ULYKKE
Umiddelbart er der ingen tegn i sol og måne på, at fredag den 27. september 2019 skal blive en dag, som stempler sig eftertrykkeligt ind i Balázs Rostas sind. Men stik imod forventning bliver den desværre ikke en af de hverdage, som livet for hovedparten af os rummer flest af.
I stedet bliver det en dag, han aldrig vil glemme, nemlig dagen, da han bliver involveret i en bilulykke, som får slemme både fysiske og økonomiske konsekvenser.
Han er ved 14-tiden på vej hjem til Rønne fra sin tandlægeklinik Hjørnetanden i Klemensker. Vejret er hverken fugl eller fisk, nok nærmest lidt kedeligt overskyet og i hvert fald ikke så varmt, at han har slået kalechen på sin bil ned, hvilket han ville have gjort, hvis solen skinnede ufortrødent.
Så går det galt. Hans tilværelse ændrer sig fra at køre ned ad Hallebakken og til, at rigtig mange ting siden har været op ad bakke.
En ældre kvinde, som er faldet i søvn bag rattet, påkører ham næsten frontalt.
– Det sker i kurven, hvor vejen ikke er helt lige, siger han.
– Jeg har måske et sekund til at reagere, for jeg bemærker godt, at hun fortsætter ligeud. Altså med kurs mod mig og min bil. Jeg når i sidste øjeblik at dreje til højre, så hun rammer mig ikke helt frontalt, men lidt i venstre side.
Balázs Rostas bil ruller ind på marken og lander på taget. Han får løsnet sin sele, men kan ikke selv komme ud.
– Jeg er forvirret og i chok, siger han.
– Og bange for, at bilen skal bryde i brand, så jeg banker på bilruden, og heldigvis er der ret meget trafik på vejen, og en anden bilist kommer løbende og åbner bildøren, så jeg kan kravle ud.
Mærkeligt nok har airbagen ikke åbnet sig.
– Måske, fordi bilen bliver ramt lidt fra siden, siger han.
Allerede da han kravler ud af bilen, kan han mærke, at der er sket et eller andet med nakken og skulderen.
– Så jeg bliver bare liggende på jorden, indtil ambulancen kommer, siger han.
Bilen er totalskadet, og selv er han også ilde tilredt af bilulykken.
Eller hvad?
Her skiller vandene nemlig i forhold til Balázs Rostas udlægning af situationen og hans forsikringsselskabs, fortæller han denne dag i foråret 2021, da Bornholms Tidende møder ham.
Sådan så Balázs Rostas bil ud efter ulykken. Privat foto
Nakkekrave
Bornholms Brandforsikring har således, føler han, trukket sagen i langdrag, og mens han mener, at han har adskillige hundrede tusinde til gode i tabt arbejdsfortjeneste i firmaet, mener forsikringsselskabet tilsyneladende noget andet. Indtil videre har han modtaget 10.000 kroner i svie og smerte som personlig erstatning, men han mener, at han har krav på langt mere.
Ifølge Balázs Rosta viser det sig hurtigt efter indlæggelsen på hospitalet, at han har pådraget sig to diskusprolapser i nakken, og også skulderen står det slemt til med. Han har ydermere fået hjernerystelse og trykket nogle ribben.
De første tre måneder efter ulykken kan han slet ikke arbejde, men forsøger så at komme i gang igen med 15-20 ugentlige timer. Det er dog med store smerter til følge, han bruger nakkekrave og må konstant tage smertestillende midler.
– Jeg har voldsomme smerter om natten og har stort set ikke sovet ordentligt siden ulykken, siger han.
Han er også forvirret i de første måneder, kan ikke tåle lyspåvirkning og lider af koncentrationsbesvær.
– Jeg fik problemer med at tale dansk og begyndte i stedet at tale ungarsk, siger han, som altså dermed i en periode har tendens til at vende tilbage til sit modersmål.
Der er tydeligvis noget galt med skulderen, som også "hænger" tre-fire centimeter, men det er nødvendigt at benytte kontrastvæske, når man scanner en skulder, og den type MR-scanninger kan Bornholms Hospital ikke tilbyde, så man ser tiden an, og coronasituationen trækker også tingene i langdrag.
Da han omsider bliver scannet, viser det sig, at det er nødvendigt med en operation af skulderen, og den får han omsider i august 2020.
Under operationen kan lægerne ifølge Balázs Rosta se, at skaden er meget værre end først antaget.
– Min ledlæbe og noget brusk var ødelagt, og der sad nogle knoglesplinter, som gav problemer, siger han.
I løbet af operationen bliver skulderkapslen strammet op.
– Og så kunne jeg slet ikke bevæge min arm, siger han, som siden har gået til genoptræning i Søndermarkshallen to gange ugentligt.
