Ny model gør fra nytår el meget dyrere om aftenen

Ved mandagens velbesøgte åbent hus-arrangement hos Trefor El-Net Øst fik nysgerrige og prisfrusterede bornholmere indsigt i, hvorfor udgifterne til at drive elnettet stiger på både kort og lang sigt. Til nytår indføres en ny tarifmodel, der vil gøre aftenforbruget meget dyrere.

Der var flere problematikker på dagsordenen, da Trefor mandag eftermiddag bød bornholmerne indenfor. Derfor var der på turen rundt i bygningen indlagt tre stop med forskellige oplæg fra medarbejderne. Inden vi indleder rundturen, må det hellere slås fast, at Trefor er selskabet, der ejer og driver elnettet på Bornholm, og at alle bornholmske el-forbrugere er kunder hos Trefor El-Net Øst. Den del af elregningen, som tilfalder Trefor, kaldes nettariffen, og det er kun nettariffen, som denne artikel handler om – ikke den samlede elpris, der også består af de svingende og disse vindfattige dage meget høje el-spotpriser samt diverse elafgifter til staten og Energinet.

Nettariffen er skudt i vejret sammen med den rene strømpris, fordi netselskaber som Trefor skal erstatte tabet til markedspris.

Ved den første af de tre stande fortæller afdelingsleder Ole Westh om nettabet, der i praksis er den varme, som opstår i transformatorstationerne og kablerne, når strømmen produceres. Nettabet er særligt højt på Bornholm, hvor det overstiger 6 procent, mens det i Trekantsområdet ligger på 3,5 procent.

– Og der er ingen synergieffekter, kan jeg forstå?, spørger en af åbent hus-deltagerne i håbet om, at jyderne og fynboerne kunne være med til at betale for energien, der går til spilde på Bornholm.

– Nej, der er fuldt vandtætte skodder mellem selskaberne, siger Ole Westh.

Han tilføjer, at fusionen imidlertid kan give økonomisk mening på andre områder – for eksempel kan Trefors to selskaber handle sammen og indgå indkøbsaftaler, så kablerne eksempelvis bliver billigere, end hvis det bornholmske selskab stod alene, som det var tilfældet indtil salget i oktober 2021.

Uden for Trefors kontrol

Bornholms Energi og Forsyning modtog 657 millioner kroner for elnettet, og i forbindelse med den store handel lovede køberne, at strømmen ikke ville blive dyrere på grund af fusionen. Denne garanti har Trefor sidenhen været nødt til at uddybe, fordi energikrisen har flerdoblet elpriserne og betydet, at nettarifferne for alvor kan mærkes på elregningen.

– Når vi udtalte, at priserne ikke ville stige, var det ud fra en præmis om, at det gjaldt de ting, som vi selv har indflydelse på. De stigende elpriser kan vi ikke kontrollere, sagde Charles Nielsen til de fremmødte medier under en pressebriefing inden selve åbent hus-arrangementet.

Trefors elforsyningsdirektør Per Sørensen og direktøren for infrastruktur, Charles Sørensen, var kørt den lange tur fra Kolding for at deltage i mødet med bornholmerne. Foto: Jacob Jepsen

I sin præsentation lagde han særligt væk på de takster, som træder i kraft 1. januar. Trefor hæver priserne, samtidig med at der indføres en ny tarifmodel, hvor der bliver større forskel på, hvad strømmen koster om natten, når den er billigst, og om i de dyreste aftentimer fra klokken 17-21.

De kommende tariffer er temaet i stand to, og på gangen standene bliver der hurtigt en lille trafikprop.

– Der er godt med mennesker.

– Ja, det er noget, der interesser folk, det her, bemærker to mænd i køen.

Fra nytår bliver taksterne i aftentimerne ni gange højere end om natten (fra midnat til klokken 6) og tre gange højere end resten af døgnet – det vil sige fra klokken 6-17 og 21-24.

2,9 kroner per kilowatt-time bliver fremover prisen i aftentimerne – og dertil kommer den rene elpris (spotprisen) og afgifterne til staten, som politikerne har reduceret markant i første halvår af 2023.

Udsigten til, at aftensmaden hver eneste aften bliver dyrere at tilberede, hvis man ikke kan undgå at have komfuret eller ovnen tændt, vækker frustrationer hos flere af de fremmødte.

