Beretning på versefødder
Der blev afgivet to beretninger. En fra Anne-Marie Lyster Riis, idet hun har vikarieret for Herdis Terkelsen i fire måneder, mens denne var på orlov, og en fra Herdis Terkelsen, der nu er tilbage på formandsposten.
Anne-Marie Lyster Riis stod her for aftenens mest originale indslag, idet hendes beretning var på versefødder.
Herdis Terkelsen glædede sig over, at aktiviteterne i Rø er voksende i disse år.
– Da jeg i 2003 ville købe hus i Rø, blev det mig kraftigt frarådet. Det var angiveligt ikke et sted, der var en fremtid i og jeg risikerede at miste de penge, jeg satte i ejendommen, fortalte Herdis Terkelsen, der måtte skuffe dommedagsprofeterne.