ERHVERV / Mandag 27. oktober 2025 • 11:00

Ny tandlægeklinik: Præcis som jeg havde tænkt mig

Ny tandlægeklinik: Præcis som jeg havde tænkt mig
Delia Holmberg og Niels Valentin Ibh har i mange år været tandlæger på Sjælland. I 2023 flyttede de til Bornholm og overtog Hanne Jørgensens tandlægeklinik på Torvet i Nexø. Foto: Holger Larsen
Journalist

Ibh & Holmberg – Øens Tandlæger er flyttet ind i det tidligere AMU-Center i Aakirkeby.

En del patienter har allerede stiftet bekendtskab med den nye tandlægeklinik i Aakirkeby, som åbnede den 13. oktober. Fredag eftermiddag fik flere endnu muligheden, da Ibh & Holmberg – Øens Tandlæger havde inviteret til åbningsreception.

Det var tilbage i marts, at klinikejer Delia Holmberg meldte ud, at man ville flytte klinikken fra Nexø til Aakirkeby. Dengang var det svært at forestille sig de rå lokaler i det tidligere AMU-Center i Brovangen som en moderne tandlægeklinik. Men hen over sommeren er forvandlingen sket, og Delia Holmberg erklærer sig meget tilfreds med håndværkernes indsats.

– Det er blevet lige præcis, som jeg havde tænkt mig, siger hun.

– Patienterne har også udtrykt stor tilfredshed med lokalerne, og vi har haft den første patient i kørestol, og vi kunne se, at det bare fungerede med de forhold, vi har fået her, siger Delia Holmberg.

Det var netop muligheden for at få en helt ny og moderne klinik med blandt andet bedre adgangsforhold og mere plads som gjorde, at man tog beslutningen om at flytte klinikken.

Det er efterhånden flere år siden, at Aakirkeby har haft en tandlægeklinik, så her har tilgangen også vakt glæde ovenpå et par butikslukninger i den senere tid. Aakirkeby Borgerforening var da også blandt dagens gratulanter, fortæller Delia Holmberg.

Ambitionerne om en klinik med flere patienter og flere medarbejdere er også godt i gang med at blive opfyldt, så der var meget af fejre ved fredagens reception.



Følg debatten på facebook!





FÅ ABONNEMENT