Historiker om øvelse: Bornholm en del af den militære planlægning

Historiker og museumsinspektør Jakob Seerup kan ikke mindes, at der på Bornholm tidligere har været en øvelse af den karakter, med deltagelse af amerikanske tropper, som netop er gået i gang. Det er et billede på den nye situation, vi skal vænne os til, lyder det fra historikeren.

En 10 dage lang øvelse i Bornholms Lufthavn og på Raghammer Skydeterræn gik i gang fredag. Af flere omgange vil amerikanske C-17 transportfly lande med standardmissilsystemet SM-6, så 20 amerikanske soldater kan øve sig på at transportere og opstille missilsystemet.

Historiker og museumsinspektør på Bornholms Museum, Jakob Seerup, der har beskæftiget sig med Bornholm i sikkerhedspolitisk sammenhænge, kan ikke komme i tanke om en tidligere lignende øvelse på Bornholm af den karakter.

– Det er mere, end det plejer at være. Jeg kan ikke komme i tanke om, hvornår der sidst har været øvelser af den karakter med amerikansk deltagelse på Bornholm. Det er jeg ikke sikker på, der har været overhovedet, siger Jakob Seerup til Tidende.

I maj sidste år trænede USA og Danmark dog sammen i Bornholms Lufthavn, hvor den amerikanske hær foretog en simuleret raketaffyring med et såkaldt HIMARS-missilsystem mod et mål i Østersøen. Den øvelse bar dog i høj grad præg af også at være strategisk kommunikation til omverdenen.

– Øvelsen sidste år var med et meget stort element af strategisk kommunikation. HIMARS-systemerne stod jo ligefrem og pegede mod øst. Der var ikke så meget at rafle om i forhold til, hvad det handlede om - plus man havde inviteret den samlede danske verdenspresse, siger Jakob Seerup.

– Nu har vi en ny praksis, hvor vi formentlig vil se en del flere af den slags øvelser. Det er ikke specielt for at sende et signal - det er, fordi Bornholm nu er integreret i den militære planlægning, og så skal man kunne gøre de ting, man nu engang skal kunne, tilføjer Jakob Seerup om den igangværende øvelse.

Du mener, man nu betragter Bornholm som en slags forpost?

– Ja, eller også at Bornholm nu er tænkt ind på linje med Karup og Oksbøl (øvelsesområde, red.). Der er et øvelsesområde på Raghammer, og det kan man jo bruge, siger Jakob Seerup.

Vil gentage note

Han mener samtidig at kunne forudsige, hvordan Rusland vil reagere på øvelsen.

– Der vil vi formentlig se en gentagelse af den retorik, vi har hørt fra Barbin (Ruslands ambassadør til Danmark, red.) ved flere lejligheder: At vi ikke skal eskalere eller skærpe konfliktniveauet i Østersøen. Så vil han sikkert også nævne aftalen fra 1946, som ikke rigtig er en aftale - og hvis det var, så er den udløbet for længst.

Jakob Seerup henviser til nogle noter, der i februar og marts 1946 blev udvekslet mellem det danske og daværende sovjetiske udenrigsministerium, som gav en forståelse af, at Sovjetunionen kunne trække sine styrker hjem, hvis Danmark kunne beskytte Bornholm uden indblanding fra udenlandske styrker.

– I samtiden kunne alle godt se, at det, man egentlig mente, var, at der ikke behøvede at være russiske styrker på Bornholm ligesom der ikke længere behøvede at være engelske styrker i Jylland. Men den måde det blev fortolket i årene efter - både fra dansk og sovjetiske side - var, at der så slet ikke måtte være nogle udenlandske tropper på Bornholm, siger Jakob Seerup, der samtidig siger, at Danmark politisk gjorde op med den forståelse i 1985.

Bliver den stadig betragtet som en aftale fra russisk side?

– Ja. De ved godt, vi ikke længere på nogen måde føler os bundet af den, men derfor kan man altid lige vende den engang mere. Det plejer de at gøre. Fra russisk side handler det om at drive nogle kiler ind - ikke nødvendigvis fordi den er forankret i nogen form for virkelighed, men fordi nogle danskere og bornholmere vil have den opfattelse, at der var en aftale. Så kan de lige så godt prøve at genoplive den. Det vil være min forventning, siger Jakob Seerup.