Det er dyrt at gamble med naturens kræfter – og det er på eget ansvar

Der er stilhed efter stormen langs den bornholmske østkyst. Tidende tog en tur langs Lille Highway One fra Nexø til Allinge og tog temperaturen på oprydningen tre dage efter stormfloden.

For enden af Lille Highway One ligger Allinge. Lille Highway One er de lokales kælenavn for den populære strækning langs den bornholmske østkyst. Og der er ingen tvivl. Det er her, i Allinge, stormfloden har ramt hårdest.

I Gudhjem er en central havnevej efter alt at dømme undermineret, i Tejn fik et nybyggeri på havnen en skræmmende hård lussing af naturens kræfter, men Allinge er forandret. Kæmpestranden ligner en mellemting mellem en stenørken og et månelandskab, og en beboer med 60 års stormerfaring er rystet i sin grundvold.

Men vi starter turen i Nexø, Lille Highway Ones sydligste punkt.

Her sidder Carsten Andersen, havnedirektør siden 2012, og gør regnestykket op:

– Vi har en mur på 400 meter, der står som bølgebryder på Kystvejen henne ved DLG. Den er knækket og faldet ud på bagsiden to steder, den skal repareres. Der er kommet vand ind, men ikke i bygningerne. Så har vi nogle elskader på nogle gadelygter, som forventet, og helt herovre på det sydlige hjørne ved Søndre Flak er vandet kommet ind over og har taget asfalten. Og kajerne i jollehavnen har løsnet sig.

Carsten Andersen perspektiverer.

– Det var meget værre for fire år siden. Da stormen var så kraftig, at klækkeriet på Østre Flak blev sat under vand. Alle pumper, elektronik og maskiner blev ødelagt. Det kostede os rigtig mange penge, for der var ingen der dækkede det. Vi brugte nok omkring 1,5 million.

De var for sent ude

Folk, der har boet i Nexø i en menneskealder, kender havets kræfter. Men investorer ovrefra frygter ikke havet.

Der har de seneste år været to ambitiøse nybyggerier på tegnebrættet i Nexø, begge tæt på havet. Det ene er Strandparken på den gamle Nordfiletgrund nord for havnen, det andet er et stort lejlighedskompleks på Østkajen med Gefion som bygherre. Det første er udsat, det andet venter på en ny lokalplan.

Carsten Andersen snakker om kunstige rev og forkastninger, en badebro, sauna, badetårn, plads til kanoer og kajakker, og en arkitekt, der skal komme med idéer til dokken.

Han er ikke meget for at kommentere på ødelæggelserne mod nord. Men han går så vidt som til at sige, at bundforholdene ud for Nexø gør, at bølgerne knækker knapt så tæt på land som nordpå.

– Du kan ikke lave rev oppe ved Allinge, det er for dybt. Badebroen, der beder man lidt om det inde ved kommunen, for man ved jo, det kommer. De var for sent ude, siger han, med henvisning til den smadrede badebro i i Lille Sandkås.

Tejn Havnehuse vil havnedirektøren ikke kommentere på.

– Det er en udfordring at bygge tæt ved vandet, siger han blot.

– Nu ligger det som reference.

Resten af sætningen skal man selv tænke sig til.

Der røg næste års vejbudget

I Gudhjem er det lunt. Solen skinner som på en tidlig septemberdag, og folk drikker kaffe på terrassen foran vandrehjemmet.

Men Ejnar Mikkelsensvej er stadig spærret for gennemgående trafik, og vejen ned til havnen er forbudt for busser.

Rolf Foskjær fra Teknik og Miljø er i gang med oprydningen i havnen. Tre redningsposter er knækket, og havneporten har sat sig fast.

– Vi skal ned og rydde op, så den kan komme frem og tilbage. Der er fyldt med brædder dernede, der ligger en bænk og alle de gangbrædder, der ligger ovenpå porten, er allesammen blæst af.

Det værste er imidlertid overstået for Rolf, der faldt i inderhavnen lørdag formiddag, mens han prøvede at hjælpe en ældre herre med at få styr på sin båd. Den var ved at rive sig løs, og mens Rolf og hans chef stod og baksede med linerne, kom der en høj sø, som skubbede begge to i vandet. Rolf nåede at gribe fast i båden, men chefen røg helt i. Begge kom dog op i god behold.

Ellers kan man konkludere, at de butiksdrivende på Gudhjem Havn med stormfloden fik uønsket hjælp til at få lukket ned for sæson 2023. Mandag er både Klint, Bech Chokolade og Gudhjem Røgeri i fuld gang med at køre stole og borde i vinterlogi. Terrasserne er tomme, diskene er tørret af, den sidste fisk er væk.

