De nuværende ejere kendte ikke historien: 'Rundt om et flygel fra russertiden'

HISTORIE

Tiden med de sovjetiske troppers tilstedeværelse efter befrielsen fra Nazityskland i maj 1945 får Bornholm til at adskille sig fra resten af Danmark. Historierne er mange fra dengang. En af dem tager sin begyndelse i Almindingen, nærmere bestemt på Hotel Jomfrubjerget.

En russisk oberst boede på hotellet sammen med en stab af kammer- og kokkepiger. Da tiden kom, hvor tropperne skulle forlade Bornholm, blev regningen gjort op, og i den forbindelse opdagede hotelvært Hakon Nielsen, at der var skudhuller på oberstens værelse. Den officielle forklaring var, at en maskinpistol var gået af ved et uheld, og obersten gjorde det klart, at udgifterne til reparation ikke skulle fremgå af regningen.

Dermed ikke sagt, at han ikke ville betale. Det ville han gerne, og han tilbød Hakon Nielsen et flygel som erstatning. Det sagde hotelværten ja tak til, og flygelet var fast inventar på hotellet, indtil det brændte ned til grunden i oktober 1974.

Flygelet blev reddet og stod ude i det fri, hvor det lige så stille var ved at gå til, indtil skovrider Bent Engberg tog det til sig og stillede det ind i en jagtstue. Senere tilbød han det til Bornholms Amt, som havde planer om at etablere en musikskole. Flygelet blev restaureret med hjælp fra pianofirmaet Walter Olsen og kunne præsenteres nyistandsat i Kyllingemoderen i juni 1983.

I 1946 betalte en russisk oberst for nogle skader på Hotel Jomfrubjerget i Almindingen med et flygel. Det har også været forbi Rønne Theater og Bornholms Musikskole, inden det endte i et køkken-alrum på Salenevej nær Gudhjem. – Det er en helt vild ting, at det har været med fra krigens tid. At det har en historie, giver det ekstra værdi. Det er en del af den bornholmske historie, og vi kommer begge to herfra, siger Rebecca Sorth, som i dag ejer flygelet sammen med sin mand Andreas.

En frygtelig forfatning

Selvom flygelet blev givet til musikskolen, fik det sin faste plads på Rønne Theater, hvor det både blev brugt til undervisning og ved forestillinger. Men der står det ikke længere. Det fortæller teaterchef Jens Svane Boutrup.

– Jeg mener, teatret fik et nyt flygel i forbindelse med renoveringen af salen for cirka 20 år siden, fortæller han og henviser til tidligere teaterchef Lars Holmsted og Bornholmerrevyens tidligere kapelmester Lars Fjeldmose.

Lars Holmsted fortæller, at flygelet var i nogenlunde stand, men ikke specielt godt at spille på, da anslaget var meget tungt.

– Det havde i mange år en skæbne som afsætningsbord for drikkevarer bestilt til pausen. Det fyldte for meget i teatrets foyer og er vist nok endt på musikskolen, fortæller han og henviser til musikskolens tidligere leder, Steffen Hyldig.

At det ikke var godt at spille på, bekræfter Lars Fjeldmose.

– Jeg spillede min første Bornholmerrevyen i 1985, og det var netop på dette flygel. Det var i en frygtelig forfatning, så året efter blev det flyttet fra orkestergraven til hjørnesalen som klenodie, og jeg lånte et brugbart flygel på musikskolen, fortæller han.

Det blev bygget i Berlin i 1905, kom til Bornholm sammen med de sovjetiske tropper i 1945 og har siden levet en noget omtumlet tilværelse. Men det er endt et sted, hvor det er værdsat, og hvor der stadig bliver spillet på det.

Solgt med indbo

Lars Holmsted husker rigtigt, når han mener, at det efter teatret fandt vej til musikskolen. Det fortæller Steffen Hyldig, men på grund af en revnet klangbund kunne skolen ikke bruge det, og det kom til et komponistforeningssommerhus nær Gudhjem.

Det var foreningen Danske Jazz-, Beat- og Folkemusik Autorer, som fra 2003 ejede en ejendom på Salenevej, hvor foreningen fra 2004 til 2017 drev et refugium, hvor medlemmerne kunne finde ro og inspiration til at skabe deres musik.

Da ejendommen blev solgt, fulgte flygelet med, fortæller Steffen Hyldig, og det bekræfter bassisten Michael Friis, som i hele perioden virkede som foreningens lokale mand på stedet.

– Da refugiet på Salenevej blev afhændet, var det med indbo, altså også flyglet, fortæller han.

Flygelet er i øvrigt bygget i Berlin i 1905, og det kom her til øen sammen med de sovjetiske tropper. Hvor det har opholdt sig i de mellemliggende 40 år, er der øjensynligt ingen, der ved.

En gammel dame

Køberne af ejendommen var Rebecca og Andreas Sorth, som altså fik det gamle flygel med i handlen. Det var de glade for, og det har fået en central plads i familiens køkken-alrum. Flygelets historie har de dog ikke hørt, før de bliver kontaktet af Bornholms Tidende.

– Hold da op, nej hvor sjovt. Det er simpelthen så underligt. Det er nogle gange lidt vildt, hvordan sådan nogle ting kan overleve på mystisk vis, lyder Rebecca Sorths umiddelbare reaktion.

Det eneste, sælger og ejendomsmægler fortalte om flygelet, var, at det fulgte med ejendommen, og det var kun godt, syntes familien.

– Det eneste, der har været, er, at Bornholms Musikskole kontaktede os, da vi overtog ejendommen, og skrev, at hvis vi ikke havde plads til det, så var de interesserede i at købe det. Det er det eneste, der har været. Det var bare en meget kort mail, og jeg svarede, at det havde vi. Men jeg kendte ikke historien eller noget som helst. Det er bare, fordi det er enormt hyggeligt at have, så der var ikke mere i det, siger Rebecca Sorth.

Hun spiller selv på det en gang imellem og fortæller, at det trænger til at blive restaureret igen.

– Det kan stadig spille, men det er en gammel dame, skulle jeg til at sige, lyder det fra Rebecca Sorth, som glæder sig over, at familien ikke har kørt det gamle flygel på Bofa.

– Tænkt, hvis vi havde gjort det. Det er da helt tosset, at der ikke er nogen, der har sagt noget som helst. Det kan man så undre sig over. Vi er de eneste, der ikke har vidst det, og vi er egentlig de eneste, hvor det kunne have haft en konsekvens i sidste ende, siger hun.

Kilder: Bornholms Tidende den 22. juli 1966 og den 20. juni 1983, Øens TV – "Bornholms Historie afslutning på krigen del 2".