Af dem er godt 14.000 indløst, hvilket giver en såkaldt No Show procent (udeblivelsesprocent red.) på 8 procent. Og det er, hvad arrangørerne bag også havde forventet i et coronaår med masser af restriktioner, fortæller direktøren, der glæder sig over, at man trods alt er lykkes med Folkemødet i en coronatid.
– Mange har sagt til os inden, at vi var modige, at vi overhovedet turde lave et Folkemødet i en coronatilpasset version i år. For bare to måneder siden var vi jo også stadig usikre på, om det kunne lade sig gøre. Så på mange måder er det lidt uvirkeligt, at vi er lykkedes med, hvad der faktisk er det første store arrangement, udover EM, der har været afholdt under corona, siger Camilla Laudrup, der tiltrådte som direktør for Folkemødet sidste sommer og dermed også i et år, hvor demokratifestivalen måtte aflyses for første gang i ni år.
Det har dermed også været hendes ilddåb at afholde festivalen i en virkelighed, som hun ikke havde forestillet sig for et år siden.
– Vi var nok ikke nogen, der tænkte, at verden stadig så sådan her ud sidste sommer. Og det har været fuldstændig vanvittigt at navigere i, fordi restriktionerne ændrede sig hele tiden, siger Camilla Laudrup.
Håber på normalt Folkemødet næste år