– Det har stor betydning for projektet, at vi kan lægge kablet via Bornholm. Faktisk bliver Bornholm et vigtigt knudepunkt, hvor hele tre søkabler kommer til at mødes. Vi glæder os derfor over, at vi for nyligt fik den endelige godkendelse til at nedlægge fiberkabler på øen, skriver Camilla Borgen fra Global Connects kommunikationsafdeling.
Global Connect har blandt andet haft brug for en dispensation fra Fredningsnævnet for Bornholm for at kunne lægge kabel ned på Galløkken, hvor et søkabel går i land.
Kablet vil kunne transportere tre millioner gange mere data end en almindeligt privat fiberforbindelse – svarende til 610 millioner Netflix-brugere. Det vil give internet- og mobiludbydere endnu bedre muligheder for at udbygge deres kapacitet på Bornholm, forklarer Global Connect.
De orange kabler fra Global Connect er i øjeblikket ved at blive gravet ned i rønneområdet. Foto: Holger Larsen
Efteråret 2022
Projektet kaldes en af Nordens største satsninger inden for digital infrastruktur de seneste år og er et essentielt led i en mission om at forbinde Nordeuropa: