Fem unge satser på cider: 'Planen er, at man skal kunne sidde og nyde et glas og have udsigt hen over plantagen'

ERHVERV

Æblet falder langt fra stammen denne gang. Den ene har læst litteraturvidenskab, den anden performance design, den tredje historie, den fjerde er økonom, og den femte er selvlært håndværker. De fleste har boet i København hele deres liv. Men nu skal de lave og leve af cider fra æbler, de dyrker i Olsker. Pilegård Cideri, hedder de.

Otto Mørkvig-Hansen, Johan Wolff Kragerup, Oskar Emil Prip, Emil Harding Bressendorff og Peter Andreas Nielsen har med andre ord ingen særlige forudsætninger for at skabe en æbleplantage og lave cider. Ikke desto mindre har de taget den beslutning, at det skal de leve af.

– Vi stod mellem enten at starte på vores kandidat, eller købe en gård, siger Johan Wolff Kragerup.

Gården købte de. En faldefærdig en af slagsen tæt på Ols Kirke.

Æblet kom først

– Det allerførste, vi gjorde, var faktisk at muge ud i stalden. Det var ikke lige blevet gjort, inden vi flyttede ind. Det var det første, vi gjorde, for så havde vi i et sted, hvor det holdt tørt, hvis det begyndte at regne. Heldigvis var september en varm og tør måned, fortæller Johan Wolff Kragerup

I september 2019 købte de gården. Udover at muge ud var førsteprioriteten at få plantet æbletræer. 1. december 2019 havde de sat de første træer, og en æbleplantage skulle snart se dagens lys.

– Vi har været heldige med vores grund. Der har ikke været noget landbrug på den, og dermed var vi økologer fra start. Jorden lader til at være rigtig sund, siger Otto Mørkvig-Hansen.

Med tiden er flere træer sat i den økologiske jord, og nu er de tæt på at have plantet 5.000 æbletræer i alt. De første bærer allerede frugt. Ved sidste høst plukkede de 350 kilo æbler, hvilket gav dem 100 liter cider, som nu næsten er forsvundet, fortæller de og griner. Nu hvor de er hele fem ciderbryggere, skal de også blive enige om, hvordan deres cider skal smage.

– Det har været godt for os, at vi har tid at løbe på, inden vi står med det færdige produkt. Nu leger vi lidt med vores produktion, og vi finder ud af, hvad vi gerne vil lave. Vi forsøger at lande et produkt, hvor vi alle synes det smager godt. Derudover kan vi lave nogle andre ting, hvor nogle af os måske er helt vilde med smagen, men ikke nødvendigvis alle. Det ser vi på, siger Johan Wolff Kragerup, mens han kigger rundt på de andre for at se, om de ikke også er enige.

Bien og blomsten. Der skal bier til, så blomsterne bliver bestøvet. De håbede, at der var bier nok, ellers så skulle de overveje at lave bistand til at avle bier. Det strider dog imod den organiske vision, de har. Foto: Jens- Erik Larsen

Det mest nødvendige

Mottoet for de nye bryggere er, at de undervejs finder ud af, hvad der er absolut mest nødvendigt at gøre for at komme videre med projektet. I starten var det at muge ud i stalden, så blev det til at plante æblerne, og for nyligt byggede de selv et vandingssystem, der går langs plantagen og under træerne.

De lærer undervejs, hvordan æbletræer klippes til, at der helst skal være en god bestand af bier til et bestøve blomsterne på æbletræerne, og hvordan man renoverer en gammel lade. Flere af træerne er plantet i espalierer, hvilket de også lige skulle finde ud af, hvad var, og hvordan man gjorde. Der er rigtig meget, der bliver gjort for første gang, efter de flyttede til gården. Dog havde flere af dem brygget lidt øl i deres fritid, inden de kastede sig over cideren.

– Efterhånden har vi jo lært os rigtig meget. Vi har bestilt en masse faglitteratur, der lærer os om æbler og andet vigtigt. Altså jeg føler, at jeg er ved at uddanne mig som gartner, og også lidt som biolog, siger Otto Mørkvig-Hansen, der har en bachelor i historie.

