I Bjergebakkerne kan du møde de underjordiske

I vore dage er stenede klippeløkker sjældne, men her findes to flotte områder med sten, ener og krat af slåen. Bakkerne har samtidig mange bautasten.

Store og Lille Bjergebakke i Vestermarie er ukendt af mange mennesker. Begge lokaliteter består af et stenet overdrevslandskab med klipper, ener og slåen. Stederne er højtliggende og støder op til hinanden. Der er mange store bautasten, især på Store Bjergebakke, hvor der også ses flere gravrøser og er fundet spor fra jernaldergravpladser. Der hviler samtidig et mystisk sagn om Store Bjergebakke.

Under Lille Bjergebakke findes et ældre stenbrud. Det ophørte i 1970, men har udviklet sig til et idyllisk sted med en lille sø. De lodrette klippevægge danner ligefrem en gryde, der holder den øvrige verden ude, og derfor kommer der sjældent mennesker. Om sommeren kan man bade i søen og have picnic bagefter.

På landevejen Rønne-Svaneke går sidevejen Skovgårdsvej til Vestermarie. På den modsatte side af landevejen findes Bjergebakkevej, der fører til både Lille og Store Bjergbakke. Der kan parkeres langs kanten af vejen. Derfra følger man stien mod højre til stenbruddet. Store Bjergebakke findes 300 meter i vestlig retning. Begge lokaliteter er privat eje med offentlig adgang. Der udføres naturpleje med får eller kreaturer.

Tre store bautasten på Store Bjergebakke. Foto: Søren P. Sillehoved

Bautasten på Bjergebakkerne

Med vore dages landbrugsformer er stenede klippeløkker sjældne, men her findes to flotte områder med sten, ener og krat af slåen. Bakkerne har samtidig mange bautasten, i ældre dage kaldet 'Jættekegler', da man engang troede, de var rejst af jætter. De blev dog rejst af mennesker i jernalderen (500 f. Kr.- 400 efter Kr.). Der er flest bevaret på Store Bjergebakke, der ligger 102 meter over havets overflade. Måske som minde om de afdøde eller, fordi det var et helligt sted, hvor man holdt forsamlinger. Få kilometer derfra findes Tingsted. Navnet kommer af ordet, at holde et ”tinge”. Arkæologer udgravede stederne i 1890, og man fandt brændte knogler, sværd, spænder, perler og jernnøgler samt flere små kar af ler. Begge steder blev fredet efter 1894.

Får på Lille Bjergebakke. Ejeren af området kalder fårene for Hammershuslam. Foto: Søren P. Sillehoved

Et meget gammelt sagn

Engang troede man de ”underjordiske” levede under jorden på Store Bjergebakke. Da biskoppen i 1149 ville anlægge Hammershus, valgte han oprindeligt det højtliggende sted til sin nye borg. De ”underjordiske” syntes ikke om det, og derfor rev de hver eneste nat de mure ned, som biskoppens folk havde lavet om dagen. Anlæg af Hammershus på dette sted blev derfor opgivet.

Biskoppen valgte at lade heldet råde. Han bandt to heste sammen og slap dem løs. Der, hvor man senere fandt hestene, skulle Hammershus bygges. Flere måneder efter fandt man de to heste gå og græsse ovenpå en 74 meter høj bakketop på Nordvestbornholm, og der blev Hammershus bygget. Men igen skete der noget mærkeligt, for hver nat blev der bygget ovenpå de mure, som biskoppens folk havde lavet om dagen. Det var ligesom, at Hammershus blev bygget af usynlige hænder.

Der blev beordret en vagt til at se, hvad der skete om natten, men han faldt desværre i søvn. Natten efter satte vagten sig ovenpå muren, og om morgenen ragede hans ben og en flig af kappen ud fra de nyopførte mure. Dermed havde de ”underjordiske” fået deres vilje.

Gamle sagn hviler på folketro og mundtlige fortællinger gennem mange hundrede år. Måske lå der et ældre ”tinge” her, måske boede de ”underjordiske” i huler under bautastenene eller historien er kun en skrøne.

Smukke enebærbuske på Lille Bjergebakke. Foto: Søren P. Sillehoved

Stenbruddet ved Lille Bjergebakke

Ved at følge skovvejen mod højre kommer man frem til det nedlagte stenbrud. Det blev påbegyndt omkring slutningen af 1800-tallet og nedlagt i 1970. Der blev sprængt granit, som blev udhugget til kantsten og brosten. På de nordlige klipper ses stadig de flere meter lange borehuller ved siden af hinanden. De fortæller om fremgangsmåden til sprængning af granit, men ikke om det hårde og fysiske arbejde efter.

Nede i stenbruddet ses dekorative birketræer, om vinteren uden blade, men ellers er granitbruddets klipper rene uden lav og anden bevoksning. Man kan derfor se granittens røde farver og strukturer, der ligner den nordlige hammergranit. Geologer mener, den er en sydlig forekomst af denne. Under alle omstændigheder er Store og Lille Bjergebakke en af øens mange naturperler med lidt krydderi af ældre kulturminder og sagn.

God tur.