Leder: Cider-knejter

Ja, tilgiv os at tale en smule østjysk. Det skal sandsynligvis ikke gentage sig. Men ser De, på østjysk betyder "knejter" naturligvis "knægte", og kommer man tilpas langt ud på landet, kan ordet forresten dække både drenge og piger. "Knejterne kommer hjem på lørdag", kan det sagtens hedde sig – og så kommer der både en søn og datter.

Vigtigst netop her er dog det, at folk i den landlige del af Østjylland kun bruger det ord, når de er stolte over knejterne eller opfyldt af en anden form for glæde, der har med dem at gøre. Er det ikke lige sagen, nå ja, så findes der også andre udtryk på østjysk.

Ordet rinder én i hu efter den helt sjældne historie, som vi kunne fortælle i tirsdagsavisen: Fem unge mænd ovrefra har købt en gammel, faldefærdig gård ved Ols Kirke. Så er de begyndt at plante æbletræer, hvad de nu har gjort snart 5.000 gange, altsammen med det mål at producere cider.

Fem unge mænd ovrefra har købt en gammel, faldefærdig gård ved Ols Kirke. Så er de begyndt at plante æbletræer.

Nu kommer så det helt skønne, for dels er Johan, Emil, Peter Andreas, Otto og Oskar Emil ret typiske eksempler på byboer, som Bornholms Landbrug og Fødevarers formand plejer at benævne et fænomen, der både kan fascinere og forundre ham dybt. Dels anede de her fem knejter efter eget udsagn ikke en brik om hverken æbler eller ciderproduktion, før de kastede sig ud i deres fælles forehavende oppe i Olsker. Endelig har tre af de fem såmænd læst humanistiske fag på universitetet: Historie, litteratur og noget, der hedder performance-design. Den fjerde er økonom, den femte selvlært håndværker.

Det er sådan noget, der ikke burde kunne ske for Bornholm, men nu bare er sket alligevel. Knejterne her havde også kig på gårde på både Sjælland og Sydfyn, før det "lidt tilfældigt" nu blev Bornholm. Men nu er de faldet til, og æblerne vokser, og så er der også noget med mad og drikke og turisme på Bornholm, som de gerne vil være en del af.

Det er jo helt mageløst. Bogstaveligt talt, det her er uden mage på Bornholm, eller i hvert fald skal vi tilbage til dengang, hvor Johan Bülow stod i et køkken og ikke vidste, hvordan man lavede lakrids, men bare ville gøre det alligevel, for at finde en historie som den her.

For nogle vil cider-historien fra Olsker også kunne få den kæphest i manegen, at det da desuden var rart, at nogle unge ville droppe ud af elfenbenstårnene på universitetet og begynde at bestille noget fornuftigt. Det er bare ikke nogen videre sødygtig skude at hoppe med på. Danmark har brug for både litterater, performance-designere og ciderproducenter for at kunne være det land, som vi er. Der er det samme galt med tankegangen, når erhvervsuddannelserne i de her år bliver talt op, og gymnasieuddannelser bliver talt den anden vej, præcis som det i sin tid var galt at snobbe for gymnasiet som finere end håndværksfagene.

Men derfor kan vi stadig godt glæde os over, at fem unge mænd med gå-på-mod har valgt at se vores vej. Det har Bornholm forresten også ære af. Vi høster flere og flere frugter af satsningen på gastronomien. Nogle af de frugter er så nu blevet æbler. Hvor er det dog fint, som en legendarisk gammel chefredaktør en gang havde for at vane at sige, når han var tilfreds med sine knejter.

Mange tak fordi I kom, vil mange sige. Og måtte I blive her længe og bidrage til, at vi bliver nogle flere, det er tiltrængt.