Øvelsen vil foregå på Raghammer Skydeterræn. Forsvaret skriver, at der er tale om en øvelse, og missilsystemet vil derfor ikke hverken simulere skydning eller skyde med skarpt. Øvelsen er sat i værk på amerikanske foranledning og er ikke et udtryk for en ændret trusselsvurdering mod Danmark generelt eller Bornholm specifikt, skriver Forsvaret.
Danmark bidrager med værtsnationsstøtte og vil sørge for indkvartering på Almegårds Kaserne og koordinere eskorte af de amerikanske soldater.
"Værtsnationsstøtte er en vigtig opgave for Danmark og øvelsen viser, at vi som altid er klar og i stand til at støtte vores nære NATO-allierede – USA", siger chefen for Operationsstaben i Forsvarskommandoen, generalmajor Ulrich J. Hellebjerg på Forsvarets hjemmeside.