Det skal finansieres ved, at man trækker støtten fra et aktuelt, statsligt udbud på havvind, det jyske brintrør, der skal bruges til transport af brint mellem Esbjerg og Tyskland, og Energiø Bornholm.
Det drejer sig om henholdsvis 55 milliarder kroner, otte milliarder kroner og 61 milliarder kroner.
Ministeren kritiserer blandt andet, at man vil trække støtten fra Energiø Bornholm, hvor man for nylig har indgået en stor aftale med Tyskland.
- Det er sikkerhedspolitisk også helt ude i hampen at opføre sig sådan over for sine naboer. Danmark har behov for at have gode partnere - også i EU, siger Lars Aagaard.
Det vil desuden ifølge Lars Aagaard koste over en milliard kroner, hvis man skal opsige aftalen med Tyskland.