Fødevarestyrelsen mangler at teste mælk fra vigtige datoer

FØDEVARESIKKERHED

Det er formuleringer, som "muligvis", "tyder på" og "peger på", der går igen, når Fødevarestyrelsen udtaler sig om udbruddet af campylobacter på Bornholm. I undersøgelsen af potentielle smittekilder er det da også fødevaredelen, der står svagest, idet det ikke er lykkedes Fødevarestyrelsen at finde the smoking gun, en positiv prøve fra mejeriet eller andre fødevarehåndterende virksomheder.

Når Bornholms Andelsmejeri alligevel med stor sandsynlighed – stor nok til offentligt at sætte navn på mejeriet – kan udpeges som arnestedet for bakteriespredningen, der gjorde hundredvis af bornholmere syge, skyldes det Statens Serum Instituts interviewundersøgelse af smittede.

– De undersøgelser, der er lavet af folk, der har været syge, tyder på, at det at have drukket mælk produceret på Bornholm er årsagen til, at de er blevet syge, siger Fødevarestyrelsens beredskabschef, Nikolas Kühn Hove

Desuden kan der være flere gode grunde til, at Fødevarestyrelsen ikke kunne finde campylobacter i referenceprøverne fra mælken.

– Vi har undersøgt mælk fra den 26., 28. og 29. maj. Der har vi ikke fundet campylobacter, forklarer Nikolas Kühn Hove.

– Men dermed ikke sagt, at det ikke kan være der, for vi har kun undersøgt den prøve, som vi har fået. Når vi ser på, hvornår folk er blevet syge, har det været den 29. og 30., og normalt tager det mellem to og fem dage at blive syg Det vil sige, at vi er henne i nærheden af den 23. og 25. Så der er en risiko for, at vi ikke har fået den – og prøverne fra den 25. blev smidt ud, dagen før vi kom. Man opbevarer ikke sur mælk for at kunne teste det senere, siger beredskabschefen, der også tager et forbehold for, om de analyserede prøver med sikkerhed kan udelukke, at mælken har indeholdt campylobacter på de undersøgte datoer.

– Vi har ikke nogen analyseresultater på mælk fra Bornholm, som tyder på, at vi har fundet præcis den dato, det er gået galt. Prøverne fra de datoer, vi har undersøgt, har vi ikke kunnet finde campylobacter i. Det er således, at campylobacter ikke nødvendigvis er den letteste bakterie at finde i madprodukter generelt, så der er lidt usikkerhed, siger Nikolas Kühn Hove.


Han understreger, at man ikke behøver være bekymret for at drikke bornholmsk mælk og kalder mejeriets reaktion "hurtig og fornuftig".

– Udbruddet er stoppet. Der er ikke flere, der bliver syge, og der er ingen grund til at antage, at der er noget galt med mælken, som kommer fra Bornholms Andelsmejeri i dag.

Når man ikke kender den specifikke årsag til smitten – hvad det er for en proces, der har forårsaget, så kan det jo i princippet ske igen?

– I princippet ja. Men der er to sider af den sag. For det første har vi en rigtig høj fødevaresikkerhed i Danmark, så generelt kan man altid trygt tage varerne ned fra hylderne. Det andet, vi kan sige er; vi sætter os jo ikke med hænderne i skødet og siger, "det var det". Vi er fortsat i gang med at undersøge, hvordan de her bakterier kan være kommet ind, og hvor de er fra. Vi er i et godt samarbejde med mejeriet om at finde ud af, hvad der kan være af andre årsager. Ud fra de ting, de har sat i søen, kan vi høre, at de gør rigtig meget for at fortsætte med at lave produkter med mælk produceret på Bornholm.

De videre undersøgelser kommer til at kredse om mejeriet og dets leverandører.

– Hvor vi før ikke vidste, hvad det var for en type fødevarer, der kunne være kilden, må vi – med de interviews SSI har gennemført – bare sige, at alt tyder på, at det nok er den mest sandsynlige kilde. Efter alt at dømme kan det ikke være kyllingekød, softice, et grillarrangement eller noget andet.

– Vi undersøger alle de steder, hvor der kunne komme bakterier ind. Kan det være noget af den mælk, der kommer fra besætningerne? Vi er ude at få fat i den mælk, der leveres ind til mejeriet. Kan det være noget til konsummælk-produktionen? Vi er ude at kigge på, om det kan være vand eller andre ting, forklarer Nikolas Kühn Hove.

Han understreger samtidig, at den dag, andelsmejeriet blev fortalt om udbruddet, reagerede mejeriet fornuftigt og ansvarligt ved at stoppe produktionen, rense hele deres anlæg, skille det ad og udskifte alle stumper, inden de samlede det igen.

– Og de fandt ingen fejl. De fik også fat i eksterne konsulenter, som var inde og kigge på, hvordan det så ud, siger Nikolas Kühn Hove.