Første gang i Skandinavien: Hvidhovedet ørneunge er opfostret på Bornholm

Sidste år gik det ikke, men i år tegner det helt anderledes. Efter to måneder er det helt klart, at den overlever.

Det, der er tale om, er en hvidhovedet havørneunge, der lige nu er ved at blive opfostret hos Bornholms Rovfugleshow.

Da ungen udklækkede,
kunne de ikke finde ud af
at tage sig af den.
De passede på den
og varmede den,
men de gav den ingen mad

Louise Ramstrup, der har stået for at opfostre ørneungen og som senere skal træne den til at være med i shows, fortæller, at ungen er noget helt særligt - ikke bare for stedet, men for hele Skandinavien. Det er nemlig første gang, at en hvidhovedet havørn bliver opfostret i fangenskab i hele Skandinavien.

Ørneungen kom til verden den 7. maj. I dag er den altså lidt over to måneder gammel, og Louise Ramstrup kan med ro i maven fortælle, at den har det godt. Den er sund og rask, men vejen dertil har ikke været nem, og den er langt fra slut.

En trist skæbne

Det er ikke første gang, at Bornholms Rovefugleshows hvidhovedede ørnepar har udklækket en unge. Sidste år var der stor opmærksomhed omkring den lille dunede unge, der udklækkede i foråret, men som til sidst måtte lade livet. Det var til stor ærgrelse, da man havde arbejdet hårdt for endelig at få den ekstra, særlige beboer på stedet

– Vi har en hel del år forsøgt at få vores hvidhovedede havørnepar til at yngle her i fangenskab hos os. De var begge blevet kønsmodne, så det lå lige til højrebenet, at det var næste trin på deres rejse, fortæller Louise Ramstrup.

Men i starten var der ikke ligefrem nogen romantisk relation mellem ørnene. Hunnen var meget hård ved hannen, indtil det pludselig en dag for tre år siden ændrede sig fuldstændig.

Ørneparret var nu et ægte par, hvilket resulterede i, at de sidste år lagde deres første befrugtede æg.

– Men da ungen udklækkede, kunne de ikke finde ud af at tage sig af den. De passede på den og varmede den, men de gav den ingen mad, fortæller Louise Ramstrup.

Til sidst måtte personalet derfor fjerne ungen fra dens forældre og forsøge at finde nogle plejeforældre. På grund af corona var det ikke muligt at finde et andet ørnepar, og ungen blev derfor 'adopteret' af to falke.

– Plejeforældrene magtede desværre heller ikke opgaven, og en nat var ungen død, fortæller Louise Ramstrup.

Billedet her er fra ørneungens første dage, inden den har fået syn. Foto: Jacob Jepsen 

Vi prøver igen

Da ørneparret igen i år lagde æg, var det med et stort håb om, at de som andengangsforældre ville tage opgaven på sig.

Louise Ramstrup fortæller, at det faktisk startede fint ud, da ørnefar fandt ud af at fodre ungen, men ørnemor viste en anden adfærd og nægtede ungen mad.

Allerede efter små 20 timer tog Louise Ramstrup derfor beslutningen om at tage ungen væk fra sine forældre. Igen stod de nu i en fastlåst situation, hvor de skulle finde den mest optimale måde at opfostre ungen på.

I tiden op til udklækningen havde Louise Ramstrup undersøgt mulighederne for ørneplejeforældre i udlandet, men igen spændte corona ben, og efter sidste års erfaring, turde Louise Ramstrup ikke at overlade ansvaret til fugle af en anden art.

Hun og resten af personalet stod derfor nu med to valgmuligheder:

– Vi kunne enten aflive den, eller forsøge at opfostre den selv, siger hun.

De valgte det sidste, men Louise Ramstrup var udmærket klar over, at det ville kræve de helt rigtige forhold, og det ville ikke blive en nem opgave. Tværtimod stod de med noget af et problem.

Derfor er en opfostret havørneunge så sjælden i Skandinavien:

Der er flere udfordringer forbundet med at have en hvidhovedet havørn i fangenskab og ovenikøbet avle på den.

For det første er havørnen en kæmpestor fugl, som koster mange penge både at købe og passe.

Dernæst skal man være klar på at være tålmodig og bruge mange år på fuglen, da de er seks til otte år om at blive kønsmodne. Det vil altså sige, at man ikke kan avle på dem før.

Derudover skal man være heldig, at fuglene kan lide hinanden. Ude i naturen har de mange mager at vælge imellem, men sådan er det somregel ikke i fangenskab. Hos Bornholms Rovfugleshow har de kun en han og en hun, så det er langt fra givet, at parret fungerer sammen.

Fjendtlig mod mennesker

Det forholder sig nemlig sådan, at når man har med rovfugle at gøre, er noget af det værste at lade dem blive opfostret af mennesker.

– Hvis det er et menneske, der opfostrer den, så knytter den sig til den person. Det gør, at den bliver forvirret om, hvad den selv er. Et dyr, en fugl eller måske tror den selv, den er et menneske, siger Louise Ramstrup.