Første fyldning
Denne dag i begyndelsen af maj kan Balázs Rostas dog sige:
– I sidste uge lavede jeg min første fyldning i en tand siden august.
Stiller lægerne dig noget i udsigt i forhold til at komme op på fuld styrke?
– De kan ikke sige det. Jeg er en af de første patienter, de har set med lige præcis mine problemer. Den her ledlæbe i skulderen knækker normalt enten foran eller bagpå, men min var revet over næsten hele vejen rundt og omtrent løsrevet fra knoglen, og de forklarer, at skulderen derfor bliver meget ustabil. Min fysioterapeut siger, at der gerne skal gå seks måneder til et år med terapi, før den falder på plads, når den er brækket på én side, men når den er brækket hele vejen rundt, ved de ikke rigtig, hvor lang tid det tager, eller hvor det ender.
Den seneste måneds tid, synes han dog, han fornemmer en bedring og er som nævnt så småt begyndt at lave lidt.
– Men når jeg går til genoptræning, kan jeg kun løfte ét kilo med armen, siger han.
– Det er alt, jeg kan klare. Tager jeg to kilo, kan jeg kun løfte dem få gange, inden jeg får så ondt, at jeg må stoppe. Så det går meget langsomt.
Der er også stor forskel på at kunne lave dagligdags ting og på at skulle lave præcisionsarbejde som tandlæge, hvor det handler om millimeter eller mindre, der kan være afgørende.
– Efter ulykken, da jeg begyndte at arbejde i 20 timer om ugen, var der diverse operationer på mine patienter, jeg simpelthen ikke kunne udføre, så der var rigtig mange, jeg måtte sende væk og bede om at finde en anden tandlæge. Det kostede firmaet mange hundrede tusinde kroner, siger han.
Balázs Rosta håber derfor på at få tabt arbejdsfortjeneste udbetalt fra forsikringen.
– Der var lige efter ulykken tre måneder, hvor jeg slet ikke kunne arbejde, og det har kostet cirka 650.000 kroner. Det er gennemsnitligt cirka 210.000 kroner pr. måned. Det lyder af meget, og man tænker "sikke en rig tandlæge", men det handler om omsætningen i klinikken, som skal dække udgifter til både klinikken og til løn til personalet med mere, forklarer han og fortsætter:
– Lige nu venter vi så på årsopgørelsen fra 2020, hvor vi kan se på, hvor meget vi skal kræve fra forsikringsselskabet for det år. Jeg startede først i februar så småt med at arbejde igen efter operationen i august.
I de første måneder efter trafikuheldet oplevede Balázs Rosta ud over store smerter, at han ikke kunne tåle lyspåvirkning, ligesom han led af koncentrationsbesvær. "Jeg fik problemer med at tale dansk og begyndte i stedet at tale ungarsk", siger han, som altså dermed i en periode havde tendens til at vende tilbage til sit modersmål. Foto: Jacob Jepsen
På trods
Hvordan havde du det i skulderen inden ulykken, har du nogensinde haft problemer med den?
– Nej, aldrig. Jeg har bygget garage, arbejdet i haven, lagt fliser alene og så videre. Nu kan jeg ingenting, men Bornholms Brand hævder, at mine problemer er tandlægerelaterede, siger han.
Ifølge Balázs Rosta har Bornholms Brand hyret en advokat i København, som – "på trods af alverdens lægeudsagn, operation og så videre", siger Balázs – påstår, at skaderne ikke skyldes uheldet, men overanstrengelse i hans job.
Tænker de på slidgigt eller lignende?
– Ja, måske, men da de åbnede min skulder, kunne lægerne jo se, at den var brækket. Og lige efter ulykken i ambulancen var der en, der skrev, at min skulder hang, og at der var hævelse og rødmen omkring den. Så det er givet, at der skete noget, da jeg blev påkørt. Jeg gik til læge en gang om ugen og måtte bare sige, det gør stadig ondt, og jeg kan ikke bevæge min arm.
Kommunikationen med Bornholms Brand opfatter han som mildest talt mangelfuld eller fraværende. De 10.000 kroner, han har modtaget i svie og smerte, strækker ikke langt, påpeger han.
– Jeg sendte på et tidspunkt en regning, fordi jeg flere gange skulle rejse over til scanninger og så videre, og det var så cirka 700 kroner til rejseudgifter med bus, men jeg fik kun 500 kroner, siger han og griner vantro.
I hans optik forhaler Bornholms Brand sagen og svarer for eksempel ikke på mails.
– Så min advokat har stævnet Bornholms Brand, siger han.
Umiddelbart efter ulykken kontaktede han således en advokat, fordi han indså, at det hele kunne blive kompliceret i forhold til hans firma.
