Ved kysterne er der dog stedvis risiko for dis eller tåge en stor del af dagen.
Temperaturen kommer op mellem syv og 12 grader, men i tågen vil det være lidt koldere.
I aften vil der stadig være lidt sol flere steder, men i nat bliver det efterhånden mest skyet og stedvis kan der falde lidt regn. Temperaturen falder til omkring tre grader.
Hele døgnet vil der blæse en svag til jævn vind fra skiftende retninger.