Simon's, medarbejder Dorthe Olsen
Hvordan har du oplevet den første uge, efter I måtte åbne igen?
– Den er gået rigtig godt, kunderne er rigtig glade, og vi er rigtig glade. Vi har haft virkelig travlt, både med julegavebytning, men også bare rigtig meget salg. Man mærker tydeligt, at folk har manglet at komme ind og ose i en butik.
Hvad er tilbagemeldingen fra kunderne?
– De er bare så glade for at kunne komme tilbage og se og røre varerne. Vi ser det også på, at vi lige nu sælger rigtig mange forårsting og rigtig meget tøj i farver, så jeg tror, at vores kunder har det sådan lidt; nu skal der bare ske noget.