Kvinden, som førte bilen, er ligeledes forsikret i Bornholms Brand. Hun blev dømt ved byretten i januar 2020 og har den fulde skyld i uheldet, oplyser han.
Bornholms Brand svarerBornholms Brands skadechef, Jakob Storm, kommenterer her skriftligt artiklen om Balázs Rostas ulykke og forsikringssag:
Indledningsvis er det vigtigt at understrege, at vi naturligvis ikke kan udtale os konkret om den pågældende sag, og af samme grund kan vi ikke sagsbehandle en skade gennem medierne. Det betyder jo også, at der er nogle udsagn, som vi er afskåret fra at kommentere på.
Når det er sagt, så er det jo rigtig kedeligt, når en sag trækker ud, fordi det kan have store menneskelige konsekvenser, men særligt når der er tale om personskader er der mange forhold, som skal belyses.
Den aktuelle sag behandles under den implicerede bils ansvarsforsikring, og her er erstatningskravet reguleret af Erstatningsansvarsloven – kravet som X stiller er derfor ikke reguleret af en forsikringsaftale mellem os og Balázs, men et erstatningskrav mod kvinden i den modkørende bil, som vi håndterer på hendes vegne, da hun har tegnet en lovpligtig ansvarsforsikring på bilen.
Balázs Rosta er således ikke forsikret hos os, men det ændrer dog ikke ved, at vi altid bestræber os på at give såvel kunder som skadelidte en korrekt og ordentlig behandling, men altid i overensstemmelse med det regelsæt, som gælder. Men det gør altid indtryk på os, når det ikke kan lykkes at få forventningerne til at mødes.
Vi har ganske få sager af denne karakter, og det kan være ganske komplicerede skader.
Af den grund har vi valgt at lade en advokat med speciale inden for den type sager forestå sagsbehandlingen. Det gør vi også for at sikre skadelidte en korrekt behandling i overensstemmelse med lovgivningen og ikke mindst retspraksis, herunder at beregningen af erstatning sker på et korrekt og fyldestgørende grundlag.
Vi er ikke bekendt med, at vi ikke svarer på skadelidtes henvendelser, men når sagen kører via skadelidtes advokat og vores advokat, så går vi ikke ind i konkrete drøftelser i en dialog direkte med skadelidte, men må af samme grund henvise til, at dialogen sker mellem advokaterne.
Det er absolut ikke for at forhale sagen, formålet er det modsatte, og fordi det er komplicerede sager, så glider sagerne bare lettere, når det er de rette kompetencer, som løser opgaven.
Skadelidtes beskrivelse er naturligvis dybt tragisk, desværre kan vi jo kun afbøde de dokumenterede økonomiske tab og kompensere for eventuelle helbredsmæssige gener, men vi kan ikke fjerne de helbredsmæssige gener. Vi kan heller ikke lempe på de generelle krav, som følger af lovgivning og retspraksis omkring dokumentation af kravene.
Spørgsmål
Bornholms Tidende har stillet følgende fire spørgsmål til forsikringsselskabet:
Hvor langt er sagen, set i forhold til lignende sager?
Da vi som nævnt har ganske få sager af denne karakter og kompleksitet – i antal er det en-to sager årligt, og disse sager er oftest af varierende type afhængig af, om der er tale om en lønmodtager, en selvstændig, om der udelukkende er tale om varigt mén eller også erhvervsevnetab. Derfor kan vi ikke give en generel vurdering af denne sag i forhold til andre sager.
Hvori består tvivlsspørgsmålene i denne sag?
Da vi ikke kan drøfte verserende sager via pressen, kan vi ikke uddybe tvivlsspørgsmålene. Vi har valgt at lade sagen køre fra vores side af en ekspert inden for personskade, skadelidte er på samme vis repræsenteret gennem en advokat, og det er vores opfattelse, at der er en god dialog mellem advokaterne, om end der samtidig er uenighed omkring sagen.
Afventer I ekspertudsagn – eller har I allerede nogle, der kan begrunde, at I mener, der er en anden forklaring på de gener, Balázs Rostas oplever, end ulykken?
Generelt gælder, at varige følger efter personskade kan vurderes, når skadelidtes tilstand er såkaldt stationær, det vil sige, at der ikke kan forventes yderligere bedring eller forværring. Undervejs er det ikke usædvanligt, at der indhentes speciallægeerklæringer, som bidrager til at afdække skadelidtes følger både i relation til ulykken og i øvrigt.
Samtidig vil sager af denne karakter typisk blive vurderet ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som er samme instans, som også vurderer følger efter arbejdsskade. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgave er at træffe uafhængige og korrekte afgørelser efter arbejdsskadeloven, og på samme måde håndterer de også private erstatningssager. Om det skal ske i den konkrete sag vil bero på dialog mellem advokaterne.
