Der var flere slags aktiviteter. Her kæmper der i såkaldt stigestafet. Foto: Jesper Dollerup Merved
Kan blive endnu bedre
I første omgang handlede det dog om at genoplive en gammel tradition, som var gået lidt tabt i det moderne liv, og selvom det er gået over al forventning, betyder det ikke, at man nu læner sig tilbage.
– Vi har virkelig fået meget positiv feedback fra folk, som synes, det er fantastisk flot, at vi har fået stablet det her på benene. Men det betyder jo ikke, at det ikke kan gøres bedre. Så det skal vi se på efterfølgende, hvordan vi kan blive endnu bedre, siger Alex Speed Kjeldsen, der også håber, at succesen kan være med til aktivere endnu flere frivillige.
– Nu når folk kan se, at det er sjovt, kan det jo også være, at endnu flere frivillige melder sig på banen. For selvom det er arbejde, er det jo ikke tungt arbejde, og det er faktisk ret hyggeligt at planlægge. Og så håber jeg også, at det kan være med til, at der også bliver lavet andre ting end Pærskerdâjn, for det binder os sammen, og det skaber det her gode lokalsamfund.
Overskuddet fra byfesten går til næste års fest, men et overskud man ikke kan lade gå videre til næste år, er det kolossale antal sponsorgaver, man har modtaget i forbindelse med arrangementet. For her har opbakningen også været så ekstrem, at det har skabt en lille "kattepine", forklarer Alex Speed Kjeldsen.
– Vi har faktisk et luksusproblem, fordi vi har fået så mange gaver til vores konkurrencer, at vi er nødt til at trække lod om de sidste præmier.
Det er gæsterne næppe kede af.