DF-profil: Alle snakker om borgerinddragelse under valgkampen, men hvad bliver det til?

POLITIK

Gennem en folkeafstemning om grøn mobilitet og regionskommunens investeringer i elbiler og elbusser ønsker Dansk Folkeparti, at vælgerne tildeles ansvaret for at sætte kursen på et af de politikområder, der kan kræve større investeringer i den kommende valgperiode.

Med forslaget, som skal til afstemning i kommunalbestyrelsen på torsdag, sigter DF efter, at politikerne får "et folkeligt mandat at arbejde videre på", eller at de får "klar besked fra bornholmerne på, at det er den nære velfærd, som der skal fokuseres på".

Gruppeformand Linda Kofoed Persson fortæller til Bornholms Tidende, at hun håber, at et forløb frem mod en folkeafstemning vil kunne kaste lys over de tvivlsspørgsmål, som hun selv sidder med. Det fremgår ikke sort på hvidt af forslaget, hvad Dansk Folkeparti mener om elbiler og grøn mobilitet, men der fornemmes en vis skepsis, når man læser mellem linjerne.

Linda, har I egentlig lagt jer fast på, hvad jeres synspunkt i Dansk Folkeparti er?

– Nej, for så havde vi ikke foreslået, at der skulle være en folkeafstemning. Jeg tror netop, at der er mange, der har det ligesom os; altså den der tvivl om, hvor mange penge det koster, og hvor meget vi skal bruge på det. Vi har en idé om, at det koster sindssygt mange penge, og derfor har vi en idé om, at vi lige nu og her hellere vil bruge pengene på noget andet, fordi udviklingen går så stærkt i øjeblikket. Man udvikler power-to-x og ammoniakanlæg, hvor strøm kan laves om til ammoniak, som busser, biler, mv. kan køre på. Egentlig synes vi, at man skal vente på det.

– Så lidt har vi besluttet os, men vi er ikke stålfaste, for ellers var der ingen grund til en folkeafstemning. Og hvis et flertal på Bornholm siger: "Nej, hvis vi vil være bright green, så skal vi være bright green, og så skal vi omstille nu", vil vi af respekt for et flertal på Bornholm arbejde for det i en kommende kommunalbestyrelse.

Det er beregnet, at det vil koste næsten en million kroner at holde en folkeafstemning, og derudover foreslår I at sætte en halv million af til debatter og en informationskampagne. Hvorfor kan det betale sig at bruge så mange penge på det her formål?

– Fordi vi får et klart svar fra bornholmerne på, om vi fremadrettet måske skal bruge 20-30 millioner om året – og det tal er et skud i tågen – på at indkøbe elbiler og elbusser, eller om vi skal gøre noget andet nu og vente på, at der er kommet noget smartere på markedet. Det er næsten den vigtigste del, at vi får tingene ordentligt belyst og får svar på, hvad det koster, så det ikke bare er noget, folk påstår. Nogle vil påpege, at det er meget billigere at købe en elbil i dag, end det var for ti år siden. Andre vil smøre tykt på i forhold til, hvor dyrt det er med infrastruktur og værksteder.

– Den halve million er til borgermøder, og jeg synes, det er meget vigtigt. Alle partier snakker om borgerinddragelse under valgkampen, men hvad bliver det til, når vi kommer ud i det virkelige liv? Hvad har der været af borgerinddragelse på mange af de væsentlige områder de seneste tre år? Her har vi et af de områder, hvor vi godt kunne tænke os mere borgerinddragelse.

Så I mener, at borgerinddragelse er værd at betale for?

– Alting koster penge, og det gør borgerinddragelse også. Men hvis vi ikke gør det, kan det blive rigtig dyrt fremadrettet. Der kan ske det, at et flertal i en kommunalbestyrelse vælger at bruge rigtig mange penge på at skifte biler og busser ud til el-varianter, mens borgerne står tilbage og siger, at det ikke var dét, de bad kommunalbestyrelsen om. Så at have et mandat til at gøre det rigtige, sætter jeg pris på.

Det kan jo også falde ud på den måde, at det bliver rigtig dyrt, netop fordi borgerne forpligter politikerne til noget, som I ellers ikke ville have gjort, hvis beslutningen skulle træffes i den almindelige proces i det repræsentative demokrati frem for ved en folkeafstemning

– Det kunne det sagtens, og så vil jeg ærgre mig gul og grøn over det bagefter. Mange tænker, "det er bare kommunens penge", men hvis vi sætter beløbene op over for hinanden – hvad koster det, og hvad kunne vi ellers få for de penge? – så tror jeg, at langt de fleste i den bornholmske befolkning vil være enig med os. Det føler jeg mig overbevist om.

