Der er blevet stille på Aarsballevej

Der hersker en underlig stemning på Aarsballevej onsdag morgen, hvor Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen holder vagt ved de sortsvedne bygninger efter nattens dødsbrand.

Der er tydelige aftryk fra tunge biler i den mudrede grøftekant på Aarsballevej, hvor en ejendom natten til onsdag brændte så voldsomt, at en 11-årig dreng mistede livet, mens tre familiemedlemmer ligger i kunstigt koma.

Skyerne hænger tætte og mørke på himlen, og det ellers så milde efterår er blevet til en råkold næsten-vinter morgen, der giver Hjemmeværnets udsendte rødmossede kinder.

Det er næsten som om, solen aldrig rigtig er stået op, og vejret passer på den måde meget godt til situationen.

Fem neonklædte fra henholdsvis Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet er de eneste tilstedeværende onsdag formiddag.

Den trelængede gård i gule og hvide farver ligner noget, der kunne have været et drømmeprojekt for en driftig familie. Med gårdens navn og årstal på gavlen, som det engang var skik. Men nu stikker de sortsvedne spær nøgne op i luften midt på stuehuset, som et åbent benbrud, hvor knoglerne stikker frem.

Flere steder er ruderne knust, og de resterende står stadig hele, men mørke som tomme, målløse øjne.

Røgen stiger regelmæssigt op fra en forsigtigt rygende førstesal. Ikke en tyk, mørk og voldsom røg - mere som et tyndt røgslør, der gør opmærksom på friskheden af begivenhederne.

Røg larmer ikke, men det gør verden udenfor matriklen. Her er verden ikke gået i stå, tværtimod, vejene er atter åbne, og de tonstunge lastbiler kører igen forbi i roligt tempo, som om verden fortsætter uagtet den sortsvedne førstesal med de ødelagte vinduer.

Spærringsbånd og arbejdsansigter

I haven er et trådhegn banket i jorden på spidse pæle. To af pælene er revet op - måske for at få plads til de store brandslukningsmaskiner. Nu blafrer i stedet et afspærringsbånd i rødt og hvidt i vinden.

Fastgjort til havens træer og den åbne smedejernslåge markerer det dannebrogsfarvede bånd en grænse omkring matriklen. Det er spændt for løst ud, og ligger derfor på jorden og blæser i den kolde vind.

En brandslange på omkring 10 centimeter i diameter bugter sig igennem haven og ender ved en massiv orange vogn fra Beredskabsstyrelsen - her står to brandvagter og holder øje med den slukkede brand. De skal stå her til omkring middagstid, for det er procedure, når der er brand, fortæller de.

De er først mødt ind fra morgenen af, og på den måde kan man vel sige, at de har trukket det lange strå i forhold til deres kollegaer.

Sker der noget uventet, er bilen tændt og slangen klar til at slukke eventuelle eftervirkninger. De har fået selskab af en lille kat, som nu er blevet genstand for deres kærtegn.

Af og til lyder der et knald inde fra den sodede førstesal, og den ene brandvagt lister rundt om huset for at tjekke, at situationen fortsat er under kontrol.

Tre hjemmeværnsmænd står og småsludrer ved deres bil. De blev kaldt ind klokken 4.00 i morges, og de har været her siden, fortæller de, men ellers er der ikke så meget at snakke om, lader de forstå.

Ikke fordi Tidendes udsendte havde særlig mange ord eller spørgsmål. Det er som om, at alle de tilstedeværende har taget arbejdsansigtet på - måske fordi omstændighederne omkring arbejdsdagen kræver, at følelserne bliver lagt til side.