Glasrøgeriet er undtagelsen på Gudhjem Havn. De to glaspustere arbejder stille og roligt ved ovnen, og man skal se rigtig godt efter for at opdage tegn på, at værkstedet for få dag siden var omringet af vand. Gitte, der passer butikken, peger på et vindue, der ligesom er rykket ind i muren.

– Det er muren, der har sat sig. Bølgerne trykkede den fire-fem centimeter ind, siger hun.

Dårligt vejr får beboerne i de små lokalsamfund til at arbejde sammen.

– Jeg var her klokken 8.00 lørdag morgen, vi gjorde rent og åbnede klokken 12.30, det samme med røgeriet. Hele byen hjalp med at rydde op.

Den største enkeltstående udgift for kommunen bliver formentlig renoveringen af Ejnar Mikkelsensvej.

Det siger Leif Olsen, som har sagt ja til at mødes ved havnehusene i Tejn. Han er tejnebo, har siddet som formand for Teknik- og Miljøudvalget i 14 år, og han kender prisen på stormvejrsødelæggelser. Han er bekymret for Ejnar Mikkelsensvej.

– De siger, den er undermineret, og så skal du i princippet nyanlægge. Der ryger kommunens vejbudget i mere end et år, siger Leif Olsen.

Vejbudgettet i Bornholms Regionskommune er ifølge Leif Olsen godt 20 millioner om året.

Undren og bekymring 

På havnen i Tejn er det Christiansøfarten, der er ved at få kørt bænke og andet løsøre i læ på værftet.

Båden til Christiansø sejlede sin sidste tur i weekenden og kommer først på havet igen til påske.

Længere henne af Havnevej er Connie Heidemann og Hanne Lund ude at betragte ødelæggelserne omkring nybyggeriet på havnefronten.

De har begge familie i Tejn, og de har aldrig været fans af Tejn Havnehuse, der blev opført på vandsiden af Havnevej for to år siden.

– Man bygger boliger uden bopælspligt, til folk, som er her fem-seks uger om året. Som tager de lokales udsigt. Hvor meget har man taget de lokale med på råd, spørger de to kvinder.

Connie Heidemann og Hanne Lund bor i andelsboligerne i svinget op mod rundkørslen, mens de er på Bornholm. De var oppe natten mellem fredag og lørdag.

– Vi kunne sidde inde i stormen og nyde et glas rødvin, mens vi kiggede ud på de blå blink, der kom forbi i løbet af natten. Beredskabsstyrelsen, Falck, der kom også en ambulance. Og så var der strømafbrydelse lige pludselig.

De to veninder var nede og kigge på havnehusene om lørdagen, men har ikke talt med nogen af beboerne. Mandag er alle facaderne mod havet dækket af med spånplader.

Connie Heidemann står foran husene og undrer sig. Havet har allerede ædt en god bid af de små græsplæner, og der er ikke mange meter ind til terrassen og de bærende stolper efter lørdagens angreb.

– Jeg forstår ikke, at kommunen er gået med til at bygge så tæt på vandet. Alene sikkerheden. Herhenne er der en meter, så er havet inde ved fliserne. Der er ingen understøttelse. Kommer bølgen længere ind, så ryger terrassen, siger hun, mens hun måler skaderne med øjnene.

Hanne Lund mener, at en del af ansvaret ligger på køberen.

– De burde også tænke sig lidt om. Hvordan er sikkerheden så tæt på vandet? Jeg ville nok studse lidt. Hvordan er afskærmningen? Alle og enhver kan tænke sig til, at på et eller andet tidspunkt, så kommer der en storm.

Både Hanne Lund og Connie Heidemann er bekymrede over de knuste vinduer.

– Næste gang er det ikke sikkert, de slipper så billigt. Hvis nogen kommer på weekend, fredag til søndag – så kommer der en storm, så sidder de der med små børn, siger Hanne Lund.

– Og de penge kommunen potentielt kunne have tjent på at sælge de her grunde til en entreprenør, dem kommer de nu til at bruge på kystsikring, tilføjer Connie Heidemann.

Undervurderer havets kræfter

Det passer nu ikke helt, siger Leif Olsen. Han tror ikke på, at det offentlige vil kaste 50 millioner efter kystsikring i området. Men han kender historien om havnehusene, for han sad i kommunalbestyrelsen da lokalplanen blev vedtaget.

– Jeg stemte for boliger, men imod flexboliger, siger han.

Flexboliger bidrager i hans øjne ikke specielt meget til den bornholmske samfundsøkonomi.

– Det er sommerhuse, på lempeligere vilkår.

Flere sten smadrede ruderne i husenes facadevinduer og landede på stuegulvet. Resten ligger spredt rundt i området mellem forkastningen og havnehusene, og hundredvis er også nået ind på vejen mellem første og anden række.

Sådan noget kommer ikke ligefrem bag på Leif Olsen, der har boet i Tejn i over 20 år.

