægge lidt over 11 elever til. Det viser Paradisbakkeskolens egen opgørelse.

– De sidste tre år har vi haft en meget stor fremgang løbende. Det er omkring 50 børn om året, der er kommet til. Det er både tilflyttere og elever fra privatskolerne, siger skoleleder på Paradisbakkeskolen, Pia Tofte.

Fremgangen har også en bagside, som lige nu ikke er et problem, men kan blive det i fremtiden: Paradisbakkeskolen er løbet tør for klasselokaler.

Faktisk har skolen måtte indrette dele af skolebiblioteket til et klasselokale for elever med særlige behov.

– Vi har meldt ind til kommunen, at vi har brugt vores lokaler op. At det fungerer fint nu, men godt kunne blive et problem på sigt, siger skoleleder Pia Tofte.

Skoleleder på Paradisbakkeskolen Pia Tofte. Foto: Martin G. Hansen

To fokusområder

Den store interesse efterlader en tilfreds og stolt skoleleder.

– Vi har fået skabt en rigtig god skole. Det rygtes rundt omkring og vidt og bredt, og det tror jeg, at vi har gjort, fordi vi har nogle rigtig dygtige og dedikerede lærere, så vores faglige resultater ligger højt. Men derudover har vi også en klar profil, som vi har kørt i mange år, som nu er blevet kendt.

Skolelederen henviser her til Paradisbakkeskolens to store fokusområder, nemlig at de er en såkaldt rettighedsskole, og at skolen har fokus på klima og miljø.

Som rettighedsskole, der er et initiativ under Unicef, har skolen fokus på blandt andet elevtrivsel ved aktivt at arbejde med elevdemokrati og medbestemmelse. Det sker ved, at skolens såkaldte Rettighedsråd, der er en form for avanceret elevråd, arbejder med klassernes baselineundersøgelser, tryghed og gennem Børnekonventionen sikrer, at alle elever bliver hørt og dermed sørger for, at skolen bliver mere demokratisk.

Rent praktisk betyder det, at eleverne inddrages i mange af skolens beslutninger. Både de økonomiske og ude i undervisningen.

– Det er med til at give nogle dygtige børn, der lærer, at med flere muligheder kommer der også nogle krav, siger Pia Tofte.

Ny tankegang blandt forældre

Hvordan oplever I, at forældrene sætter pris på det her med rettighedsskolen. Altså hvad får forældrene og deres børn ud af det?

– Hvis man tænker gammel skole, hvor børnene bare skulle gøre, hvad de voksne sagde, så passer den tankegang ikke ind i den udvikling, opdragelsen og dannelsen har bevæget sig hen imod. Selve samfundsudviklingen er jo langt mere inddragende, og forældre inddrager deres børn meget mere i beslutninger og lytter til dem i langt højere grad, end jeg har oplevet før.

– Jeg ser mange forældre, der enten sætter deres børn på prøve her på skolen, eller hvis de overvejer at flytte til Bornholm, spørger deres børn. Altså det er børnene, der har den sidste stemme, og det er en ny udvikling, hvor børn er meget bedre til at træffe beslutninger, fordi de har lært det meget tidligere.

Der er altså på 20 år sket et kæmpe holdningsskred til børn – både i hjemmene og ude på skolerne. Det betyder ifølge skolelederen, at man i dag er forældre på en anden måde end for bare 20 år siden. Pia Tofte mener, at denne udvikling blandt andet skyldes, at de voksne har turde vise tillid til børnenes beslutningsevne. Og den tillid har børnene kvitteret med ved at træffe mere fornuftige valg.

– Når jeg tænker tilbage på, da jeg gik i skole, var børn ikke så fornuftige. De lavede alle mulige mærkelige og dumme ting. Sådan synes jeg ikke, børn er mere. De tænker sig mere om. Det, tror jeg, kommer sig af, at de er blevet inddraget siden de var helt små.

Skolen har netop indviet deres madskole, hvor klasser på skift står for at lave mad til de andre elever på skolen. Foto: Berit Hvassum

Klima og madskole

Paradisbakkeskolen har klima som sit andet store fokuspunkt.

– Det betyder, at vi hele tiden arbejder på den bæredygtige, grønne profil, hvor vi hele tiden udvikler og udvider vores udeskole og udeområder samt vores arbejde med dyr og miljøprojekter, siger Pia Tofte, som tilføjer:

– Det, at vi arbejder med de grønne tiltag, er bare blevet en del af vores DNA.

Paradisbakkeskolen er også blevet udvalgt til at være pilotprojekt for kommunens madskole. Her skal eleverne både lære om mad, madlavning og om miljø, økologi, madspild, genanvendelse og emballage. Det betyder, at halvdelen af én klasse fra 4. til 8. klassetrin hver uge tages ud af deres vanlige skema for at stå i køkkenet. Her skal de sammen med en kok, to køkkenassistenter, en ernæringsassistent, en pædagogisk assistent og en opvasker sørge for en professionel tilberedning og anretning af maden til Paradisbakkeskolens 600 elever i skolens spisesal – ligesom de selvfølgelig også skal rydde op bagefter. Pia Tofte mener, at madskolen næsten er som skræddersyet til Paradisbakkeskolen, da den forener det at være rettighedsskole med det at være en grøn skole.

