– Derfor holder vi øje med det i løbet af ugen, og bliver det nødvendigt, og vi har mulighed for det, indsætter vi et større fly. Det betyder, at vi opgraderer et fly med 46 sæder til et med 72, siger Jesper Rungholm.
De samlet set cirka 80 flyvninger i løbet af ugen – altså, 40 fra Rønne og 40 fra København – er stadig færre end en normal uges flyvninger mellem Bornholm og København, når der ikke er pandemi, for da ligger niveauet på over 100 afgange om uge, oplyser han.
Hvad tænker du om jeres salg i den kommende uge?
– Det er okay, alt taget i betragtning. Det er jo coronatider, siger direktøren.
– Så vi skal nok ikke være så kede af det, selv om der alt i alt er færre passagerer.