Lobbyarbejde
Formanden slår fast, at foreningen har ændret sine vedtægter, så hvor den tidligere havde ambitioner om at blive en fond, som kunne stå for etableringen af en tunnel, er den nu en støtteforening.
– Bliver tunnellen vedtaget, tager andre over, siger hun.
– Men vi skal lave lobbyarbejde, indtil det sker.
Foreningen arbejder ud fra en tretrinsraket, kan man sige. Først skal der skaffes penge til de nødvendige forundersøgelser, som endeligt skal afgøre, om det overhovedet er realistisk at bore en tunnel, som medlemmerne forestiller sig skal gå fra Klemensker og til Simrishamn-området. Det har Cowi tidligere oplyst vil koste én millioner kroner pr. boring. Dernæst – når boringerne forhåbentlig har tommel op til projektet – skal der rejses penge til at få lavet tunnellen.
– Vi kan slippe for alle kapacitetsproblemerne, slår formanden fast.
– Tænk bare, hvis man simpelthen kunne sætte alt godset på et godstog, som man var sikker på dagligt var fremme om morgenen uden problemer. Og tiden er med os. Vi ved, der kommer mere ekstremt vejr – men det gør der jo ikke i en tunnel! Og der er kommet masser af ny teknologi til at lave tunneller, man kan for eksempel bruge laser, hvis undergrunden er for hård. Vi skal have politikerne til at forstå, at det slet ikke er umuligt.
På Færøerne koster én kilometer tunnel et sted mellem 150 og 200 millioner kroner, og foreningen forestiller sig, at der er det samme prisniveau mellem Bornholm og Sverige, hvor den skal være cirka 40 kilometer lang.
Der mangler sidste trin i tretrinsraketten, og det er virkelig et stort trin:
En forbindelse fra Bornholm og til Polen i form af en kombineret bro og tunnel. For sådan en har foreningen skam også på dagsordenen og har tænkt sig også at lave lobbyarbejde for den.