Dyre måneder i vente: Så meget mere kan Trefor opkræve næste år

Nettariffen står til at stige markant fra 1. januar. Trefor El-Net Øst nåede ikke at skrue taksterne op, da strømmen blev ekstremt dyr sidste sommer, og det er med til at forklare, hvorfor forbrugerne næste år skal betale ekstraordinært meget til selskabet, der ejer og driver elnettet. Stigningen falder sammen med en udvidet brug af differentierede priser, hvilket gør strømmen mellem klokken 17 og 21 væsentligt dyrere end i dag.

Mens el- og naturgaspriserne på det europæiske marked begynder at stabilisere sig på et lavere niveau, venter der i det nye år et nøk opad til en af de energiudgifter, som alle bornholmere betaler – nettariffen. Det er prisen for transport af strøm i det bornholmske elnet, og modtageren er Trefor El-Net Øst.

”Et nøk opad” er i virkeligheden noget af en underdrivelse, for Trefor lægger næste år op til at opkræve 88 procent mere end i 2022. Den samlede opkrævning går fra 99 til 186 millioner kroner, viser Trefors opgørelse, som elnetselskabet har delt med Tidende.

Der er godt 29.000 elmålere på Bornholm, så stigningen svarer til, at forbrugerne næste år i gennemsnit, når virksomheder også tælles med, skal betale 3.000 kroner ekstra til Trefor.

Priserne er beregnet ud fra efterårets prognoser af elprisen, og hvis markedsprisen på strøm bliver lavere end ventet i 2023, kan Trefor El-Net Øst også reducere nettariffen. Men med indgangen til 2023 er taksterne udregnet med forventningen om, at bornholmerne altså skal betale 87 millioner kroner mere end i 2022, fortæller Trefors direktør for infrastruktur, Charles Nielsen, som også er bestyrelsesformand for det bornholmske netselskab, Trefor El-Net Øst.

Trefors direktør for infrastruktur, Charles Nielsen, er også bestyrelsesformand for det bornholmske netselskab, Trefor El-Net Øst. Arkivfoto: Jacob Jepsen

Tab i ledningerne

Hovedårsagen til stigningen er, at udgifterne til at dække nettabet i ledningerne er stigende. Nettab er forskellen mellem den mængde strøm, der bliver ført ind i elnettet, og den mængde, der bliver brugt af forbrugerne. Den tabte mængde skal erstattes til markedspris. Denne mekanisme giver selskaberne et incitament til at gøre elnettet mere effektivt, men de ekstremt høje elpriser har betydet, at udgifterne til tab i kabler og transformerstationer er eksploderet.

Hvor meget et netselskab må opkræve, er reguleret af Forsyningstilsynet, som hvert år tildeler selskaberne en indtægtsramme. Den beregnes ud fra de historiske driftsomkostninger og foretagne investeringer.

Trefor El-Net Øst forventer, at indtægtsrammen i 2023 vokser fra 110 til 145 millioner kroner, når udgifterne til nettab medtages. Derudover kommer to andre poster, som presser forbrugernes nettariffer i vejret – og som derfor er med til at forklare, hvorfor nettariffen på Bornholm bliver omtrent dobbelt så høj som på Trefors gamle hjemmebane omkring Lillebælt:

Der er en underdækning på 26 millioner kroner fra 2022. Underdækningen er en sum, som Trefor faktisk havde ret til at opkræve i år, hvis selskabet havde nået at hæve priserne i tide. Det skete ikke, og derfor vil beløbet blive opkrævet med nettariffen i 2023.

– Vi har ikke nået at opkræve dem i år. Prisstigninger skal varsle fire måneder i forvejen, og prisfald én måned i forvejen, siger Charles Nielsen om efterslæbet.

Endelig er der 15 millioner kroner, som er en underdækning af ældre dato. Beløbet er en syvendedel af cirka 100 millioner kroner, som myndighederne i 2020 gav elnettets tidligere ejere, Bornholms Energi og Forsyning (Beof), ret til at opkræve over en syvårig periode til dækning af tidligere investeringer i elnettet. Denne rettighed gjorde elnettet mere værd for Beof, som solgte elnettet til Ewii-koncernen, som Trefor er en del af, for over 650 millioner kroner.

Ifølge Trefor El-Net Øst ville bornholmernes samlede betaling i 2023 falde med 52 millioner kroner, hvis markedsprisen på el pludselig faldt tilbage til niveauet fra 2021.

Større forskel på aften og nat

Sideløbende med den generelle stigning træder i kraft, overgår det bornholmske netselskab til en ny tarifmodel, som har fået en del opmærksomhed. Modellen betyder, at det bliver markant dyrere at bruge strømmen om aftenen mellem klokken 17 og 21 og billigere om natten. Flere supermarkeder, senest Kvickly, har begrænset åbningstimerne om aftenen.

2,9 kroner per kilowatt-time (kWh) lander nettariffen på i de fire aftentimer, hvor komfurerne kører, og der er gang i mange apparater i de små hjem. Til det beløb skal man lægge afgifterne til staten, som Folketinget på grund af energikrisen har begrænset væsentligt frem til sommerferien og – vigtigst – den rene elpris, som for kunder med fast abonnement efter nytår vil blive 4,15 kr/kWh, hvilket er et lille fald i forhold til de seneste tre måneder. Mange bornholmere kommer altså betale til at over 7 kroner (inklusive moms) for en kilowatt-time i ”kogespidsen”, som tidsrummet fra sidst på eftermiddagen til midt på aftenen kaldes.