– For helvede, om natten har vi ikke behov for strøm – kun hvis man har en elbil. Nettabet er jo ikke større om natten, lyder det fra en mandlig pensionist.

Trefor El-Net Østs oplægsholder, Nicolas Kofoed Jørgensen, understreger, at prisstigningerne skyldes energikrisen.

Nicolas Kofoed Jørgensen præsenterede den nye tarifmodel, der rummer tre takstniveauer i løbet af døgnet. Priserne vil mellem klokken 17 og 21 være tre gange højere end de øvrige dagtimer og ni gange højere end om natten, hvor der bliver et højere incitament til at placere ens strømforbrug. Foto: Jakob Nørmark

– Den tidligere model er blevet kritiseret af Forsyningstilsynet og andre parter, og derfor har vi ændret modellen. Det falder sammen med energikrisen, men det har egentlig ikke noget med hinanden at gøre, siger Nicolas Kofoed Jørgensen.

Han fremhæver, at Trefors beregninger viser, at de nye tariffer med en højere grad af prisdiffererentiering ikke i sig selv vil øge almindelige forbrugeres udgifter ret meget. I regneeksemplet for en bornholmsk husstand stiger den årlige nettarif kun med 50 kroner, når man isolerer effekten af den model.

– Det er ikke tarifmodellen, der gør tingene dyrere. Det er ene og alene de stigende elpriser og nettabet, fastslår medarbejderen og minder samtidig om, at ændringerne endda kan give en økonomisk gevinst, hvis man er i stand til at omlægge sit el-forbrug.

I praksis vil priserne dog stige ganske meget, og Trefor forventer at opkræve over 80 millioner kroner næste år end i 2022.

Milliardplan

Sidste stop er i kælderen, hvor Trefor har samlet en stribe kabler af forskellig størrelse på et bord. Det er for at illustrere, at fremtidens kabler skal være tykkere end dem, som i dag ligger i jorden mange steder.

– Det er jo nogle ordentlige moppedrenge, siger Kenn Olsson, der arbejder som montør, om de tidens kabler.

Han er flankeret af Trefors elforsyningsdirektør Per Sørensen, som fortæller om det stigende behov for investeringer i elnettet. I Trefors netforsyningsplan lægger selskabet op til at investere 1,3 milliarder kroner i det bornholmske elnet frem mod 2033.

Måske kan beløbet blive mindre, hvis tarifmodellen og andre fremtidige tiltag får den ønskede virkning, og bornholmerne bliver bedre til at sprede elforbruget ud på hele døgnet.

– Det bliver vildt, hvis vi ikke ændrer vores forbrug, siger Per Sørensen om udgifterne.

– Hvis ikke vi får skabt et incitament til at flytte forbruget, bliver det eksorbitant dyrt, siger Charles Nielsen, der er direktør for infrastruktur i Trefor og bestyrelsesformand for den bornholmske del af forretningen, til Tidende.

En vigtig pointe for Trefor-folkene er, at hele samfundet skal bidrage til at skåne elnettet, i en tid hvor elektrificeringen alt andet vil gøre det nødvendigt at investere mange milliarder på landsplan. Og budskabet synker ind hos forsamlingen.

– Det skulle være forbudt at lade en elbil op mellem klokken 17 og 21, lyder det fra en af deltagerne, mens en anden opfordrer til, at flest muligt vælger fjernvarme frem for eldrevne varmepumper, som kræver et stærkere elnet.

– Vi har tilslutningspligt til folk, som gerne vil have en varmepumpe. Vi må ikke sige til dem, at de bør vælge fjernvarme, fortæller Per Sørensen.

– Men jeg vil være ked af det, hvs man begynder at lave varmepumper i et område, hvor der er fjernvarme i forvejen.

Det er der flere lokale eksempler på, lyder det fra tilhørerne. I kælderrummet, hvor montørerne drikker deres kaffe, funderer folk over, hvorfor det er gået sådan, at fjernvarmen ikke er blevet udnyttet optimalt de steder, hvor rørene ligger i nærheden.

– Det er en politisk beslutning, og politikerne retter sig efter borgerne – for vi vil fandeme selv bestemme, opsummerer en kvinde.

Men alle regninger skal som bekendt betales – og når det kommer til nettariffen, bliver de snart større.