Fra stien ser man op mod de stejle klipper, hvor der i jernalderen var en tilflugtsborg. Foto: Søren P. Sillehoved
Vandreturen gennem Rø Plantage
Fra parkeringspladsen ved flagermushuset følger man stien på den modsatte side af landevejen og går forbi skovløberhuset ned mod Borgedalssøen. Derfra følger man skovvejen opad gennem skoven, mens man på højre side ser de stejle klipper. Øverst oppe var der i jernalderen en tilflugtsborg, men i dag er intet bevaret uden de lokale stednavne. Højlyngsstien passerer højdedraget og går ned mod skovvejen og søen. Denne rute følger fortsat den store skovvej mod syd, og flere steder passeres både nåleskov og løvskov, hvor skovbunden ofte er dækket med smukke skovpadderokker, som næsten ligner små juletræer. På højre side af skovvejen findes et fugtigt område med et sjovt navn, Lars Kirke Dam. Stednavnet skyldes, at her havde Østerlars Kirke ret til at skære tørv til varmeovne. Snart møder vi en ny skovvej. Selv om en afmærket rute fører nedad mod venstre, skal man fortsætte ad den større skovvej, kaldet Donner Myr Vej.
Nogle steder passer stien mørke granskove med bregner. Foto: Søren P. Sillehoved
Historien om Rø Plantage
Ligesom resten af øens tidligere højlyng blev en del plantet for kongens regning (staten) – andre områder blev fordelt til øens sogne mod en pligt til plantning af træer efter 1842. Sognet Rø sagde nej tak, og derfor blev området fra 1863 tilplantet af staten. Først anlagde man et ti kilometer langt stengærde, og derefter plantede man en blanding af rødgran, fyrretræer, lærk og birk. Desværre har store storme i 1957, 1967 og 1981 medvirket, at plantagen i vore dage mest består af yngre nåletræer. Især stormen i 1967 var en katastrofe. Store områder af skovens nåletræer faldt i løbet af få minutter, og øens savværker kunne ikke klare opgaven, inden de mange træer rådnede. Derfor opstemmede man åen gennem Søndre Borgedal med en dæmning, og dermed blev der skabt en sø til træernes opbevaring. I dag har søen udspillet sin rolle som tømmerbevaring, den er kun blevet bevaret for sin store betydning for landskabelige skønhed.