Ikke Grønlands problem

SYNSPUNKT | DEBAT | 17. JAN • 14:00
Af:
Ivar Nielsen
Allinge
SYNSPUNKT | DEBAT | 17. JAN • 14:00

Danmark og EUs problem.

Forårsaget af Leif Olsens gode indlæg 13. januar om ”Grønland står over for svært spørgsmål” vil jeg hermed tilføje mine betragtninger - først med en tak til Leif Olsen for dette meget aktuelle og relevante indlæg.

Det er ikke Grønland, der står overfor et svært spørgsmål, da mulighederne for selvbestemmelse over fremtiden allerede er indskrevet i Grønlands love.

Da Danmark aktuelt står for Grønlands udenrigspolitik, så er det Danmark, der er kommet i alvorlige udenrigs- og indenrigspolitiske problemer med ”dets store og vigtigste Nato-allierede”, USA, der direkte truer på vanvittig vis med at overtage Grønland.

Det internationalt ignorante USA

Det viser med al tydelighed at USA og dets militærgale Nato er komplet ligeglade med internationale love og alle allierede og fører sig frem på en storhedsvanvittig måde for egen vindings skyld.

USA respekterede ikke Ukraines suveræne neutralitet og demokratisk valgte regering men væltede denne ved et kup i 2014.

USA har i årevis været imod Ruslands gaseksport til Europa - lige siden de første Nordstream gasledninger blev anlagt til Europa.

I efteråret 2022 blev ledningerne sprængt, så der blev lukket for energien til diverse Nato-allierede i Europa, så diverse prisstigninger gik agurk, og nu er produktionerne i Europa alvorligt truet og EU på nedtur.

USAs base i Grønland

Der er allerede en amerikansk base i Grønland - accepteret af Danmark og vel tålt af Grønlands regering - men nu skal der med ignoranten Trumps udmelding tages en principiel beslutning hvorvidt basen fortsat må være der, da den allerede udgør en del af den amerikanske trussel.

I min optik bør Grønland klart erklære sig neutral og forbyde ALLE udenrigspolitiske, geopolitiske 'territorieafpisninger' for at styre Grønland "af sikkerhedsmæssige grunde".

FÅ ABONNEMENT