Embedsværk: Ingen erstatningspligt til kommunen ved at genindføre bopælspligt

Embedsværk: Ingen erstatningspligt til kommunen ved at genindføre bopælspligt
Arkivfoto: Berit Hvassum
Mandag 3. maj 2021 • 14:43
Af:
Jakob Nørmark
Mandag 3. maj 2021 • 14:43

BOPÆLSPLIGT

Nogle kommunalpolitikere er bekymrede for, hvad en genindførsel af bopælspligten vil betyde økonomisk for boligejerne i de undtagede byer. De kan finde gødning til deres bekymring i den vurdering, som Bornholms Regionskommunes embedsværk har skrevet om sagen. Administrationen vurderer, at også boligkøbere, der har holdt fast i boligens status som helårsbeboelse, kan komme til at lide et økonomisk tab.

"En genindførelse af bopælspligten i de mindre bysamfund må formodes, at medføre en lavere ejendomsværdi for de huse, der fremadrettet kun må benyttes til helårsboligformål", står der i notatet.

"En konsekvens heraf kan være, at der er ejere, som har erhvervet ejendomme siden ophævelse af bopælspligten i 2013, der vil blive teknisk insolvente. Det vil kunne være tilfældet for ejere, der har købt en bolig i et område uden bopælspligt, selv benytter det som helårshus, men har belånt det på baggrund af den højere værdi, som følger af, at der ikke er bopælspligt. Genindføres bopælspligten er det derfor vigtigt, at den indføres med en tidshorisont, så dem, der måtte have behov, kan sælge boligerne, mens nye ejere stadig kan nå at ansøge om at få flexboligtilladelse", lyder kommunens anbefaling, som dermed kan medvirke til at øge mængden af huse, der ikke har faste beboere hele året.

Kommunen "kan med andre ord genindføre bopælspligten uden at blive erstatningspligtig overfor de ejere, for hvem bopælspligten medfører en lavere ejendomsværdi", konkluderes det.

Ingen krav på erstatning

I notatet påpeger kommunens administration desuden, at boligejere ikke vil være berettiget til erstatning fra kommunens side. Det skyldes, at "lokalplanlægning er erstatningsfri regulering".

En ny lokalplan binder nemlig kun "ejerens fremtidige ændringer af anvendelsen", mens "den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte uændret". I samme ombæring bliver det slået fast, at en regionskommunen ikke ville kunne påtvinge ejere af boliger, der har fået flexboligstatus, til at overgå til helårsstatus, medmindre der er tale om nogle særlige omstændigheder:

"En sådan ret til at anvende boligen i strid med en senere vedtaget lokalplan bortfalder kun, hvis retten ikke er blevet udnyttet i en sammenhængende periode på mindst tre år," oplyser administrationen. 

FÅ ABONNEMENT