Det, at I har fokus på at være en grøn skole og en rettighedsskole, har det også indflydelse på, at jeres elever har gode faglige resultater, eller skal det ses særskilt?

– Jeg tror, det hænger sammen, men det er altid svært at sige, hvad det er, der gør, at karakterne løftes. Det kan både være et tæt samarbejde med forældrene og forældrene taler godt om skolen. Det gør, at eleverne føler, de har en tilknytning, og de skal indgå mere i det faglige, end hvis forældrene siger "lorteskole", så får børnene også en lad holdning. Så det, tror jeg faktisk, er det første afsæt, at forældrene synes, det er en fed skole, at lærerne er gode og siger til deres barn: "Du er vel nok heldig, at du har fået lov til at gå på den skole, og du bliver dygtig". For vi ved, at forventninger betyder rigtig meget for resultaterne. Hvis vi har en elev, vi ingen forventninger har til, så præsterer eleven heller ikke.

Grafik: Christina Skovmose

Forælder vægter tryghed

Blandt de forældre, der har valgt at flytte deres børn til Paradisbakkeskolen, er Morten Krogsgaard og hans kone. I oktober 2020 flyttede deres to døtre, som i dag går i 6. og 8. klasse, fra Svaneke Friskole til Nexøs gamle kommuneskole.

Hvilke overvejelse gjorde I jer?

– Vi gjorde os faktisk rigtig mange overvejelser, men det var fordi vi havde vores børn gående på Svaneke Friskole, og der skulle bare ske noget nyt, og så havde vi hørt rigtig godt om Nexø Skole, hvor vi hørte, at der var styr på tingene, og skolen havde en klar plan og en klar målsætning. Vi har også til møde dernede, og efter samtalen med både ledelsen og lærerne blev vi meget trygge.

Havde dig og din kone besluttet jer for Paradisbakkeskolen inden jeres møde med skolen?

– Jeg var nysgerrig på Paradisbakkeskolen, men jeg skulle helt klart overbevises. Det er ikke så nemt, når man skal flytte to piger i teenagealderen. Så da vi gik fra det møde, skulle både min kone og jeg være ret sikre på, at det vil være det rette valg. Så vi havde ikke besluttet os inden mødet, men vi blev sgu godt overbevist.

– Der var en klar plan og rød tråd gennem det hele, og det faldt vi for med det samme, og vi har ikke fortrudt på noget tidspunkt.

Hvor meget betyder skolens profil?

– Det betyder noget, men det er ikke tungen på vægtskolen, siger Morten Krogsgaard, som tilføjer, at han mere ser madskolen og skolens fokusområder som en del af den samlede pakke.

– Men det er en god ting for børnene at tage med i deres liv, at vi har det godt her i Danmark, og at det ikke er alle, der får opfyldt deres basale behov her i verden.

Som forælder har Morten Krogsgaard mest fokus på, at hans børn har det trygt og godt i skolen, og det understreger han, at de har.

– Der bliver taget hånd om tingene. Er der et eller andet, så får de styr på det. De har en masse processer, og man bliver informeret. Og så ligger de heller ikke tosset rent karaktermæssigt. Så der er en stor faglighed i det, og der er nogle lærere, som arbejder godt sammen og har nogle fælles mål med, hvor børnene skal hen, og det er jo betryggende som forældre.

Melanie Krogsgaard Hansen går i 8.C på Paradisbakkeskolen. Hun skiftede skole fra Svaneke Friskole sidste efterår sammen med sin lillesøster. Foto: Martin G. Hansen

Elev er glad for det sociale

Krogsgaards-parrets ældste datter hedder Melanie Krogsgaard Hansen. Hun er 14 år og går i 8.C på Paradisbakkeskolen, hvor hun altså har gået siden oktober 2020.

Når hun sammenligner Paradisbakkeskolen med sin gamle skole, Svaneke Friskole, fremhæver hun, at lærerne er gode til at hjælpe, og hun synes, at hun lærer lidt mere på skolen i Nexø.

– De forklarer tingene, så man forstår det.

Hvad synes du om skolens forskellige initiativer. Var det noget du gik og tænkte på, inden du startede?

– Ikke rigtigt. Grunden, til at jeg flyttede, var, at jeg havde svært ved nogle af tingene på min gamle skole.

Hvad synes du så om dem, efter du er startet?

– Det betyder, at vi laver flere projekter, og der bliver gjort mere ud af ting som genbrug og demokrati.

Hvad har været det sjoveste ved at flytte til Paradisbakkeskolen?

– Alle vennerne, de var rigtig søde til at tage imod mig, da jeg kom, og jeg har fået nogle rigtig gode venner.

Er der noget, skolen kan gøre bedre?

– Ikke rigtigt, synes jeg.