Hun forklarer, at når den så bliver voksen, vil den ikke kunne finde ud af at henvende sig til andre rovfugle. Derudover vil der ske det, i og med at havørne ikke er sociale dyr og holder artsfæller ude af deres territorier, at den vil forsøge at jage mennesker væk.

– Og det er jo ikke en særlig hensigtsmæssig situation, når vi har stedet fuld af mennesker, siger Louise Ramstrup.

Derfor skulle den nye ørneunge opfostres på en måde, hvor den ikke ville få en relation til mennesker, og samtidig skulle forstå den var en rovfugl. Spørgsmåelt var, hvordan det skulle lade sig gøre uden rigtige fugleforældre?

Louise Ramstrup står her med ørnemoren, Pandora. Ørnefaren hedder Zeus, og de er henholdsvis 12 og 15 år gamle. Foto: Jens-Erik Larsen

Falsk ørnemor

Teamet på Bornholms Rovfugleshow gik straks i gang med at ombygge et af anlæggene til et sted, hvor ørneungen både kunne have det varmt, trygt og være i læ, som den ellers ville i en rigtig rede. Nu manglede der bare nogle fugleforældre.

– De er så kommet i form af en hånddukke, vi fik lavet af en syerske, siger Louise Ramstrup, mens hun trækker et stykke stof, der er hvidt, gult og sort ned over armen.

– Igennem to huller i væggen, kunne vi stikke armene ind og agere ørnemorhoved og fodre den. På den måde så den, at maden kom fra noget, der minder om en ørn med gult næb og hvidt hoved.

Det viste sig ret hurtigt, at opfindsomheden virkede. Ungen tog imod maden og begyndte at vokse sig større. Da den blev omkring fire uger gammel, lærte den at spise selv, så det ikke længere var nødvendigt at bruge hånddukken. I stedet placerede Louise Ramstrup en ørnebamse hos ungen, der kunne 'iagttage' den spise, præcis som en ørnemor ville gøre det i naturen.

Positive tegn

I dag er ørneungen blevet så stor, at den selv kan klare det hele både uden hånddukke og ørnebamse.

– Vi har faktisk ingenting med den at gøre. Den skal ingen relation have til os, før den flyver fra reden, siger Louise Ramstrup.

Hun fortæller, at de få gange har været inde for at gøre rent i reden, og at den her har været sur og skældt ud på dem.

– Det er et godt tegn, for det viser, den er aggressiv overfor mennesker. Ude i naturen vil dens fjender, som også er mennesker, skulle holdes ude af territoriet, så den adfærd var vi positive over at se.

Der er altså ingen tvivl om, at havørneungen denne gang nok skal overleve. Det spændende er, om den fortsat vil opføre sig som en havørn i fremtiden.

– Vi har gjort, hvad vi kunne for at opfostre den så 'ørneagtigt' som muligt, men det er klart, at det ikke er det samme som at blive opfostret af ægte ørneforældre. Tiden vil vise, om det har været nok. Det kan godt være, at vi først ser noget mærkeligt i adfærden, når den er seks år og kønsmoden, fordi det er her, den skal omgås andre af sin art, siger Louise Ramstrup.

De første fire uger fodrede Louise Ramstrup havørneungen med en hånddukke. Udover at have opfostret ungen er Louise Ramstrup også leder og medstarter af Bornholms Rovfugleshow. Foto: Jens-Erik Larsen 

Ikke flere unger

Eftersom ørnemoren ikke kunne tage sig af sin unge for andet år i træk, har Louise Ramstrup fremvist en række videoer til et par ørneavlere, for at få en vurdering af om, man skal prøve igen næste år.

– Vi er i fællesskab blevet enige om, at hun ikke skal sætte flere unger i verden. Det er der ingen grund til, hvis ikke hun kan opfostre dem, siger Louise Ramstrup.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det er den sidste hvidhovedede havørneunge, der vil blive opfostret på Bornholm.

– Hannen viser gode tegn, så det kan være, vi skal have fat i en ny hun på et tidspunkt, men lige nu har vi nok at se til med den nye unge, siger hun.

Louise Ramstrup forventer, at hun kan begynde at træne ørneungen om halvanden måneds tid. Hvis alt går, som det skal, vil det være muligt at opleve den nye hvidhovede havørn i shows til september.

HVIDHOVEDET HAVØRN

Hvidhovedet havørn er USAs nationalsymbol og har været det siden 1782. Den er afbilledet på USA's og præsidentens segl og på amerikansk valuta.

Den har været jaget hårdt og har været tæt på udryddelse.

I 1963 var der 417 par tilbage i USA.

I dag er der op mod 10.000.

Den er i dag ikke længere på listen over truede dyrearter.

Hvidhovedet havørn er let genkendelig på sit snehvide hoved og hals. Det er en kraftig fugl, der kan blive op til 1 meter fra hoved til hale.

Den kan styrtdykke med en hastighed på 120 - 160 km/ t.

Den kan leve 20 år i det fri.