Aviskokkens jagt efter skovens guld

Aviskokken er meget begejstret for de ivrige entusiaster, der har startet et nyt eventyr på Bornholm. Et eventyr, som han selv troede på, men for en del år siden blev bremset i flere gange. Første gang af en meget klog mand og anden gang fordi han og makkeren løb panden mod en mur flere gange. Nu er der lys for enden af tunnelen og der er kommet muskler bag det nye tiltag, der måske kan strække den Bornholmske turistsæson endnu mere – Hundemuskler!

Det er uhørt! Hvad skal det til for?

Sådan er der mange kommentarer på sociale medier der lyder, når snakken falder på nye bornholmske tiltag. Der er mange der mener at Bornholm stadig er en kulisse i Lille Per filmen fra 1959, hvor den største attraktion var at få en sten til at rokke.

Hele tiden er der negative kommentarer – der kommer meget sjældent noget positivt fra den front og da slet ikke noget konstruktivt. Det virker som om, at nostalgibornholmerne – herboende eller flygtede, lige skal have klemt galden af mellem middagsluren og eftermiddags-thebollen med tilhørende sherry. Måske skulle de bruge noget af deres energi på at melde sig ind i foreninger og bestyrelser, så de kunne få øjnene op for, at alting ikke er sort og hvidt og måske prøve at være lidt konstruktive stedet for, at sidde trygt og sikkert bag sin computerskærm i sine kameluldstøfler og beklage sig - det er sgu for nemt.

Skovens guld

Tarteletter, Muppet Show og trøfler

Noget der sikkert heller ikke huer Statler og Waldorf oppe på balkonen i Muppet show, er måden naturen bliver brugt i dag.

I Danmarks femte største skov (da jeg var barn var det den tredje største – verden er at lave…) er der de seneste år blevet bygget mountainbike spor, der udmærker sig ved at være kongerigets bedste sted at køre på mountainbike. Det er en af de ting Bornholm har brystet sig af de seneste år og sporene tiltrækker da også et væld af gæster hvert år. Det samme gør madkulturen – der er om noget blevet fastslået.

I løbet af de seneste år er naturen også blevet et spisekammer – jojo, jeg ved godt, at man altid har spist fra naturen, men nu er det ligesom blevet allemandseje, at gå ud og finde spiseligheder langs med klipper, skove og mountainbikespor. Det var helt sikkert ikke noget Lille Per og Onkel Anders bedrev tiden med – de havde det jo så morsomt med at finde ud af, hvad Møller drikker.

Men bare rolig venner, I kan stadig rokke med rokkestenen og høre ekkoet. Der er plads til både gamle forlystelser, men der er altså også behov for, at Bornholm fornyer sig lidt. Hvis I vil prøve lidt af det nyere af – på en helt forsigtig måde, så kan I – når I er blevet forsikret over, at Møller stadig er glad for øl, besøge Christian i Ekkodalshuset og smage en nyfortolkning af en tartelet.

Et af de nyere tiltag på Bornholm er trøffeljagt. Efter den kæmpe succes på Gotland, hvor der bliver fundet mange trøfler hvert år, er der en lille flok på Bornholm, der har sat sig for at finde ud af, om der er vilde trøfler på Bornholm. Her i efteråret går de tur med deres hunde, og kratter i skovbunden rundt omkring… Det var ikke gået i de gode gamle dage.

Rune og Asti. Foto: Sune Rasborg

Italienske hunde i bornholmske skove

En hund med meget krøllet pels kommer mig glad i møde, da jeg stiger ud af min bil ved Hasle Vandværk.

Da jeg efter den varme velkomst kigger op, så ser jeg, at den ikke er den eneste af sin slags. Der er to andre af samme race. Her er også en flok mennesker. De er alle klædt i det, der i dag hedder outdoortøj. Jeg havde noget lignende da jeg var barn. Dengang hed det bare hjemmetøj, der til forskel fra skoletøj, gerne måtte blive beskidt.

En mand, der holder sin hund i en lang rød snor, fortæller mig, at hunderacen er den italienske lagotto - en trøffelhund, der stammer fra Romagna-regionen. Oprindeligt blev de brugt til at hente vildt fra vådområder deraf navnet lagotto, der stammer fra det italienske ord lago, der betyder sø.

Senere blev lagottoens fremragende lugtesans brugt til at finde trøfler, der som bekendt vokser under jorden.