Hvad er det for nogle områder, som du vil prioritere i stedet for at investere i el-køretøjer? Er det udvikling af alternative brændstoffer, eller hvad tænker du på?

– Det kunne det være. Men vi kunne også vælge nogle helt andre ting, for eksempel flere områder med biodiversitet, mens vi venter på, at det bliver mere logisk at bruge kræfter og energi på kørselsområdet. I den mellemliggende periode kunne vi bruge flere kræfter på at sørge for naturen og beskytte vores grundvand bedre. Skulle vi opkøbe de jorder, hvor vi ved, at de store grundvandsreservoirer ligger nedenunder, og sørge for, at der bliver plantet noget skov og passe på insekter og dyreliv? Sådan kan man godt vælge at stille det op. Vi kan ikke det hele på én gang og har kun et husholdningsbudget ligesom alle andre. Vi skal hele tiden prioritere, og hvor meget hjælper det at smide halvanden million efter en biodiversitetspulje, fordi der også skal være fem millioner til nogle grønne busser? I Dansk Folkeparti vil vi gerne omstillingen og gøre noget for naturen, men vi mener bare, at det skal gøres fornuftigt og ikke som hovsa-løsninger.

En folkeafstemning skal helst ikke være alt for kompleks, men forholde sig til et forholdsvist enkelt ja- eller nej-spørgsmål. Hvorfor egner dette emne sig til en folkeafstemning i jeres øjne?

– Det er rigtigt, at det kan være svært, så vi skal have nogle beregninger af, hvad det vil koste at lægge hele bilflåden om inden 2025 inklusive infrastrukturen. Synes bornholmerne, at vi skal bruge de penge på dét frem mod 2025, eller mener bornholmerne, at vi skal vente til efter 2025, hvor der nok er en anden udvikling i gang med de alternative brændstoffer? Ja eller nej.

– Idet vi har energiøen, og strømmen vælter ind til Bornholm, er jeg ret sikker på, at ammoniak og power-to-x bliver det store. Vil det så ikke være godt, hvis alle kommunens biler på det tidspunkt er gjort klar til at køre på det i stedet for strøm. Hvilke ressourcer skal vi putte i ladestandere og værksteder nu, hvis de om ti år er udfaset, og man ikke kan bruge det længere? Skal vi sætte Bright Green Island lidt på pause på nogle områder og gøre mere på andre?

Netop energiøen vil føre til en langt større produktion af el, som kan bruges som drivmiddel i køretøjer. Hvorfor ser du ikke el som en fremtidssikret teknologi, som gør det værd at investere i ladestandere? Det bliver næppe sådan, at el i løbet af ti år ikke kan bruges, fordi der kommer store power-to-x-anlæg.

– Jo, hvis el ikke er billigere. Fordelen ved ammoniak er, at det lynhurtigt kan hældes på bilen, så du ikke skal holde og vente. Jeg har lige købt mig en plugin-hybrid bil. Den eneste grund til, at jeg købte den fremfor en elbil, er, at jeg jævnligt kører til Aalborg, og jeg gider ikke være afhængig af at skulle ind på en ladestation på turen og holde en længere pause. Det slipper du for med de nye power-to-x-teknologier, hvor du vil kunne hælde brændstof på, ligesom vi gør med diesel og benzin i dag. Derfor tror jeg på, at langt de fleste vil vælge de alternative brændstoffer, når de bliver tilgængeligt på markedet. Og så bliver ladestanderne overflødige, fordi rigtig mange vil vælge noget, der er nemmere og hurtigere. Det tager jo noget tid at lade en elbil op, og der tænker vi også på vores hjemmeplejebiler. De har jo ikke tid til at holde stille i en time eller to for at blive ladet op.

Er det noget, du har fået at vide fra kommunens administration, at ventetid til opladning vil blive et reelt problem i hjemmeplejen?

– Sådan vil det jo blive. En gennemsnitlig elbil kører i dag mellem 300 og 400 kilometer på en opladning. Er der så én, der har glemt at køre stikket i, og der kun er 100 kilometer tilbage på batteriet, kan du kun høre 100 kilometer, før du skal sætte stikket i.

Men spørgsmålet er, om de i hjemmeplejen kører 300-400 kilometer i timen på en almindelig vagt.

– Det har vi spurgt ind til, men vi har ikke kunnet få svar på det endnu. Det er en af de ting, som vi kan få oplyst i det her arbejde (op til en folkeafstemning, red.)