– Man kommer jo videre. Men man kommer aldrig over det, siger Torben Kofoed Ager.
Hans råd til pårørende, venner og bekendte, der i den kommende tid måtte møde den berørte familie fra Aarsballevej, er klart og tydeligt:
– Giv en krammer. Lad være med at lade som om, du ikke ser dem i brugsen.
– Det gør en verden til forskel, at man lige får et kram eller et klap på skulderen. I virkeligheden behøver man ikke sige noget, men bare det, at man mærker andres medfølelse, kan gøre en stor forskel, siger Torben Kofod Ager.