Forening er blevet splittet i to: 'Vi ville noget forskelligt'

Hele året arbejdes der frem mod, at duerne skal toppe i en kort og intens sæson med kapflyvninger.

To brevdueforeninger på Bornholm

Bornholms Brevdueforening er blevet splittet op i to foreninger.

Den nye forening hedder Brevdueforeningen 247 Burgundia, som for nylig er blevet godkendt som en folkeoplysende forening.

Der er kun seks-syv aktive brevduefolk i hver forening, så hvorfor dele sig op?

– Formanden for den anden forening har selv sagt, at vi ville noget forskelligt med sporten, og det tror jeg rammer præcist. Et eller andet sted er det fjollet, at vi skal have to foreninger på Bornholm, og der er selvfølgelig ting, som vi skal samarbejde om, erkender Henrik Rønnow.

Formanden for den nye forening håber snart at kunne finde et klublokale, man kan bruge til de månedlige møder. Et andet stort mål er at udvide skaren af medlemmer.

På landsplan er der cirka 1.500 aktive medlemmer af brevdueforeningerne. 

Det er en sport at holde brevduer

– Den her due er lidt speciel, siger Henrik Rønnow, der med forsigtighed har taget en af sine 84 brevduer op ude i sit dueslag på Smedegårdsvej i Rønne.

– Den har fløjet hjem fra Sverige med en gennemsnitshastighed på 98 kilometer i timen, uddyber Henrik Rønnow.

Det er ikke sådan, at brevduemanden kender alle sine 84 duer. Men når han frem mod forårets sæsonstart på kapflyvningen har sorteret sig frem til 48 udvalgte, siger han, at han vil kunne udpege alle 48 med nummer. Duerne får ikke navne, men har alle en ring til at identificere dem.

Det er lavsæson for brevdueejeren. Duerne tilbringer dagene i slaget. De er ude tre timer hver dag – dog ikke i dårligt vejr som denne dag først i december med blæst, regn og slud. For Henrik Rønnow handler der nu om at holde sine duer sunde og raske. Han har flere forskellige slags foderblandinger og mineraler stående. Det hele blive vejet på en vægt. Det med foder, mineraler og vitaminer er lidt af en religion, og der er næppe to brevdueejere, som bruger den samme opskrift, mener Henrik Rønnow.

Henrik Rønnow dyrkede brevduesporten som helt ung, og nu har han i moden alder genoptaget sporten. Foto: Holger Larsen

Ny forening

49-årige Henrik Rønnow er formand for Bornholms nye brevdueforening, Brevdueforeningen 247 Burgundia.

At der stadig eksisterer brevdueforeninger, og at der ligefrem bliver oprettet en ny forening, så der nu igen er to på Bornholm, kan virke som et paradoks i vores digitale tidsalder. For det er da meget længe siden, at nogen havde brug for at sende beskeder med brevduer. Og dog. Brevduerne blev brugt til at få meddelelser frem under både under 1. og 2. Verdenskrig, og de danske brevdueforeninger var formelt forpligtet til at stille duer til rådighed for det danske forsvar helt frem til 1993.

Når brevdueforeningerne stadig findes, selv om antallet af aktive brevduefolk er dalende, er formandens forklaring enkel:

– Det er fordi, det er en sport – brevduesport, siger Henrik Rønnow.

– Jeg havde brevduer i nogle år, da jeg var 16-18 år, i Nordjylland, hvor jeg kommer fra. En nabo hjalp mig i gang. Jeg har i mange år tænkt på at komme i gang med det igen. Men når man har rejst meget rundt og flyttet meget, er det svært at starte med en sport, som er afhængig af, at man er stationær. Det nåede jeg så til for et par år siden og tænkte, at nu skulle det være, fortæller han.

Duerne skal trænes

Sæsonen for kapflyvning er kort – fra slutningen af maj til hen i august. Arbejdet med duerne i resten af året handler om at få det optimale ud af det i denne korte periode. Træningen af brevduerne starter i april, men hvordan træner man en brevdue?

– Vi har her på øen samlet dem og givet dem 10-15 ture, inden de kommer ud på længere flyvninger. Vi har fået et godt samarbejde med Christiansøfarten, som har været flinke til at tage dem med på postbåden, så de kan blive sluppet løs fra Christiansø og prøve at flyve hen over vand. Det er vigtigt, at de vænner sig til at sidde i en kurv og blive sluppet løs sammen med andre duer, før det bliver alvor. Det kræver mange ture, fortæller Henrik Rønnow.