Er det kutyme i den slags sager at hyre udefrakommende advokater til at føre dem?
Det er almindeligt i branchen at støtte sig til eksperter i sager af særligt kompliceret karakter.
Hvor længe kan man som kunde regne med, at man må vente, inden man får en afklaring i sådan en sag?
Som skrevet er det meget individuelt afhængigt af sagen og tilskadekomsten.
Nogle sager kan afklares relativt hurtigt, andre sager kræver, at skadelidte skal igennem en længere udredning i sundhedssystemet, før det kan vurderes, om en tilskadekomst medfører varige gener, herunder kan der være situationer, hvor skadelidte først skal igennem en operation, og det er jo dybt frustrerende for en tilskadekommen, og ventetiden kan være psykisk belastende, men den proces kan vi desværre ikke kortslutte.
Balázs Rosta ejer både Hjørnetanden i Klemensker og Bornholms Tandklinik på Snellemark i Rønne, som han har købt, efter han kom til Danmark fra Ungarn. Den sidstnævnte købte han i 2012 og den første i 2014.
Aktuelt er der 12 ansatte, men det kan skifte lidt.
Havde han været en almindelig ansat, ville Balázs Rostas have sygemeldt sig i forbindelse med ulykken, siger han, men som selvstændig er det umuligt. Ikke desto mindre er pengene fosset ud af firmaet. Efter en operation i august sidste år, som relaterede sig til ulykken, har han svært ved at gribe om ting og måtte skære yderligere ned til kun at arbejde en times tid om ugen. Og selv om det nu går lidt fremad, er det stadig uklart, om han nogensinde vil kunne vende tilbage som før og yde den samme arbejdsindsats.
Ikke desto mindre står han stadig i en svær situation.
– Det er hele tiden svært at finde tandlæger, og faktisk er det sådan, at lige før ulykken var jeg i gang med at finde nogen, som kunne hjælpe, siger han.
– For der er patienter nok og plads nok i forhold til tandlægestole på mine klinikker. Men det er nærmest umuligt at finde danske tandlæger, så vi har brugt flere år på at forsøge at tiltrække nogen udefra. Lige nu er vi fire tandlæger inklusive mig, og alle er fra udlandet, bortset fra en enkelt nyuddannet dansk tandlæge, som vi har glæde af ind imellem.
De øvrige tandlæger er fra Polen og Kroatien, og selv er han altså oprindeligt fra Ungarn.
– Vi har også haft andre tandlæger, siger han.
– Endnu en fra Kroatien og en fra Spanien, men de har ikke været dygtige nok, så jeg måtte simpelthen give slip på dem igen. Niveauet var for lavt, så det er svært.
Selv kom Balázs første gang til Danmark for 30 år siden, nærmere betegnet til Roskilde, i forbindelse med noget udveksling i gymnasietiden. Da han havde uddannet sig til tandlæge, ville han gerne forlade Ungarn på grund af korruption og andre problemer i landet.
– Vi kunne arbejde i Tyskland, Østrig, England og så videre, men min ekskone så for cirka 10 år siden en artikel på nettet om, at man søgte tandlæger i Danmark, så hun ringede til mig og spurgte, om ikke vi skulle til Danmark? Og jeg sagde: Jo, det skal vi – og så flyttede vi, ler han.
Og da viste Bornholm sig at været et godt bud, fordi der var en klinik til salg.
Stress
Inden ulykken var det ham, der lagde flest timer i klinikken.
– Jeg havde også de fleste patienter, men pludselig havde de så ikke mig. Og så stod vi igen med problemet med at finde tandlæger. Når vi søger i udlandet, kan de jo ikke tale dansk, og måske er de nyuddannede, og så kan de ikke uden videre overtage mine patienter. Det gør det meget vanskeligt. Vi har oplevet at have nogle tandlæger forbi, som ikke kunne overtage patienterne, fordi de manglede erfaring, siger han.
Det er også dyrt at ansætte en tandlæge, og hvor Balázs tidligere kunne arbejde mange timer og tjene penge ind til firmaet, kan han slet ikke bidrage i samme omgang, som det ser ud nu. Derfor mangler han forsikringspengene til simpelthen at få det hele til at løbe rundt, deriblandt at kunne investere i udstyr – hvilket skaber frustration hos hans kolleger i firmaet.
– De er i forvejen stressede på grund af situationen på Bornholm, hvor der er en generel mangel på tandlæger, siger Balázs Rosta.
– Mangel på opgraderet udstyr har betydet, at vi har mistet medarbejdere, og vi har også oplevet mere sygemelding hos personalet end inden ulykken, men det har ikke været økonomisk muligt at skaffe vikarer. Eventuelt en leder i den periode, hvor jeg selv har været nødt til at være hjemme.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration