Chefanklager skifter job og flytter til Sjælland: 'Jeg vil gerne huskes for, at jeg har forsøgt at være fair'

PORTRÆT

Benthe Pedersen Lund er ikke en dame, der beskæftiger sig med unødig snik-snak.

Hun er en effektiv kvinde, som i et interview kun svarer på det, hun bliver spurgt om, og som helst svarer så kortfattet som muligt.

I hvert fald når det, hun taler om, er sig selv.

Drejer det sig derimod om hendes arbejde som snart forhenværende chefanklager ved Bornholms Politi, så sidder ordene lidt mere løst. Så udtaler hun sig gerne, men kun når det tjener et formål.

Uden omsvøb

Om den manglende lyst til at tale om sig selv skyldes, at hun i virkeligheden er et meget beskedent og privat menneske, eller om det er fordi, hun er mere chefanklager end Benthe, det lykkedes det ikke at afdække i det interview, som danner grundlag for dette afskedsportræt.

Der var efter forudgående aftale sat halvanden time af til at tale om de cirka 15 spørgsmål, journalisten efter at have stået på hovedet i avisens arkiver havde fundet det relevant at stille den afgående chefanklager.

Men efter knapt 33 minutter var interviewet overstået.

Der havde Benthe Pedersen Lund svaret kortfattet og uden unødige omsvøb på samtlige spørgsmål, og hun mente ikke, der var andre relevante emner, hun gerne ville have med i afskedportrættet.

Mere i retten og mere tid

Afskeden er ikke med politiet eller med jobbet som anklager. Det er kun en afsked med Bornholm.

Den 1. marts tiltræder hun en stilling som anklager hos Nordsjællands Politi med base på politistationen i Helsingør.

Det er formelt set et trin ned ad karrierestigen, for i den nye stilling skal hun være senioranklager.

Hun skal ikke mere have det samme ledelsesansvar og være en del af politikredsens øverste ledelse, sådan som hun har været på Bornholm.

Men hun vil som senioranklager stadig have en væsentlig indflydelse på, om der skal rejses tiltale i en sag og hvilken strategi, anklagemyndigheden skal følge i retten.

Derfor mener hun ikke, at den nye titel kommer til at gøre den store forskel i hendes arbejdsliv.

Selv om hun ifølge eget udsagn har været rigtig glad for at være chef for anklagemyndigheden på Bornholm, så har hun tiltro til, at hun også vil finde sig tilrette i sin nye rolle uden den samme grad af indflydelse og ansvar.

– Det nye job er jo bare noget andet. Det bliver spændende. Jeg skal jo nok til at være noget mere i retten, men det giver mig nok også noget mere tid, reflekterer hun.

Bonusbørnebørn

Og tid er netop en af årsagerne til, at hun efter 14 år som chefanklager på Bornholm har besluttet sig for at tage trinnet ned ad karrierestigen og flytte over.

Som 58-årig har hun karrieremæssigt ikke mere helt så meget, hun skal nå.

Hun vil hellere have mere fritid til at være sammen med familien og til at dyrke passionen for sejlsport.

Selv har hun ikke nogen børn, men hendes ægtefælle gennem næsten 23 år, Kai, har en datter fra et tidligere ægteskab, der har tre børn. Dem betragter Benthe Pedersen Lund som sine bonus-børnebørn.

Det er dem, der skal være mere tid til.

De bor alle i Storkøbenhavn, og derfor blev den naturlige konsekvens af det ønske at rykke fra Bornholm.

Også selv om det er forbundet med vemod.

Kollegerne og arbejdet

– Jeg har fået Bornholm ind under huden, begrunder Benthe Pedersen Lund vemodigt.

Her er det så, man kunne forvente, at det er tanken om at forlade havet, klipperne, nærheden, livsstilen eller nogle af alle de mange andre kvaliteter ved Bornholm, som både førdere og indfødte fremhæver, når de skal fortælle, hvorfor de har valgt at bo på Bornholm, der skaber vedmod hos chefanklageren.

Men det er ikke det første, hun nævner.

Det er i stedet tanken om at forlade arbejdet og kollegerne på politigården på Zahrtmannsvej i Rønne, der fremkalder vedmod hos Benthe Pedersen Lund.

– Jeg synes, det er et fanstastisk sted at arbejde. Vi har gode sager og et fantastisk samarbejde med retten, lyder hendes egen umiddelbare beskrivelse af det, hun er mest ked af at forlade.

Gode kolleger

Direkte adspurgt, om der er noget, hun som privatperson er ked af at skulle forlade, erkender hun, at hun kommer til at savne udsigten og solnedgangen på den store terrasse ved villaen i den nordlige udkant af Rønne.

Den ligger yderst på skrænten med Østersøen som nærmeste nabo og er nu solgt til nye ejere.

– Jeg har boet rigtig dejligt med en fantastisk udsigt over vandet. Jeg har været glad for den udsigt, og jeg har i særdeleshed været glad for samarbejdet med folk her i huset (Politigården i Rønne, red.), siger hun og skynder sig tilbage til at tale om arbejdet og kollegerne, inden samtalen bliver alt for vemodig og personlig.

– Vi er rigtig gode kolleger. Vi kender hinanden. Her er man ikke bare et nummer. På nogle af de andre steder er der måske 800 mennesker, så man kender ikke folk. Det gør vi her. Vi kender hinanden, vi hjælper hinanden og kan tage hensyn til hinanden. Det kan jeg rigtig godt lide, roser hun sine snart forhenværende kolleger og sit snart forhenværende arbejdssted.

Hos Nordsjællands Politi, hvor hun fra den 1. marts skal arbejde, er der 1.002 kolleger. 426 af dem arbejder på politistationen i Helsingør, hvor Benthe Pedersen Lund skal have sit kontor.

Fra Østersøen til Øresund

Havudsigten kommer Benthe Pedersen Lund dog ikke til at mangle, når hun flytter over.

Nu bliver det bare Øresund i stedet for Østersøen, som hun kan skue ud over, og solopgang i stedet for solnedgang, hun kan nyde sammen med sin mand.

Parret har købt en lejlighed med havudsigt i arkitekten Arne Jacobsens ikoniske hvide byggeri Bella Vista i Klampenborg, nord for København.

Her får de Bellevue Teatret som nabo, Klampenborg Galopbane i baghaven og Bellevue-stranden som genbo lige på den anden side af Strandvejen.

Og så er der kun godt to kilometer til Skovshoved Havn, hvor parrets 30 fods sejlbåd ligger.

– Det var jeg lidt overrasket over, at min tjenestemandsløn rakte til, men det gjorde den, griner Benthe Pedersen Lund.

Tilbage til tidligere kolleger

Valget af ny bopæl er ikke tilfældigt, og det er valget af nyt arbejdssted heller ikke. Det er en tilbagevenden til det kendte.

– Det er tilbage til det område, jeg kom fra, inden jeg flyttede til Bornholm. Dengang boede vi i Skovshoved. Det er tilbage til Nordsjællands Politikreds, hvor jeg kender rigtig mange, som jeg arbejdede sammen med, inden jeg flyttede herover, forklarer Benthe Pedersen Lund og vender endnu en gang tilbage til det professionelle liv som omdrejningspunkt.

Direkte adspurgt erkender hun dog, at det også er venner, socialt netværk og familie i området, der trækker. Men det er ikke det første, hun nævner.

At hun vender tilbage til udgangspunktet og det kendte nord for København kan forlede en til at tro, at Bornholm blot bliver en parantes i Benthe Pedersen Lunds liv og karriere, men det er langt fra tilfældet, forsikrer hun.

– Jamen, jeg har været glad for at være her. Glad for de folk, som er her, som er hjælpsomme og venlige. Både dem, jeg har arbejdet sammen med politisk, men også de næringsdrivende. Man kender folk, uddyber hun og henviser til rollen som formand for den konservative vælgerforening på Bornholm, som hun har haft siden 2009.

Hun mener dog ikke, at 14 år på Bornholm har forandret hende som person.

– Det er lidt svært at sige, men det tror jeg sådan set ikke. Jeg tror, jeg er den samme person, som kom til Bornholm i 2007, siger hun tøvende efter at have overvejet sit svar væsentligt længere end sædvanligt.

Formand ved et tilfælde

At hun i 2009 blev formand for Konservative på Bornholm var ifølge hende selv nærmest et tilfælde.

– Grundlæggende er jeg jo dybt konservativ, indrømmer hun og fortæller, at det var fordi, hun gerne ville lære andre mennesker end kollegerne på politigården at kende, og fordi hun gerne ville gøre et stykke organisatorisk arbejde, hun meldte sig under fanerne i den lokale partiforening.

Selve partiet havde hun været medlem af i mange år, men hun havde aldrig været aktivt medlem.

– Det var ikke min tanke, at jeg skulle være aktiv på anden måde end at være medlem af foreningen. Men det ændrede sig, fordi jeg pludselig blev formand.

Nogle af medlemmerne i vælgerforeningen mente, at Benthe Pedersen Lund var en egnet kandidat til at overtage posten efter den foregående formand, Mogens Dam, som ikke genopstillede.

– De mente, at det var en kvalifikation, at jeg ikke kendte til og var en del af historik og personfnidder i vælgerforeningen.

Anklager eller politiker

Fordi hun altid har været konservativ, havde Benthe Pedersen Lund ikke de store overvejelser i forhold til politiken, da hun overvejede, om hun ville være formand for vælgerforeningen.

Det var i højere grad det centrale omdrejningspunkt i hendes liv – arbejdet – som krævede den en del overvejelser, fortæller hun.

– De overvejelser, jeg gjorde mig, var i relation til mit arbejde. Derfor har jeg også været ret tilbageholdende med at udtale mig. Jeg har sagt, at der skal ikke være tvivl om, hvorvidt det er chefanklageren eller politikeren, der udtaler sig. Jeg har afholdt mig fra at udtale mig om politik andet end på det organisatoriske plan. Den ene gang om året, hvor jeg har udtalt mig en smule politisk, det er, når jeg som formand har skullet afgive min beretning på generalforsamlingen i vælgerforeningen.

Af samme årsag har Benthe Pedersen Lund heller aldrig haft ambitioner om en karriere i kommunal- eller folketingspolitik.

– ...og det kommer heller aldrig til at ske, slår hun fast.

En eksakt videnskab

Selv om hun ikke ofte giver udtryk for sine politiske holdninger, så indrømmer Benthe Pedersen Lund, at politik har en fremtrædende plads i hendes liv, og at hun bestemt har politiske holdninger.

– Jeg giver ikke så ofte udtryk for det offentligt.

Hun afviser også på det bestemteste, at hendes politiske holdninger har haft nogen form for indflydelse på, hvordan hun har udfyldt rollen som chefanklager.

– Det har det ikke, fordi det er jura, jeg beskæftiger mig med. Det er straffelov og retsplejelov, og der må man lægge sine politiske holdninger bag sig, siger hun og fortæller, at hun betragter jura som en eksakt videnskab på linje med matematik og fysik.

To sager huskes særligt

Blandt de mange sager, der har passeret over hendes skrivebord i løbet af de 14 år, hvor Benthe Pedersen Lund har været chefanklager på Bornholm, er der særligt to sager, som hun vil huske.

Det er den sag, som på politigården i Rønne omtales som Ølene-sagen, men som i den bornholmske offentlighed måske er bedre kendt som Pederskersagen, og så er det sagen om drabet i Nordskoven, som i 2020 gjorde Benthe Pedersen Lund kendt langt ud over Danmarks grænser.

Ølene-sagen er en incestsag fra 2012, hvor en mor og hendes mand blev idømt henholdsvis otte og 10 års fængsel for incest mod deres to døtre, som manden var adoptivfar til.

– Ølene-sagen påvirkede mig personligt, fordi det var forfærdeligt for de to piger, der havde været udsat for overgreb i årevis.

Ikke nogen grund til at blæse det op

At sagen om to bornholmske brødres drab på den 28-årige Phillip Mbuji Johansen ved en bålhytte i Nordskoven, kun få minutter til fods fra Benthe Pedersen Lunds bopæl, også kommer til at stå som en af de sager, hun vil huske, det skyldes ikke, at de to brødre anvendte usædvanlig grov og afstumpet vold til at dræbe deres offer.

Det skyldes heller ikke, at sagen var juridisk kompliceret, for det var den langt fra.

– Det kan godt være, at det lyder unødvendigt kynisk, men den kommer jeg til at huske for det faglige, forklarer Benthe Pedersen Lund og fortsætter:

– Det er selvfølgelig en tragisk sag, og det har påvirket mig, at der er to familier, der er blevet ødelagt, men det, jeg vil huske mest, er al presseomtalen og diskussionen om, hvorvidt der var et racistisk motiv.

– Vi vidste allerede tidligt i forløbet, at det ville blive meget vanskeligt at bevise, at der var tale om et racistisk motiv. Jeg vidste jo, hvad de tiltalte sagde, og hvad vi havde af udsagn fra andre. Hvis der ikke rigtig var nogle tegn på, at det var et racistisk motiveret drab, så var der ikke nogen grund til at blæse det op.

Kendt ud over Danmarks grænser

Drabet og den debat om et racistisk motiv, det affødte, gjorde, at Benthe Pedersen Lund, fordi hun var den eneste, der kunne udtale noget, som var baseret på fakta, blev et af omdrejningspunkterne i debatten.

Det gjorde hende også til den primære skydeskive for alle de personer, der mente at vide, at politiet og bornholmerne i et fælles komplot forsøgte at skjule, at der var tale om et racistisk drab blot for at beskytte turistindustrien.

Og da udenlandske medier opfangede historien om drabet og påstandende om racisme, optrådte hun pludselig i New York Times og andre aviser og i et tv-klip, hvor hun som sagens anklager tonede frem på tv-skærme i dagligstuer i USA og afviste, at der var tale om et racistisk drab. I et USA, hvor ophidselsen over politidrabet på den sorte borger George Floyd i Minneapolis stadig rasede på fuld kraft.

Den store medieopmærksomhed virker Benthe Pedersen Lund ikke til at have særligt meget imod, tværtimod. I vindueskarmen på kontoret på Politigården i Rønne, som hun så småt er begyndt at pakke ned, står artiklen fra New York Times indrammet, som et minde.

– Den har jeg fået af en kollega, fortæller hun.

Redelig og fair

Adspurgt hvilket eftermæle, hun gerne vil have på Bornholm, svare Benthe Pedersen Lund:

– At jeg har opført mig redeligt, og at jeg har behandlet andre mennesker – også de tiltalte og vidnerne i retten – på en ordentlig måde. Det er vigtigt. Men det er også vigtigt, at man som anklager går lidt til folk en gang imellem, når de ikke lige helt forklarer det samme, som de tidligere har sagt til politiet, når de bliver afhørt i retten. Det er en balancegang mellem at være redelig og ordentlig, men også at få det frem, som skal frem.

– Jeg håber også, at kollegerne, som jeg har arbejdet sammen med her, synes, det er lidt mærkeligt, at jeg skal væk herfra.

Hvad vil du gerne have, at de tænker om dig?

– At jeg har forsøgt at være fair.

Blå bog

58 år.

Uddannet cand. jur. i 1988 fra Aarhus Universitet.

Har været ansat i politiet siden hun som nyuddannet blev ansat som politifuldmægtig hos Hvidovre Politi.

Blev ansat som chefanklager på Bornholm i 2007, Kom fra en stilling som anklager hos Nordsjællands Politi i Frederikssund.

Blev i 2009 valgt som formand for den konservative vælgerforening på Bornholm.

Blev i december 2019 af Dronning Margrethe udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen.

Har været gift med Kai Lund i næsten 23 år. De har ingen fælles børn.

Hobbies: Sejlads. Har i seks år siddet i bestyrelsen for Kongelig Dansk Yachtklub.