For kunder med variable priser kan regnestykket både blive højere og lavere, alt afhængig af timepriserne på dagen.

Både opvaskemaskiner og el-ovne bruger typisk i omegnen af 1 kWh for hver gang, når de tages i brug, så alene madlavning og maskinopvask vil koste bornholmerne omkring 15 kroner i strøm om dagen, hvis man ikke kan flytte sit forbrug til billigere timer.

I dagtimerne vil en opvask i maskinen blive cirka to kroner billigere, mens man kan spare yderligere en krone, hvis opvaskemaskinen sættes til at køre mellem midnat og klokken 6 om morgenen.

Tredobling på tre år

Husstandenes samlede udgifter til elektricitet vil være tredoblet i forhold til niveauet i 2020 og årene forinden, hvor danskere typisk betalte omkring 2,2 kroner/kWh inklusiv moms og afgifter, viser Forsyningstilsynets prisstatistik.

I sommerhalvåret (1. april-30. september), hvor strømforbruget er lavere, skrues der ned for tarifferne, men princippet med tidsdifferentierede priser vil fremover gælde hele året.

Da Trefor i begyndelsen af december inviterede bornholmerne til åbent hus i Rønne, gjorde selskabets ansatte meget ud af at understrege, at den nye tarifmodel med højere aftenpriser i sig selv ville være prisneutral, hvis det ikke havde været for den store stigning i det samlede opkrævningsniveau.

Forbrugerbeskyttelse

Formålet med at gøre strømmen dyrere, når efterspørgslen er højest, er at aflaste elnettet og i længden mindste behovet for nye investeringer. Trefor planlægger i den seneste netudviklingsplan at bruge 1,3 milliarder kroner på at opgradere og vedligeholde elnettet i de kommende ti år. Det beløb kan formentlig begrænses, hvis forbruget bliver bedre spredt ud over døgnet, men enorme investeringer, der også kan øge fremtidens forbrugerpriser, kan ikke undgås, da det efterhånden ældre elnet skal renoveres, samtidig med at der i kablerne være plads til at forsyne fremtiden mange elbiler og varmepumper med energi.

I skruer op for investeringsniveauet de kommende år, gør I ikke?

– Jo, og det gør vi af to årsager. Man har på Bornholm ikke investeret voldsomt meget igennem nogle år. Og vi går i retning af at elektrificere samfundet. For at elektrificeringen overhovedet giver mening, er vi nødt til at have et stærkere net at fylde strømmen i, siger Charles Nielsen.

Når du siger, at der ikke er investeret synderligt meget på Bornholm de senere år, hvordan kan det så være, at det samtidig er så relativt dyrt at drive det bornholmske elnet?

– Det er, fordi der er for få mennesker med for lavt et elforbrug og for stor afstand mellem husene. Øen er for stor og har for lille et forbrug. Og dem, der bruger strømmen, bruger for lidt, siger Charles Nielsen.

I lyset af det store behov for investeringer betegner han den nye tarifmodel som beskyttelse af forbrugerne. Særligt vigtigt er det at få ejere af elbiler og varmepumper til at bruge strømmen, når elnettet er mindst belastet.

– Hvis ikke vi får skabt et incitament til at flytte forbruget, bliver det eksorbitant dyrt. Det er forbrugerbeskyttelse på den helt store klinge. Det er et forsøg på at gøre det billigere for hr. og fru Bornholm på den lange bane, siger Trefor-direktøren.

Søjlerne viser Trefors forventede indtægtsrammer og opkrævninger på Bornholm i 2022 og 2023. Selve indtægtsrammen vokser fra 110 til 145 millioner kroner, men forskellen på, hvor meget elnetselskabet har lov til at opkræve, stiger endnu mere. Det skyldes, at selskabet i 2022 ikke nåede at opkræve 26 millioner kroner, som det egentlig havde ret til. Denne underdækning (markeret med grøn) vil blive efteropkrævet næste år. Hovedforklaringen på de voldsomme prisstigninger i både 2022 og 2023 er øgede udgifter til at kompensere for nettab (markeret med orange). Samtidig betyder en ny beregningsmodel, at selskabet har fået forhøjet rammerne til både driftsomkostninger og forretning af investeringer (hhv. grå og lyseblå). Illustration: Trefor

 

Efter nytår ændres tarifferne

Nye nettariffer (prisen for transport af el i det bornholmske net) træder i kraft 1. januar. Prisen for de dyre aftentimer vil fremover i vinterhalvåret være tre gange højere end resten af dagtimerne og ni gange højere end om natten.

For almindelige husstande bliver de nye takster (inkl. moms):

Spidslast, klokken 17-21: 290,34 øre per kilowatt-time

Højlast, kl. 06-17 og 21-24: 96,78 øre/kWh

Lavlast, kl. 24-06: 32,26 øre/kWh

Disse takster gælder frem til 31. marts. I sommerhalvåret sænkes spidslast-tariffen til 125,81 øre og dagtaksten til 48,39 øre/kWh, mens natprisen vil være den samme som om vinteren.

Kilde: Trefor El-Net Øst