Forening i Nyker runder skarpt hjørne

NOTITS | Tirsdag 16. april 2024 • 18:30
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | Tirsdag 16. april 2024 • 18:30

Der er stor fødselsdagsfest i Nyker Forsamlingshus fredag den 24. maj.

Her fejres det, at sognets borgerforening runder et skarpt hjørne og fylder 40 år.

Nyker Borgerforening så dagens lys i 1984, da Andelsbanken lukkede filialen i byen. Man tog kontakt til Sparekassen Bornholm, som efterfølgende åbnede en filial i byen. Denne filial er for længst også blevet historie, men sagen viste et behov for at have en forening til at varetage byens interesser.

24. maj er stiftelsesdagen, og den fejres i forsamlingshuset med en buffet efterfulgt af kaffe og kage. Når maden er sat til livs, spiller det bornholmske orkester Heat-Makers op til dans.

Foreningens kasserer Gitte Hansen tager imod tilmeldinger til arrangementet til og med den 10. maj, fremgår det af Klyngeavisen.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT