Hammer om bopælspligt: Hvem er kulturbærerne uden de fastboende?

BOPÆLSPLIGT

Hver enkelt borgerforening bør have lov til at afgøre, om bopælspligten skal genetableres i byen. Det mener formanden for Bornholmske Borgerforeningers Samvirke (BBS), Jørgen Hammer. Han begrunder sit standpunkt med, at antallet af faste beboere i flere byer på nord- og østlandet er faldet markant i de seneste år.

Jeg foreslår, at man respekterer ønsket om,
at byerne alt efter temperament og forudsætninger
må tage stilling til, om man ønsker
at genindføre bopælspligten i deres by

– Der er byer, som kan se nogle få årtier frem i tiden. Og så er der ikke flere fastboende, siger Jørgen Hammer om udviklingen.

Han har med nye by-befolkningstal fra regionskommunen udregnet den procentvise tilbagegang i byerne. Vang, Aarsdale, Rø og Listed fremhæver han som bysamfund, hvor antallet af fastboende med folkeregisteradresse er dalet hurtigst, siden bopælspligten i 2013 blev ophævet i alle på nær otte bornholmske byer.

Hører til i sommerhusområder

Jørgen Hammers personlige og principielle holdning er, at folk, der kun vil bo på Bornholm i nogle få uger eller måneder om året, hører hjemme i sommerhusområderne.

– Vi har sommerhusområder, og vi har byområder, og det at ophæve bopælspligten var en nødplan for at sikre, at der ikke skete et forfald i byerne i en tid, hvor vi ikke kunne komme af med boligerne i det omfang, vi havde brug for det. Vi havde skræmmende eksempler fra Lolland og Jylland på, hvordan det i givet fald ville komme til at se ud. Men nu hvor der er købere nok til alle helårsboliger, virker det mest gunstigt, at der er bopælspligt i byer, hvor der jo er gadelygter, fortove, dagrenovation, og alt hvad der hører en by til.

Han lægger op til, at BBS på den kommende generalforsamling i juni skal drøfte spørgsmålet om bopælspligten, og at den endelige beslutning om en genindførsel skal lægges ud til de enkelte borgerforeninger, sådan som det også skete i 2013.

– Vi tager emnet op på generalforsamlingen, fordi det er sværere for Listed, Rø eller Vang at gå til kommunalbestyrelsen og få det her ændret. Det vil selvfølgelig have en styrke, hvis det kommer fra BBS på vegne af alle lokalsamfundene.

– Jeg foreslår, at man respekterer ønsket om, at byerne alt efter temperament og forudsætninger må tage stilling til, om man ønsker at genindføre bopælspligten i deres by. Det er dét, jeg vil spørge generalforsamlingen om, siger Jørgen Hammer.

– Jeg har også været bekymret for, om man vil få færre penge for sit hus, hvis bopælspligten bliver genindført, men bekymringen bliver mindre og mindre, for vi kan se, at der faktisk nu er et run på helårsboliger, siger Jørgen Hammer. Arkivfoto: Berit Hvassum

Et politisk flertal afviste i første omgang at skærpe reglerne om bopælspligt, da sagen på foranledning af Dansk Folkeparti blev behandlet i kommunalbestyrelsen i torsdags. Står det til Jørgen Hammer, bør sagen snart komme på dagsordnen igen.

– Vi står over for en udfordring, og vi skal tage stilling til, hvad vi vil, siger han og opridser paraplyorganisationens hovedsynspunkt.

– Vi har som udgangspunkt den anbefaling til Bornholms Regionskommune, at hvis man åbner for ændringer af byernes bopælspligtstatus, så skal det ske på samme grundlag, som da vi fik gennemført ændringen sidst. Da var det ikke kommunalbestyrelsen, der besluttede det, men man lod det være lokalsamfundets anbefaling, der lå til grund for, om man valgte det ene eller andet.

– Det er derfor, at man ser et eksempel, som overrasker nogle; at Klemensker valgte at fastholde sig som en by med bopælspligt, bemærker Jørgen Hammer.

Ud af de otte byer med bopælspligt er Klemensker i øvrigt den eneste, der har haft en tocifret befolkningstilbagegang siden 2014. I Svaneke, Gudhjem/Melsted, Rønne og Aakirkeby er indbyggertallet vokset betragteligt, mens Nexø og Hasle ligger stabilt. Hvordan effekten af fastholdelsen af bopælspligten har været i Allinge, kan man ikke udlede af kommunens statistik, da tallene for Allinge er lagt sammen med Sandvig, hvor bopælspligten blev ophævet af kommunalbestyrelsen i 2013. Sammenlagt er antallet af beboere med folkeregisteradresse i Allinge-Sandvig faldet med 139 personer – eller ni procent – de seneste syv år.

Frygt for boligpriser

I torsdags støttede Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne, Enhedslisten og SF et forslag om, at der ikke længere skal gives tilladelse til, at man kan omlægge boligers status fra helårs- til flexbolig eller opføre nye flexboliger i de bornholmske byområder.

De tre førstnævnte partier stemte for et separat forslag – der flugter med Jørgen Hammers synspunkt – om, at kommunen skal sende spørgsmålet om en fjernelse af flexboligstatus ved salg af boliger til høring i borgerforeningerne i de 20 byer, hvor der ikke er bopælspligt, og at borgerforeningerne skal inddrages i en proces frem mod en revision af temalokalplanen om bopælspligt og muligheden for flexboliger inden for bygrænsen.

Venstre, Socialdemokratiet og Bornholmerlisten, der sidder på 15 ud af de 23 mandater i kommunalbestyrelsen, var imod og sikrede dermed, at der ikke vil blive ændret på nuværende regler før kommunalvalget til efteråret. På mødet forklarede Carsten Scheibye (V), at Venstres medlemmer var imod en skærpelse af reglerne, fordi de er bange for, at det vil føre til faldende boligpriser og skabe "usikkerhed om folks boligøkonomi".

Venstres økonomiske pointe er mindre relevant end tidligere, mener Jørgen Hammer.

– Jeg har også været bekymret for, om man vil få færre penge for sit hus, hvis bopælspligten bliver genindført, men bekymringen bliver mindre og mindre, for vi kan se, at der faktisk nu er et run på helårsboliger i en grad, så ejendomsmæglerne river sig i håret over, at de ikke har noget at tilbyde kunderne. Boligpriserne er på vej markant op, så det er ikke længere bare sommerhusene, der er noget værd. Det er helårsboliger i en rimelig kvalitet også, siger Jørgen Hammer.

Befolkningstilvækst

Han minder om, at Bornholm i 2020 havde en positiv befolkningstilvækst, og at der er udsigt til, interessen for at flytte hertil vil stige yderligere i forbindelse med energiøen og de enorme anlægsprojekter, der venter forude.

– I en kommune, hvor man med rette har forventninger om flere og flere tilflyttere, så er det underligt at bruge huse i byerne som sommerhuse, når der er tilflyttere, der også gerne vil bo kystnært i byerne.

Hvis ikke kommunalpolitikerne tager affære, er han nervøs for, hvilken skæbne de charmerende fiskelejer, der appellerer til mange feriegæster, vil ende med at få.

– Hvem er kulturbærerne, når der ikke er nogen fastboende? spørger Jørgen Hammer, som dog anerkender, at nogle deltidsbornholmere engagerer sig i lokalsamfundet.

– Jeg hører også nogle folk snakke med taknemlighed over den inspiration, der ligger i, at der kommer nogle udenøs fra og bidrager med friske idéer. Men de er der ikke hele året, siger han.

Afslutningsvist fremhæver han et konkret dilemma, som BBS, der uddeler penge fra kommunens lokalsamfundspulje til de enkelte borgerforeninger, måske kommer til at stå over for i løbet af nogle år.

– Vi risikerer at få et problem, når vi udbetaler juletræspenge til at smukkesere byerne, men der er ikke nogen tilbage i byerne, som kan rejse juletræerne og lave juleudsmykningen, fordi de allesammen bor ovre, siger Jørgen Hammer

Listed: Fællesskab og foreningsliv

Denne pointe underbygges af Karen Nørregaard, formand for borgerforeningen i Listed, der har mistet 15 procent af de fastboende de seneste år. I en kommentar til den politiske debat om bopælspligten og Venstres fokus på boligpriser skriver hun til Bornholms Tidende:

"Hvis interesser varetager Søren Schow (Venstres gruppeformand, red.), når han kategorisk afviser at se på mulighederne for at genindføre bopælspligt? Det er næppe de fastboende, der med bekymring kan forudse, at deres lokalsamfund kommer til at ligge affolkede hen størstedelen af året. Mener han, at det er en fordel for Bornholm, at de attraktive små byer lang kysten forvandles til sommerhus-/flexboligområder? At huspriserne gør det vanskeligt for købere, der ønsker en helårsbolig, og som er bornholmske skatteborgere, at konkurrere på markedet? Tror Søren Schow ikke, at flexboligkøberne gerne vil bo i et levende samfund med et stærkt fællesskab og foreningsliv?"

 

Bopælspligt og flexboliger

På brk.dk skitserer kommunen reglerne for bopælspligt og flexboliger. Her er et uddrag:

"Bopælspligt betyder, at en ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen bliver anvendt som helårsbolig, hvilket kan opfyldes ved, at ejeren eller en lejer er tilmeldt folkeregisteret på boligens adresse og tillige også reelt anvender ejendommen til helårsboligformål. Boligen skal med andre ord tjene som ejerens eller lejerens helårsbolig, hvilket bl.a. vurderes efter ejerens eller lejerens faktiske ophold i boligen. Bornholms Regionskommune har den praksis, at man som udgangspunkt skal anvende ejendommen i over 180 dage om året."

"At boligen får status som flexbolig betyder, at du som ejer kan anvende din bolig som fritidsbolig. Og, hvis du på et senere tidspunkt ønsker det, kan din bolig atter få status som helårsbolig uden yderligere ansøgning. Du kan nemlig frit vælge, hvornår du igen ønsker at bo permanent i boligen, da boligen bevarer sin formelle status som helårsbolig.

Det er kun ejeren/ejerne af boligen, der kan få tilladelse til flexbolig. Dog kan ejendomsmæglere samt andre, via fuldmagt fra ejer/ejere, også søge om tilladelse til flexbolig. Ejeren/ejerne skal have anden fast bopæl i Danmark, eller have boet i Danmark i et tidsrum på fem år. Er et af disse to krav ikke opfyldt, skal personen have en særlig tilladelse fra Justitsministeriet."

Ønsker man, at en helårsbolig skal anvendes som flexbolig, skal man kontakte regionskommunens byggeafdeling, der ændrer ejendommens BBR-oplysninger til den nye status som flexbolig.

Kilde: Bornholms Regionskommune