Krav til ny minister: Sådan vil vi have vores færger

Søren Strandman-Møller

Journalist

De nye folketingskandidater fra Bornholm får en vigtig opgave omkring den kommende færgeaftale. Tidende har talt med borgmester Tolstrup og Bornholms passagerforening om kravene til fremtidens færgefart. En af dem er klar til langsommere færger.

Nej tak til det grønne. Turister skal ikke score rabatten. Hastigheden er vigtigst. Nej, det er den ikke. To gratis børn i stedet for en voksen. Flere elevatorer og ture til Køge. Og det er ikke det hele.

Trafikkontaktrådet og Bornholms Passagerforening er klar med hver sin ønskeliste til den kommende regering, når der i næste valgperiode skal sættes navn på det rederi, der skal besejle ruterne til Ystad og Køge.

Frederik Tolstrup er som borgmester formand for trafikkontaktrådet. Han er villig til at se på billetprisstrukturen, men ikke helt afklaret om, hvad den bedste løsning er.

– Jeg synes, det er en stor diskussion. Henover vinteren fungerer det fint, hvor der er mange billige billetter og mange afgange med plads. Men det er svært for bornholmerne at få en billig billet i sommerferien. Så hvis man pludselig skal til noget vigtigt, og det er på et forkert tidspunkt, bliver det ret dyrt for bornholmere at komme over. Det er noget, vi skal kigge på, siger han.

Det skal være prisloftet

Formanden for Bornholms Passagerforening er til gengæld temmelig klar i spyttet, når det kommer til priserne.

– Maksprisen skal følge statens takster for kørsel, siger han og kommer med et regnestykke.

– I 2026 er den på 3,94 kroner pr. kilometer. Færgeruten er vist 73 kilometer lang. Det giver en pris på 288 kroner, og det skal være garantiprisen for bornholmere, siger han.

Martin Olsen er nemlig godt og grundigt træt af de nuværende dynamiske priser.

– Det er turisterne, der bliver tilgodeset. De kan planlægge et halvt år frem, men vi kan måske kun planlægge en dag eller en uge frem, hvis der pludselig sker noget. Og så er det os, der får de dyre billetter i højsæsonen, siger passagerforeningens formand og fortsætter:

– Færgen er primært til for bornholmerne. Jeg er ligeglad med, hvordan rederiet vil køre det over for de andre rejsende, men selvfølgelig skal det ikke være hjernedødt dyrt, slår Martin Olsen fast.

Frederik Tolstrup er ikke klar med et lignende forslag til fastsættelse af billetpriser.

– Det skal være fornuftigt hele året rundt, og hvis man skal betale 600-700 kroner for en billet om sommeren, har det ikke noget at gøre med samfundsbegrundet transport. Lige nu kan jeg købe billetter til 100 kroner, og det er rigtig godt. Men det behøver det ikke altid at være, siger han.

Klar til nedsat hastighed

Skal der bygges nye færger i forbindelse med den kommende kontrakt, skal der ikke skelnes til farven på færgens miljøpalet. Frederik Tolstrup og Martin Olsen er enige om, at der ikke skal prioriteres grønt. Der skal prioriteres hastighed og sødygtighed, men her hører enigheden så også op.

– For trafikkontaktrådet er det vigtigste, at hastigheden beholdes. Vi har brug for en hurtig forbindelse med mange afgange til det øvrige land. Så hastighed går forud for det grønne, det vil jeg godt sige, siger Frederik Tolstrup.

Martin Olsen er til gengæld klar til at sænke farten, hvis gevinsten bliver stabilitet.

– Det hjælper ikke noget, at vi fokuserer på katamaraner, der ikke kan sejle, når vinden blæser. Jeg vil godt kunne leve med 10-15 minutter længere overfartstid, hvis vi får en fregatfærge, der kan sejle i al slags vejr, siger formanden for passagerforeningen. Olsen har heller ikke meget fidus til Hammershus, når det kommer til Køge-ruten.

– Der vil jeg hellere have en mindre færge, der til gengæld sejler hurtigere, så vi når op på to afgange om dagen hver vej, siger han.

Ingen grønne prioriteter

Det er dog vigtigt for begge herrer at understrege, at de ikke aktivt blæser på miljøet.

– Det med grønne færger er ret spændende. Men hvis det skal være elfærger, kræver det et kabel af den anden verden. Det har vi ikke strøm til i morgen eller om tre år. Og hvis det bliver meget dyrere af at blive grønt, vil jeg blive meget ked af det, siger Frederik Tolstrup.

Martin Olsen stemmer i:

– Vi skal gå op i miljøet, men jeg må desværre kigge på vores infrastruktur på Bornholm. Bliver der sat strøm til en katamaranfærge i Rønne Havn, tager den lige så mange ampere, som der løber i søkablet til Sverige. Så når de sætter strøm til færgen, mørklægger de hele Bornholm, siger han.

Lette billetkøb uden mobil

Der blev ikke tænkt særlig meget på handicappede eller dårligt gående, da man byggede Express 1 og 5. Det er de to herrer aldeles enige om, og det skal være et krav til den kommende operatør.

– Der er kun én elevator, og når den er i stykker, er der ikke nogen måde at komme op fra bildækket. Det kan godt være, at det er en lille ting for nogen, men det er en stor ting for os bornholmere, for det er vores hverdag, siger Frederik Tolstrup.

Martin Olsen har en række punkter, der ikke kræver store fysiske forandringer. De kan i stedet løses med fleksibilitet.

– Der er en skævvridning for pensionistbilletter, som skal fjernes. Hvis en pensionist går ombord på færgen, må vedkommende have to børn under 12 år med. Men hvis man kører ombord, må man kun have én anden person med, der ikke er pensionist. Det skal laves om, siger Martin Olsen og kommer med et andet eksempel, som involverer en anden operatør.

– Vi skal have IC Bornholm tilbage. Den er savnet. Men jeg kommer også til at stille et krav i den forbindelse, uanset om vi får en direkte linje eller ej. Lige nu sælger DSB kun 20 billetter pr. afgang, hvis man vil tage toget. Den begrænsning skal vi have fjernet, siger han og fortsætter med et tredje punkt, der kan formuleres helt enkelt.

– Man skal ikke være tvunget til at købe online. Man skal altid kunne købe en fysisk billet med alle de samme rabatter, slår Martin Olsen fast.

Når den næste færgekontrakt bliver underskrevet, er det farvel og tak til Express 1 og 5. Det er Frederik Tolstrup stort set sikker på.

– Uanset om det bliver Gotlandsbolaget, Molslinjen eller et tredje rederi, der vinder, er der en stor sandsynlighed for, at det rederi skal ud at købe nye færger, siger han.

1. september 2030 kan man ved selvsyn se, hvilken færge der brøler, brager og svæver ud af Rønne Havn. Eller blot tøffer afsted. For her træder den nye færgekontrakt i kraft.