– Folk undervurderer, hvor stærkt havet er. Når du bygger så tæt på havet, må du både som bygherre og som køber indkalkulere en risiko, siger han og kigger ud mod forkastningen.

– Der er jo ikke mere end 12-15 meter, siger han og følger linjen fra husenes facade til den lave række af granitsten, der udgør bebyggelsens forsvar mod vind og vejr og hav.

Grunden til at det gik så galt, selv om vinden ikke var så hård som ventet, skal ifølge Leif Olsen findes i ugerne op til lørdagens stormflod.

– Den sidste måned blev der presset meget vand ind i Østersøen, fordi vi har haft vestenvind i flere uger. Det er ret usædvanligt, men det sker. Så får vi en relativt kraftig østenvind. Og så skal alt det vand ud, og det kan det ikke komme. Østersøen er lang, men den er ikke bred. Så bølgerne kan nå at få meget kraft, men kraften har ikke plads til at sprede sig.

De kan ikke sagsøge nogen

Leif Olsen vil gerne snakke ansvarsplacering og byggeformaliteter. Kommunen har ingen pligt til at advare mod at bygge huse lige op og ned af havet, hvis det er lovligt, siger han.

– Kommunen skal sørge for, at byggetilladelsen er lovlig. Og det er den i det her tilfælde, det er byområde, du må bygge lige så tosset, du vil. Så skal bygherren overholde byggereglementet. Men derudover er der ingen krav, udover hvad der ligger i lokalplanen. Og det er typisk noget med højde og massivitet.

Burde de ikke sige, at de skulle trække byggeriet ti meter længere ind i land?

– Jo, men hvis det ikke står i lokalplanen, som er vedtaget af politikerne, kan de ikke kræve det.

Hvem kan bygherre sagsøge?

– Ingen.

Hvem kan købere sagsøge?

– Hvis købet er gennemført efter reglerne, kan de ikke sagsøge nogen. De kan få erstatning for deres materielle skader, siger Leif Olsen og kommer i tanke om et billede, der illustrerer den situation, køberne af de fem millioner dyre havnehuse i forreste række sidder i.

– Hvis jeg går ind på et casino og satser seks millioner på rød, så har jeg 48,5 procents chance for at vinde. Hvem kan jeg sagsøge, hvis jeg taber?

Casino-historien får køberne til at fremstå en smule dumme og naive, men det er egentlig ikke der, Leif Olsen vil hen.

– De har ikke været dumme og naive. Men der er også et eget ansvar. Der er ingen, der har tvunget folk til at købe det. De har kendt for lidt til, hvad havet kan. Vandet her kommer hele vejen fra Rusland. Der er intet, der stopper det. 

Den tidligere SF-politiker runder af med et konstruktivt bud på, hvordan ødelæggelserne i Tejn kunne være undgået.

– Jeg synes ikke bygherren har opført sig fornuftigt. Havde jeg været bygherre, så havde jeg købt på den anden side af vejen. Og så havde jeg sørget for, at det var grønt område her. Så havde jeg stadig haft havudsigt.

Tæt på panik

På Kæmpestranden i Allinge går en mand rundt i gummistøvler.

Han har boet i det lille røde hus hele sit liv og oplevet et utal af storme. Men natten mellem fredag og lørdag mærkede John Nybo for første gang en følelse af panik brede sig i kroppen. Tre gode trin af granit udgør trappen fra pladsen op til husets forhave. Klokken 03.00 stod vandet halvvejs op af trinene. Det ses tydeligt, hvordan bølgerne har spist jorden mellem de nederste rækker af sten ud mod Kæmpestranden.

– Vi stod inde i stuen og så det. Hele området var dækket af vand, siger John Nybo, mens han følger en gravemaskines arbejde med at frigøre tre kloakdæksler, der befinder sig et sted under mudderet.

– Fredag blev det bare værre og værre. Bølgerne brød først oppe på pladsen. Og så ramte vandet her. Det har jeg ikke oplevet før. Klokken 03.15 faldt vinden. Indtil da var det virkelig ubehageligt. Det har aldrig været så meget før, aldrig.

John Nybo kigger over mod Nordbornholms Røgeri.

– De er hårdest ramt, siger han.

– Restauranten er væk. Det er så forfærdeligt. Det er uvirkeligt.

Flere biler og et utal af mennesker bevæger sig rundt ved røgeriet. De er ligesom resten af Allinge i gang med oprydningen. Selv har John Nybo denne morgen brugt fem timer på at skrabe jord væk fra vejen.

Kommer det her til at koste dig noget?

– Nej nej. Jeg slap med skrækken, siger han.

John Nybo kigger eftertænksomt ud på Kæmpestranden, hvor tusindvis af kilotunge sten ligger spredt som kattegrus.

– Det ligner månen, siger han og bliver tavs i et par sekunder. Så siger han:

– Nu håber jeg ikke, der sker mere i vores levetid.