Farvel til dieselgeneratorerne og søkablet, som vi kender det

Bornholms Energi og Forsyning forventer at skrue ned for elproduktionen, når man kigger ti år frem. Årligt modtager koncernen 32 millioner kroner for at sikre reserveforsyningen af Bornholm, og de penge vil falde bort, hvis strømmen fra energiøen kan føres direkte ind i det bornholmske elnet.

Søkablets fremtid er usikker. Det trænger til en renovering inden for en kort årrække, men hvis det lykkes at koble det bornholmske elnet sammen med energiøens højspændte jævnstrømssystem, kan det eksisterende søkabel blive overflødigt.

Den danske systemoperatør Energinet og den svenske modpart overvejer derfor, om søkablet skal fjernes, reetableres, eller om det skal opgraderes og derved komme til at udgøre en ekstra udlandsforbindelse fra energiøen.

– Der er flere scenarier. Det ene er, at man helt kan undvære kablet, fordi vi kan nøjes med al den grønne energi, der produceres i forbindelse med energiøen. En anden løsning kunne være, at man laver et større kabel til Sverige, siger Hanne Storm Edlefsen til Tidende.

Sådan et eksportkabel vil blive brugt til at handle med al den strøm, der kommer fra Bornholm – både til Sverige, men strømmen kan også løbe den anden vej som i dag.

– Så vil man bruge det som en kabelforbindelse til et andet land, ligesom den elforbindelse vi planlægger til Tyskland, siger Hanne Storm Edlefsen.

Hun understreger, at tilkoblingen af det bornholmske el til energiøen ikke afhænger af, hvad Energinet kan nå til enighed med den svenske systemoperatør, Svenske Kraftnät, om.

– Det med at få koblet det bornholmske net til energiøen er noget, vi gør, uanset hvilken løsning der findes for Sverige-kablet.

Udsigten til nye kabelforbindelser vil forbedre bornholmernes sikkerhed for strøm i kontakterne og samtidig frigøre energisystemet for afhængigheden af dieselgeneratorer i nødstilfælde.

– Vores forventning er, at der fortsat vil være en meget høj grad af forsyningssikkerhed, og at der vil være backup – altså at vi kan bevare en høj forsyningssikkerhed i tilfælde af udfald, siger Hanne Storm Edlefsen.

Hvor vil de bornholmske husstande og virksomheder få strømmen fra, hvis der opstår et udfald, så der ikke kan leveres strøm fra havvindmøllerne?

– Det, der bliver den store styrke, er, at der nok kommer til at være to kabler fra Bornholm til Sjælland, og sandsynligheden for, at der sker noget med dem begge, er relativt lille. Og så kommer der jo også til at være en stærk forbindelse til Tyskland. Så Bornholm kommer jo til at blive forbundet meget stærkere end nu, hvor der kun er et lille kabel til Sverige. På sigt regner vi også med, at nye teknologier som power-to-X vil kunne gå ind og give os yderligere backup, fortæller Hanne Storm Edlefsen, som påpeger, at udfasningen af dieselolie og kul til elproduktion ville nå til Bornholm under alle omstændigheder.

– Hen mod 2028 og 2029 forventes der allerede at være et hundrede procent grøn strøm i Danmark. Og i 2030 vil man ikke have et fossilt værk stående.

32 millioner om året

I dag betaler Energinet årligt Bornholms Energi og Forsyning for at være i stand til at producere el, hvis der er udfald på søkablet, eller der af andre årsager mangler strøm i nettet. Beof-datterselskabet Bornholms El-Produktion modtager omkring 32 millioner kroner om året for at sikre nødforsyningen. At forlænge denne indtjeningskilde for perioden 2022-26 var så kritisk for Beof, at koncernen i 2020 indsendte et reduceret bud, fordi der var konkurrence fra et andet selskab. Det førte til, at Bornholms El-Produktion i dag får ni millioner kroner mindre om året for at varetage reserveforsyningen på Bornholm end frem til 2021.

Kan I klare jer uden disse penge, når energiøen står klar i begyndelsen af 2030'erne?

– Det bliver vi jo nødt til, for det er en del af ligningen – og en del af den samfundsøkonomiske besparelse, som Energinet fremhæver, siger administrerende direktør i Beof, Claus M. Andersen

– Den indtægt dækker over drift og afskrivninger, men det passer ganske elegant sammen med, at anlæggene er færdigafskrevet, når vi kommer hen omkring de årstal, vi taler om. Og driften skal vi ikke køre med i fremtiden, eller muligvis skal det have en anden karakter, siger Claus M. Andersen.

Forventer I, at der overhovedet vil være strømproduktion fra kraftværket, når energiøen er etableret?

– Det er for tidligt at give et tydeligt svar på. Det er jo i tråd med vores forventninger, at det her scenario kunne blive realiseret. Heldigvis er de historiske investeringer i vores anlæg gjort med en tidshorisont, der gør, at vi er i den positive situation, at hovedparten af vores elproducerende anlæg – på nær lidt bygningsmasse, som formentlig stadig vil have en værdi – er fuldt afskrevet i 2032.

– Vi skal i de kommende ti år blive klogere på, om det fortsat giver mening at have elproduktion. Vi vil ikke se et kraftværk med samme elproduktion som i dag, men det er ikke ensbetydende med, at man kan ikke kan forestille sig andre typer af elproduktion, siger Claus M. Andersen og nævner de aktuelt meget høje elpriser.

– Den måde, energimarkedet har udviklet sig på i 2021, viser jo, at der er rigtig stor efterspørgsel og behov for elproduktion.

Økonomien

Energinet har beregnet, at den samfundsøkonomiske besparelse ved at sammenkoble elnettene og derved blandt andet overflødiggøre den nuværende nødforsyning vil være ganske markant.

"Over 40 år vil besparelsen udgøre 676 millioner kroner – omregnet til nutidsværdi," skriver Energinet i pressemeddelelsen, der blev sendt ud fredag morgen.

Det er fortsat usikkert, hvor store udgifter der er forbundet med de forskellige tekniske løsningsmuligheder, når elnettene skal sammenkobles. Lige nu vurderes den dyreste løsning at koste ca. 230 millioner kroner ekstra i anlægsomkostninger.

"Denne udgift skal holdes op mod en besparelse af de nuværende udgifter til fossile reserver, dvs. udgifter til at holde et kraftværk klar til at producere strøm i tilfælde af fejl eller brud på kablet mellem Bornholm og Sverige.