– Helt klart fra Socialdemokratiet, men jeg får også henvendelser fra nogle, der stemmer borgerligt, der bakker op om os nu. Jeg tror ikke, at det nødvendigvis handler om det partipolitiske, men flere konkrete sager, hvor vi har gjort os bemærket.
Hvilke sager er det?
– Jeg tror blandt andet, at folk er enige med os i vores ageren omkring budgetforliget. At vi synes, at det er en forkert prioritering at bruge mange penge på at udbygge blandt andet Snorrebakken. Jeg læser budgettet, som at rigtig meget må lide, for at få ting kan lade sig gøre. Vi har kun pengene en gang, og de bliver brugt på bekostning af noget andet. Det er ikke en god udvikling på kommunen, som det står.
– Vi har derimod forsøgt at sige, at bygninger skal vedligeholdes. Renovering af bygninger går vi jo ind for, men ikke at udbygge og bruge penge på noget helt nyt. Den balancerede måde vi går ind til det her med, tror jeg tiltaler flere bornholmere.
Og selvom det kan være svært at få armene ned hos Enhedslisten, så maner Morten Riis stadig til besindighed. Det er først ovre, når valgresultatet er tikket ind