Forening skruer op for drømmene: Tunnel til Sverige er kun begyndelsen

Faktaboks om tunnelforeningen tilføjet i bunden af artiklen.

Foreningen Bornholmtunnel arbejder på at få en forundersøgelse, som kan vise om en tunnel til Sverige er realistisk. Dernæst skal tunnellen naturligvis gerne etableres – og endelig kunne det være en god idé også at få en kombineret bro og tunnel-forbindelse til Polen.

Foreningen Bornholmtunnel har masser af drømme – store drømme! – så store faktisk, at der til overflod er råd til, at nogle af dem bliver puttet i en kage, som smager af mere.

Tænk bare, hvis man simpelthen
kunne sætte alt godset på et godstog,
som man var sikker på
dagligt var fremme om morgenen

Drømmekagen, som blev serveret ved generalforsamlingen på Rønne Bibliotek torsdag aften, havde en af de fremmødte bagt og medbragt, og det var nok meget godt, at ikke samtlige 104 betalende medlemmer var til stede. De kunne naturligvis på den måde have fået lidt af årskontingentet på 50 kroner retur, men nu var der til gengæld rigeligt til de fem medlemmer, der var mødt op, og også til pressens to medlemmer.

Anne Margrethe Roesen er formand i foreningen, som blev stiftet i 2005, og som har haft svært ved for alvor at få skovlen under beslutningstagerne, som kunne sætte lidt skub i sagerne. Dertil har corona dæmpet aktiviteten, så der var ingen generalforsamling i 2020, og faktisk skulle generalforsamlingen i år ifølge vedtægterne have været afholdt senest 1. maj, hvilket altså ikke skete.

Og i det hele taget kan foreningslivet være udfordrende på flere fronter. Alene at få teknikken til at fungere, når man gerne vil projicere noget tekst og nogle billeder op på endevæggen her i lokalet, kan kræve en ekstraordinær indsats fra formanden og Peter Hansen.

Men hov!

– Nu kører det, siger Karsten Brodersen, som sidder ved bordet.

– Uha-uha!

Der er tekst på væggen, generalforsamlingen kan begynde.

– Bornholmtunnel er en lille forening, men vi startede i 2005, så vi er også efterhånden en gammel forening, slår Anne Margrethe Roesen fast.

Der blev serveret både kaffe og kage på generalforsamlingen. Foto: Berit Hvassum

– Vi plejer ikke at vælge en dirigent, men Jan er referent, fortsætter hun og kigger på Jan Harvest ved siden af sig.

– Jeg foreslår Anne Margrethe som dirigent, siger han tørt, og så er alt sådan set ordnet i mindelighed.

Anne Margrethe Roesen har i sin indkaldelse skrevet, at der ikke er sket noget siden sidst, altså i foråret 2019, men er kommet i tanke om, at det er der rent faktisk, for foreningen var også til stede ved Folkemødet i 2019.

– Vi fik megen opbakning, når vi gik gennem Folkemødet med bannere og delte brochurer ud. Folk var meget positive, siger hun.

– Og vi har også i 2019 haft inviteret den færøske politiker Marjus Dam, som har været involveret i beslutningen om tunnelbyggeriet deroppe, til Campus Bornholm, hvor han kunne fortælle om tunneller, og jeg tror, der var 80 tilhørere. Politikerne turde godt nok ikke komme, bortset fra Bjarne Hartung Kirkegaard fra Kristendemokraterne.

Lobbyarbejde

Formanden slår fast, at foreningen har ændret sine vedtægter, så hvor den tidligere havde ambitioner om at blive en fond, som kunne stå for etableringen af en tunnel, er den nu en støtteforening.

– Bliver tunnellen vedtaget, tager andre over, siger hun.

– Men vi skal lave lobbyarbejde, indtil det sker.

Foreningen arbejder ud fra en tretrinsraket, kan man sige. Først skal der skaffes penge til de nødvendige forundersøgelser, som endeligt skal afgøre, om det overhovedet er realistisk at bore en tunnel, som medlemmerne forestiller sig skal gå fra Klemensker og til Simrishamn-området. Det har Cowi tidligere oplyst vil koste én millioner kroner pr. boring. Dernæst – når boringerne forhåbentlig har tommel op til projektet – skal der rejses penge til at få lavet tunnellen.

– Vi kan slippe for alle kapacitetsproblemerne, slår formanden fast.

– Tænk bare, hvis man simpelthen kunne sætte alt godset på et godstog, som man var sikker på dagligt var fremme om morgenen uden problemer. Og tiden er med os. Vi ved, der kommer mere ekstremt vejr – men det gør der jo ikke i en tunnel! Og der er kommet masser af ny teknologi til at lave tunneller, man kan for eksempel bruge laser, hvis undergrunden er for hård. Vi skal have politikerne til at forstå, at det slet ikke er umuligt.

På Færøerne koster én kilometer tunnel et sted mellem 150 og 200 millioner kroner, og foreningen forestiller sig, at der er det samme prisniveau mellem Bornholm og Sverige, hvor den skal være cirka 40 kilometer lang.

Der mangler sidste trin i tretrinsraketten, og det er virkelig et stort trin:

En forbindelse fra Bornholm og til Polen i form af en kombineret bro og tunnel. For sådan en har foreningen skam også på dagsordenen og har tænkt sig også at lave lobbyarbejde for den.

Man kan læse mere om foreningen på bornholmtunnel.dk.

 

Eventuelle tunnelføringer. Ill.: Foreningen Bornholmtunnel

Tunnelforeningen

Foreningen Bornholmtunnel er tværpolitisk og arbejder for en fast forbindelse mellem Bornholm og Skåne. Første mål er folkelig og politisk opbakning til en forundersøgelse – skønnet pris: 15-20 millioner kroner – af de geotekniske forhold i farvandet, hvorunder tunnellen eventuelt skal bores.

Prisen for selv tunnellen anslår foreningen til at være 15-20 milliarder kroner alt efter størrelse og udførelse, idet længden vurderes til at blive cirka 40 kilometer.

Kilde: Foreningen Bornholmtunnel