Nye muligheder for Bornholm: Datacentre, power-to-x-anlæg, vindmøller...

Adgangen til at afsætte strøm via energiøens eksportkabler til Sjælland, Tyskland og måske Sverige vil medføre en stribe fordele. Flere solcelleanlæg og vindmølleparker er en af sidegevinsterne, ligesom det bliver mere oplagt at placere strømintensive anlæg som datacentre og power-to-x-virksomheder på bornholmsk grund.

For det bornholmske samfund er der grund til at glæde sig, hvis Energinets vurdering af, at det er teknisk muligt og økonomisk fordelagtigt at forbinde det bornholmske elnet med energiøens havvindmøller via det fremtidige højspændingsanlæg på Sydbornholm, viser sig at holde vand. Det afgørende er, at Bornholm som ø i fremtiden vil blive meget bedre forbundet til omverdenen, fastslår Energinet vicedirektør Hanne Storm Edlefsen, der har ansvaret for energiøer.

Den begrænsning, som kabelforbindelserne i dag udgør, vil ikke længere eksistere.

– Både producenter af grøn strøm, men selvfølgelig også større forbrugere som datacentre og power-to-X-anlæg vil få meget mere plads at boltre sig på end tidligere med denne løsning, siger Hanne Storm Edlefsen.

Direktøren for Bornholms Energi og Forsyning (Beof), Claus M. Andersen, har været en af fortalerne for sammenkoblingen af elnettene. På et borgermøde i november anbefalede han de nationale energimyndigheder at prioritere det lokale ønske i lyset af de enorme anlæg, der skal placeres på bornholmsk grund.

– Jeg synes personligt, at vi er nødt til at kunne fortælle " what's in it for Bornholm?", når man laver et projekt i den størrelse, sagde Claus M. Andersen ved den lejlighed.

Nyheden fredag vækker derfor glæde hos Beof.

– Vi får en bedre forsyningssikkerhed på Bornholm – det er klart i alles interesse. Vi får nogle hele andre muligheder for energitung virksomhed. Det kunne være power-to-x-produktion eller datacentre. Og så giver det os nye muligheder for at opstille yderligere vind og sol omkring Bornholm – og for at komme af med strømmen derfra.

Kan komme af med strøm

Som det er i dag, begrænser søkablets kapacitet på 60 megawatt nye grønne initiativer. Forbedrede eksportmuligheder vil blandt andre komme Bornholms Havvind, der arbejder på at opføre en folkeejet havvindmøllepark, til gode.

– Vi risikerer ikke at stå med noget strøm, som vi ikke kan komme af med, eller som vi ville blive nødt til at lagre på en uhensigtsmæssig måde, siger forperson for initiativgruppen bag Bornholms Havvind, Helle Munk Ravnborg.

Gruppens hensigt med at opføre en kystnær havvindmøllepark på netop 100 megawatt var, at dette var strømmængden, som ifølge beregningerne de fleste dage kunne bruges på Bornholm eller sendes til Sverige med søkablet. Med nye kabelforbindelser vil Bornholms Havvind være mindre bundet af begrænsningerne i den eksisterende infrastruktur.

– Det kommer også til at betyde, at vi ikke er begrænset af, at det skal være 100 megawatt. Skulle det blive et projekt på 120 megawatt, vil det ikke gøre noget, siger Helle Munk Ravnborg.

Hos Bornholms Energi og Forsyning vurderer Claus M. Andersen, at en tilkobling af energiøen kan føre meget forskelligt med sig for koncernen, når man kigger et årti frem.

– Det vedrører vores energisystem i allerhøjeste grad og giver os nogle nye forretningsmuligheder på den ene, anden eller tredje måde, siger Claus M. Andersen.

Han nævner aftag af overskudsvarme fra energitunge virksomheder og nye investeringer i mere vedvarende energi og integration af den som eksempler på områder, der flugter med Beofs strategi. For at kunne udnytte spildvarmen mest optimalt er det sandsynligt, at Beof kommer til at investere i at binde de forskellige byers fjernvarmenet sammen med nye rørforbindelser.

– Jeg tror meget på, at vi skal arbejde på, at fremtidens energisystem bliver så integreret, sammenhængende og agilt som muligt. Jeg mener klart, at vi kigger ind i en fremtid, hvor vores varmesystem er bundet sammen på en anden måde end i dag, hvor det giver mening. Og det er sammenkoblingen med til at understøtte, fordi vi går væk fra at have nogle få store varmekilder til flere forskellige typer. Det kræver, at man kan sende varmen mere frem og tilbage i et sammenhængende energisystem, siger Claus M. Andersen.

Den teknologiske løsning, der skal opfindes og udføres for at sammenkoble elnettene, kræver, at innovative virksomheder og forskere går sammen om opgaven. Energinets vicedirektør forudser, at virksomheder med vækstdrømme vil have en stor interesse i at engagere sig i det bornholmske pionérprojekt.

– Det er nok ikke det eneste sted i verden, hvor der vil være dette ønske. Derfor håber vi meget, at vi kan få nogle aktører med, som kunne tænke sig at være med til at udvikle den her teknologiske innovation, fordi de forestiller sig, at de kunne sælge den andre steder.

I det hele taget ser Hanne Storm Edlefsen store perspektiver i, at energiø-projektet på Bornholm – ikke bare i forhold til sammenkoblingen af elnettene – kan bruges som en demonstration af, at det er muligt andre steder i verden at opføre denne type banebrydende energianlæg.

Trods behovet for nyudviklet teknologi har Energinet en formodning om, at det er muligt at tilfredsstille de bornholmske forhåbninger.

– Det er noget, man har kigget ind i et stykke tid, fordi man vidste, at de her energiøer var på vej. Jeg har en ret stor forventning til, at vi i samarbejde med markedsaktører og hele udviklingsmiljøet i sektoren kan løse det her. Vi har haft meget dygtige folk til at analysere på det - både hos os og ikke mindst uden for Energinet – som vurderer, at de har sikkerhed for, at det kan løses, siger Hanne Storm Edlefsen.

– Jeg skal jo tage et forbehold, når der skal udvikles noget helt nyt, men jeg har en rigtig god fornemmelse af, at vi nok skal komme i mål.