Flotte udsigter og Bornholms smukkeste vandfald

Det er et dramatisk syn at opleve vandet buldre ned over de 16 meter høje klippesider netop i denne måned med så meget kraft, at det lever op til sit vulgære navn.

Årets sidste vandretur begynder på et højt niveau, både oplevelsesmæssigt og rent bogstaveligt. For denne vandretur går til Finnens Top i Slotslyngen og derfra over stok og sten mod nord til øens smukkeste udsigt mod Hammershus. Turen slutter ved Pissebækkens flotte vandfald. Det er et dramatisk syn at opleve vandet buldre ned over de 16 meter høje klippesider netop i denne måned med så meget kraft, at det lever op til sit vulgære navn.

Turen begynder fra en parkeringsplads på Finnedalsvej i Slotslyngen. I Vang køres til højre ad sidevejen kaldet Finnedalsvej. Efter omkring 300 meter ses parkeringspladsen bag et gult hus, der bruges af spejdere. Turens længde er på cirka tre kilometer og tager nogle timer. Der kan anbefales solidt fodtøj, da der er glatte klipper på stierne samt op- og nedstigninger på noget af strækningen.

Den åbne hede af Slotslyngen. Foto: Søren P. Sillehoved

Historien om Slotslyngen

Navnet skyldes Hammershus, der på et tidspunkt i middelalderen blev omtalt som ”Slottet”. Det store åbne område syd for borgen blev anvendt til afgræsning for køer og får, og derfor forblev området åbent med lyng. Da Hammershus blev nedlagt i 1743, blev arealet udlejet til private gårde med en fortsat afgræsning. Staten opkøbte området fra 1909 og lod det frede, og samtidig ophørte afgræsningen af kreaturer. Dermed kom der hurtigt selvsåede træer, og det åbne landskab var fortid. Det ville staten ikke acceptere, så siden 1967 har der været udført naturpleje med geder, får og køer.

Højdepunktet Finnens Top er 81 meter over havets overflade. Foto: Søren P. Sillehoved

Mod Finnens Top

Ved indhegningens låge begynder Slotslyngen. Man følger den mindre sti mod højre opad gennem øens største samlende enebærskov. Både majestætiske høje og slanke ener og lave buskformer. Kort efter kommer Finnens Top, der er 81 meter over havets overflade. En sten med navnet viser stedet, og udsigten herfra er mageløs. Sydpå til Vang og de gamle stenbrud i Ringebakkerne, mod nord over Slotslyngen og Hammerknuden med Østersøen og Sverige til venstre.

Stednavnet skyldes en mand med navn Mads Finne. Han var i 1700-tallet en mangeårig forvalter på borgen, der som tak for sin tjeneste fik overdraget et område i Slotslyngen, hvor han byggede et hus og havde sine kreaturer, indtil han døde. Han kaldte stedet Finnens Dal.

Derfra følger man stien i nordlig retning. Nogle gange forsvinder stien, og den er ikke afmærket, men går man i en nordlige retning, ser man skuret og halvtaget til kreaturerne ved en låge i indhegningen. Den åbnes, og man følger stien udenfor hegnet til venstre ud til klippekysten.

Mulekleven kaldes en stejl kløft. Ligesom et rigtigt fuglefjeld yngler der måger, alke og lomvier. Foto: Søren P. Sillehoved

Mulekleven

Stednavnet ”mule” er en bornholmsk benævnelse for både alke og lomvie. Mulekleven er en dyb kløft i klipperne, der som et nordisk fuglefjeld har ynglende måger, alke og lomvier. Navnet fortæller, at der i ældre dage var ynglende alke og lomvier, men de blev fordrevet fra klipperne omkring 1920. Efter 1996 vendte de første alke tilbage, og i dag yngler der cirka 300 par alke og enkelte lomvier på kystklipperne fra Jons Kapel til Hammeren. Når alkene står oppe på klipperne, ligner de i deres sorthvide fjerdragt små sjove pingviner. Ligesom rigtige pingviner anvender alke deres vinger, når de dykker i havet efter føde. Der ses ingen alke om vinteren, de er på vinterferie andre steder, men vender tilbage til ynglepladserne først i marts.

Den meget smukke udsigt mod Hammershus. Foto: Søren P. Sillehoved

Udsigten mod Hammershus

Fra Mulekleven går man sydpå forbi det lille træskur. Det blev i ældre tider brugt af strandvagterne, når de om natten gik patrulje langs stien med lys og lygter for at advare skibe om de farlige klippekyster. Stien blev dengang kaldt for redningsstien, men i dag kaldes den kyststien og kan følges langs alle øens kyster. Efter lågen i hegnet forlader man stien og går mod højre, hvor der er en utrolig smuk udsigt til Hammershus.

Ligesom en ørnerede i en tegneserie troner borgen højt over de 74 meter høje klipper. Et eventyrligt syn. Dystre mure, himmel og hav. Det er svært at løsrive sig fra den flotte udsigt,men turen fortsætter mod syd.

Bornholms største samlede enebærskov findes under Finnens Top. Foto: Søren P. Sillehoved

Mod Pissebækkens vandfald

Man følger stien mod Vang. Snart går den højt oppe over klippekysten og senere ned gennem forblæste træer, formgivet af blæsten fra vest. På et tidspunkt ses påny det velkendte dyrehegn med lågen og turens udgangspunkt ved parkeringspladsen. Men turen er slet ikke færdig, nu skal vi nemlig opleve det flotte vandfald med det vulgære navn.

Fra parkeringspladsen følger man stien til højre ud til kysten. Kort efter passeres et fundament af cement ved åen. Måske rester af en nedrevet vandmølle. Derfra følges stien langs åen, der har flere små fald på grund af terrænet, og man hører vandet syde og bruse. Kort efter ses vandfaldet sprøjte ned over de stejle klipper. En lang trappe fører ned til kysten, så man kan opleve vandfaldet nedefra med en større virkning.

Vandfaldet har en højde på 16 meter, men virker mere dramatisk end det lidt højere vandfald i Døndalen. Måske skyldes det naboskabet med havet. Det sjove navn må være et udslag af bornholmsk humor. Alle de bornholmske åer udtørrer om sommeren, især Pissebækken. Om vinteren og tidligt om foråret sprøjter vandet ud over klipperne som en ungdommelig tissestråle, der med alderen og tiden bliver mindre og mindre. På varme sommerdage er der kun små dryp.

Om bare tre måneder er klippesiderne ved Pissebækken fyldt med blomstrende blå anemoner, men den tid den glæde. Under alle omstændigheder ender turen ved parkeringspladsen.

Rigtig god tur.