– En anden dimension i sporten er avlen. Det handler om at skaffe sig noget godt avlsmateriale eller vælge duer ud blandt dem, man har, og så avle videre på dem for at finde ud af, hvordan man fremavler de bedste duer, forklarer Henrik Rønnow.

Han har selv har 20 avlsduer, som ikke bliver brugt til flyvninger.

– Man kan øge sandsynligheden for at fremavle nogle gode duer, men man kan aldrig være sikker, siger Henrik Rønnow og oplyser, at de frasorterede duer meget vel kan ende på middagsbordet.

– De smager godt, siger han.

En brevdue er ikke bare en brevdue. De har skam deres helt egen personlighed, forklarer Henrik Rønnow. Foto: Holger Larsen

En større opgave

Når de bornholmske dueejere deltager i kapflyvninger, er det noget af en logistisk opgave, og der skal en større organisation til for, at det kan lykkes.

Duerne skal typisk indleveres i deres transportkurve torsdag eller fredag i Køge. Her bliver de sammen med duer fra Sjælland læsset på en speciel containerbil, som transporterer duerne til kapflyvningsstationer i Tyskland, Holland eller Belgien, hvorfra duerne "løslades" lørdag morgen og herefter skal finde hjem til deres slag.

I den seneste sæson tog Henrik Rønnow selv nogle af turene med duer til Køge, andre gange brugte man en vognmand.

Duerne har en magnetring på og registreres på en computer, inden de sendes af sted på en kapflyvning. Duens hjemkomst får man via en antenne i dueslaget. Afstanden til dueslaget er registreret, og så kan man udregne duens gennemsnitshastighed for turen, som er det afgørende på resultatlisten.

Kapflyvningerne er delt op i mellemdistance (300-400 kilometer) og langdistance (over 500 kilometer).

– De længste flyvninger, vi har, maratonflyvninger, er omkring 1.000 kilometer. Den afstand kan duen faktisk tilbagelægge på én dag, siger Henrik Rønnow.

Det er fascinerende

– Jeg er fascineret af det lille dyr, som igennem mange år er blevet fremavlet ud fra deres evner til at finde hjem, deres styrke og hurtighed.

Henrik Rønnow synes også, at det er spændende med hele historien om, hvordan brevduen har fløjet med meddelelser for mennesket i mange tusinde år.

– Så er der også mystikken om, hvordan duerne kan finde hjem over lange afstande. Der er stadig ikke nogen nagelfast forklaring på det. Der er nogle teorier, som også er blevet afprøvet på forskellig vis. Teorierne går på noget med magnetisme, fordi der er nogle små magnetiske partikler i brevduens næb, der tales også om navigation via solen, og at brevduen har et fantastisk syn, fortæller Henrik Rønnow.

– Man har lavet nogle forsøg, hvor man følger duerne efter at have sluppet dem løs, og det viser sig, at når en due først har valgt at tage en rute hjem, så vælger den også samme rute næste gang, tilføjer han.

De her vinger har bragt denne due hjem til dueslaget i Rønne med en gennemsnitshastighed på 98 kilometer i timen fra en destination i Sverige. Foto: Holger Larsen

En due til en million

Brevduesport er en nichesport og heller ikke nogen billig sport, i hvert fald ikke, hvis man har en idé om at konkurrere på højere plan:

– I forhold til familien skal man forstå at råde bod på, at der i sommerperioden går rigtig meget tid med det, og at det koster mange penge.

– Som ny i sporten vil man som regel blive hjulpet til duer. Typisk gratis eller for et mindre beløb. Skal man ud at købe duer hos andre danske brevduefolk, giver man typisk 500-700 kroner for en god due. Der er også mulighed for at købe på auktion. Der har været en dansk auktion, og så er der internationale auktioner, hvor priserne er høje. Det skyldes ikke mindst, at brevduesport er blevet en kæmpe ting i Asien, særligt i Kina. Det betyder, at en vinderdue fra en af de store internationale flyvninger koster fra en million kroner og opefter, siger Henrik Rønnow.