Flere soldater i skovene - og droner i luften

Bornholm har fået en renæssance som strategisk og militært øvelsesområde – og det kan høres. 'Vi krydser af og til den usynlige grænse', indrømmer kaptajn i opklaringsbataljonen, 'og vi ved godt, det er drønirriterende'.

Både myndigheder og Forsvar bekræfter, at antallet af militære aktiviteter er stigende på Bornholm i disse år. Det er noget der kan mærkes på øen, specielt i skove og plantager. Beboere beretter blandt andet om larm fra skyderier og møder med soldater med infrarødt lys i panden, og en højtstående militærleder fra Almegård Kaserne bekræfter, at der trænes hårdere end før krigen i Ukraine.

Søren Friese, skovrider og chef for Naturstyrelsen på Bornholm, bekræfter ligeledes, at der er mere militær aktivitet i dele af statsskoven Almindingen, end der har været tidligere, og det samme gør Nikolaj Jørgensen fra BRK. Han har været skovfoged i kommunen i fire år, og det er ham der har kommunikationen med militæret, når der er behov for at træne i de kommunale skove.

– De træner mere efter Ukraine-krigen, men det kommer nok ikke bag på nogen, siger Nikolaj Jørgensen.

Han har en aktivitetskalender, hvor han booker de militære øvelser ind, og sørger for at de ikke clasher med civile aktiviteter som O-løb, jagt eller spejderaktiviteter og så videre.

Målet er at forstyrre offentligheden så lidt som muligt, siger Nikolaj Jørgensen.

– Men det er klart at beboere, der bor op af, lægger nok mærke til det.

For fuld udblæsning

Almegård Kaserne i Rønne lægger hus til 3. opklaringsbataljon, som hører under Gardehussarregimentet i Slagelse. I opklaringsbataljonen indgår blandt andet finskytter og andre specialister, som træner i Almindingen og i kommunale plantager. Det største samlede område kommunen råder over er Østermarie, Aaker, Aakirkeby og Pedersker plantager, som ifølge Nikolaj Jørgensen dækker et samlet areal på over 800 hektar.

Derudover ser man af og til soldater i Hasle Lystskov, Hasle Klinker-skoven og Robbedale-plantagen, som ligger tæt på Rønne.

Nikolaj Jørgensens opgave er – som han selv ser det - at finde en balance mellem at komme Forsvaret i møde, så soldaterne får den træning, de har brug for, og samtidig sikre, at de militære aktiviteter ikke generer de civile i nævneværdig grad.

– Jeg prøver at være nogenlunde fleksibel i forhold til at finde et sted, de kan træne. De skal have de bedst mulige træningsmuligheder, så de kan stå alverdens grueligheder igennem, hvis det kommer så vidt, siger Nikolaj Jørgensen.

Samtidig holder han øje med om militæret ødelægger veje og stier i skoven. Det er også hans opgave at hive fat i militæret, hvis de har ødelagt noget under en øvelse.

I forhold til skydning forsøger han at undgå bookinger i de bynære skove og steder, hvor der ligger hesteejendomme.

– Men det er klart, inde i Friskoven, der kommer de nok for fri udblæsning. Der har de nok nærmest frie tøjler, når det er så langt ude i skoven, og det kunne da godt være man skulle tage hensyn til det, siger den kommunale skovfoged, der opfordrer beboere i Friskoven til at ringe til ham, hvis de oplever, at militæret kommer for tæt på.

Bornholm vil komme til at danne rammen om flere militære træningsaktiviteter de kommende år. Det er her vigtigt at understrege, at der ikke skydes med rigtig ammunition i civilt område. Arkivfoto

Færre udsendte giver mere hjemmetræning

Hos Forsvaret bekræfter man, at de militære træningsaktiviteter på Bornholm er i stigning. Årsagen er todelt, siger Leo Gamborg, kaptajn i opklaringsbataljonen på Almegård Kaserne.

I 2021 afsluttede Forsvaret næsten 20 års dansk tilstedeværelse i Afghanistan, og det har blandt andet den følgevirkning, at der nu er 120 mand på Almegård Kaserne, der ikke længere er udsendt et halvt år ad gangen.

– Vores enheder er ikke så meget udsendte som tidligere. Det betyder at vi laver den daglige træning hjemme.