– Vi læser også rigtig meget på nettet. Det er jo en kæmpe gevinst for os, at vi kan gå ind og læse en hel masse om lige præcis det, vi har brug for. Både youtubevideoer, men også mere tung læsning på nettet. Det er virkeligt gavnligt for os, at det er så tilgængeligt, tilføjer Johan, der har en bachelor i litteraturvidenskab.

Træder ud af hamsterhjulet

Det er på mange måder fortællingen om nogle, der træder ud af hamsterhjulet. I deres tilfælde er resultatet indtil videre, at de bor forholdsvist primitivt på en gammel gård, hvor boligforholdene kommer i sidste række. Førsteprioriteten er deres æbler. Og selvom det til tider er barskt, fortryder de det ikke et sekund. Endnu.

– Fordelen ved, at vi gør det nu, er, at vi kommer fra et liv på SU. Vi har ikke tilegnet os nogle fine fornemmelser endnu. Vi har vænnet os til at leve på må og få, og det har vi det lige nu rigtig godt med. Vores hjem er jo stadigvæk ret faldefærdigt, siger Johan Wolff Kragerup.

– Vi har jo også gjort det her, fordi der er en helt enorm herlighedsværdi i at være i de her omgivelser, siger Peter Andreas Nielsen, imens han peger rundt på deres beplantede grund, hvor solen dagen igennem har stået højt og næret træerne.

Her er æbletræerne endnu små, nogle med blomster. De fleste er af en engelsk cidersort, de har nogle få ananasæbler også. De står flot på rad og række, og de nye plantageejere viser dem også stolt frem. De har stadig mere grund, hvor flere træer skal plantes.

– Tror I ikke, at vi lige skal tænde for vandet, drenge? Det har været ret tørt længe, og det kunne godt ligne, at de har brug for vand, spørger Johan højt til sine venner og kolleger. Der bliver løbet tilbage og tændt for vandet.

Der er altid noget, der skal gøres. Og det er især det, der giver herlighedsværdi for de nye bornholmere.

– Vi har et formål hver dag, når vi står op. Og vi går trætte i seng hver aften, fordi man bare er fysisk udmattet. Det er lang tid siden, at jeg har prøvet det. På den måde giver det bare rigtig meget glæde at være en del af, siger Otto Mørkvig-Hansen.

Glade for Bornholm

Det første år var der så travlt på gården, at de ikke rigtig fik set sig omkring på øen. Men det seneste år, er de begyndt at engagere sig lokalt. En er startet i den lokale fodboldklub, en anden sidder i bestyrelsen i den lokale brugsforening.

Penge skal der også tjenes, da cideren ikke kan sælges endnu. Derfor har de også arbejde ved siden af. Nogle arbejder i café og andre arbejder på et botilbud, ja, der er såmænd rigeligt at lave. Men de lader til at være ganske drevet af slid og slæb i skønne omgivelser.

– Bornholm er jo for lækkert. Vi havde kig på gårde på både Sydfyn og Sjælland. Men lidt tilfældigt valgte vi det her. Følelsen er bare rigtig. Vi vil gerne være en del af den fremadstormende bornholmske gastroscene, turismen og så videre. Vi håber at kunne hjælpe til med det, siger Peter Andreas Nielsen.

Øjnene mod målet

Det bliver ikke i år, at de står med et færdigt produkt, men de håber, at de indenfor de næste år, måske har et produkt de kan vise frem og sælge. De vil meget gerne have det afsat lokalt i første omgang.

Faktisk er visionen, at de bygger en gårdbutik, hvor de sælger deres cider.

– Planen er, at man skal kunne sidde og nyde et glas cider og have udsigt hen over plantagen. Her sidder man og drikker noget, der alt sammen er dyrket, lavet og skænket inden for 100 meters radius, siger Peter Andreas Nielsen.

Hvad er cider?

Æblecider skal ikke forveksles med æblecidereddike, æblemost, -juice eller -saft. Æblecider er en alkoholisk drik, hvor alkoholprocenten minder om den i øl. Æblecider er kort fortalt gæret æblesaft. Æblecider er ret populært på værtshuse i blandt andet England, hvor langt det meste slet ikke er lige så sødt, som det man kan købe i danske supermarkeder.