Alene det forhold kan forklare 50 procent af den øgede militæraktivitet på Bornholm de seneste år, siger kaptajnen.

Den anden årsag til stigningen i militære aktiviteter er ifølge Gamborg, at Bornholm har fået en renæssance på grund af situationen i Ukraine.

– Vi har en strategisk placering, der giver øget opmærksomhed, og det gør, at der kommer flere enheder ovre fra og udefra, altså fra udlandet. De kommer til Bornholm for at træne, og de vil gerne træne hårdere, fortæller Leo Gamborg og nævner et eksempel fra sidste år, hvor amerikanske tropper testede opstillingen af et mobilt missilsystem flere steder på Bornholm.

– Det skyldes, at vi har nogle unikke muligheder på Bornholm, og en unik tilgang til det at lave uddannelse. Men det er også en strategisk signalgivning mod Rusland, hvor det primære fokus er lige nu, siger Leo Gamborg.

Vi krydser af og til den usynlige grænse

Endelig er der kommet et helt nyt fænomen i spil i international krigsførsel og det vil bornholmerne også kunne mærke i fremtiden, blandt andet i luftrummet over Raghammer.

– Droner begynder at fylde rigtig meget. Vi får flere droner i militæret, og det mærkes i træningen. Det er en del af vores naturlige udvikling i forlængelse af Ukraine, og dronerne bliver større og større.

Men dem der bor omkring Raghammer skal ikke være utrygge, siger Leo Gamborg.

– Det har ikke noget at gøre med en øget trussel, det er fordi vi er hjemme, og har tid til at gøre det. Og vi har fået noget nyt materiel, vi skal lære at anvende.

I forlængelse af det billede, som tegnes af Nikolaj Jørgensen fra BRK, siger Leo Gamborg, at bataljonen gerne ville varsle øvelser i et større omfang end det er tilfældet i dag, men at det i nogle tilfælde ikke er muligt på grund af træningens karakter.

– Vi prøver at varsle, men vi vil gerne træne vores soldater så realistisk som muligt. Derfor bliver der nogle gange skudt nogle steder, hvor det ikke bliver varslet. Og vi skal selvfølgelig helst prøve at undgå at skyde udenfor et gavlvindue, hvor folk ligger og sover, men det er ikke noget vi kan love. Vi krydser af og til den usynlige grænse, og det beklager vi og tager hånd om. Men det er min påstand, i forhold til hvor meget vi er ude i civilt terræn, så er der forholdsvis få klager, siger Leo Gamborg.

Det vil han gerne takke lokalsamfundet for.

– Det er drønirriterende, at vi larmer, så der er ros til alle bornholmerne for at de får tingene til at fungere, siger han.

Leo Gamborg bekræfter også, at der af og til gås til makronerne i Aakirkeby Plantage. Her handler det specifikt om uddannelse i aktiv krigsførsel på land.

– Vi har en grundlæggende uddannelse, hvor det handler om at komme levende derfra igen, hvis vi møder fjenden på land. Det gør man ved at holde fjenden nede ved at skyde rigtig meget i fem-ti minutter. Når vi øver det princip en hel dag fra 8-16 bliver der skudt rigtig meget, og råbt kommandoer. Men jeg vil ikke definere det som fuld gas, jeg vil kalde det grundlæggende træning, siger kaptajnen fra opklaringsbataljonen i Rønne.

Det er her vigtigt at understrege, at der ikke skydes med rigtig ammunition i civilt område.

– Vi anvender det vi i forsvaret kalder “løs ammunition”. Det ligner rigtig ammunition, men det er kun så vi hele tiden gør de rigtige ting. I princippet er det bare en lydmarkør, der laver et højt bang. Det er en voksen udgave af de røde knaldhætter man kan købe til sin legetøjsrevolver, siger Leo Gamborg. 

Stigning i 2025

Leo Gamborg oplyser afslutningsvis, at stigningen i militære træningsaktiviteter på Bornholm fortsætter i 2025.

– Det er som nævnt fordi vi har flere enheder hjemme. Men der vil også generelt være en forøgelse af aktiviteter på og omkring Bornholm. Der vil komme flere Nato-skibe i Rønne Havn, og vi vil måske lægge mærke til at der sker mere omkring Bornholm, som har at gøre med den stigende trussel fra øst.