Det skal nok blive en god dag, for udover dét med at køre hundeslæde i Grønland, så er det her nok en af de hunderelaterede ting, jeg har ønsket mig mest. Da det med hundeslæden er blevet indfriet, så kan I nok forstå, hvor meget det her er på listen over oplevelser, jeg ser frem til.

Vi bevæger os ind i Svartingedalen og hundene er mildest talt oppe at køre over at skulle finde de underjordiske svampe – det er jeg også.

Lisbeth og Kristine

Mor og datters kæmpe projekt

Jeg er blevet inviteret af Lisbeth og Kristine – mor og datter, der har firmaet, Trøffel Bornholm.

De afholder hvert år en trøffelfestival, hvor der udover at være “jagtture” også er foredrag og en middag, hvor trøflen spiller førsteviolin. Aviskokken var ikke hurtig nok til at få en af de eftertragtede pladser, så jeg kom med på en prøvetur dagen før, at det store arrangement løber af stablen.

Mor og datter-firmaet beskæftiger sig naturligvis ikke kun med den årlige trøffelfestival. De har nemlig også lavet en plantage af hasselbuske og egetræer, der er podet med trøffelmycellium. Lige det ben af forretningen er noget langsigtet, for der går mellem fem-10 år, før man kan høste de første svampe fra plantagen. Men som Kristine fortæller, så er der ikke så lang tid igen, før de kan se om årelangt arbejde med at luge omkring de 500 træer har lønnet sig.

I mange år har der været snak om at kunne forlænge turistsæsonen, og som jeg kan forstå, så går det da også bedre og bedre. Det her med trøflerne er endnu en ting, der på sigt kunne være med til at forlænge den yderligere. Det forholder sig nemlig sådan, at den sorte efterårstrøffel har sæson her i oktober og november, så hvis der findes trøffel og lagotto-entusiaster, der kunne tænke sig at deltage i det kommende bornholmske trøffeleventyr, så er de nødt til at besøge klippen i Østersøen på tidspunkter, hvor andre ikke finder det så attraktivt.

Asti ved Stavehøl

TRØFFELPATRULJEN!

Vi er efterhånden kommet et godt stykke ind i skoven, hvor vandløbet bugter sig smukt igennem sprækkedalen.

Rune som fortalte mig om lagottoen og hans hund Asti, zig zagger sig igennem skoven, men trods vores ihærdighed og våde sokker, finder vi ikke noget. Men som Lisbeth siger, der er jo ikke nogen der har prøvet at finde trøfler på Bornholm før, så det er jo noget med at undersøge hvor de kan være – den slags tager jo tid.

Jeg siger ikke noget til Lisbeth, men det med at der ikke er nogen der har prøvet at finde trøfler før, passer ikke helt. For nogle år tilbage var der et par friske fyre, der blev kaldt TRØFFELPATRULJEN, som for Bornholms Tidende prøvede at undersøge, om der var nogen på Bornholm, der under havearbejde eller lignende, havde fundet en trøffel. De friske fyre fra Trøffelpatruljen, var redaktør, Tommy Kaas og undertegnede. Vi fik en del henvendelser. De fleste kunne vi afskrive, men der var et par fra Balka, der havde fundet noget i haven, der lignede en trøffel - den smagte bestemt ikke som en trøffel. Det skulle vise sig at det var en trøffel, men desværre den uspiselige kartoffeltrøffel…

Er der gevinst?

Kirkelige trøfler og Prinsens baghave

Næste stop er ved Klemensker kirke. Lige uden for murene er der et lille skovstykke og her går der ikke lang tid før Asti gør og begynder at grave.

Det er vildt spændende. Hvad mon det er? Det er vel en trøffel, for ellers havde hunden vel ikke givet lyd?

Efter Runes omhyggelige skattejagt, holder han en lille knold op – den er lidt rødlig, men med god vilje ligner den en trøffel. Det er det også – bare ikke en af dem man kan spise. Kristine fortæller dog, at finder man de trøfler, så er det en god indikation på, at de sorte trøfler også findes i området.

Det er virkelig fascinerende, at de hunde kan finde de små velsmagende klumper så langt nede som 25 centimeter. Nogen siger, at trøflerne kan ligge over en halv meter nede i jorden. I Sydeuropa har man tidligere trænet grise til at finde trøflerne. Det er et lille tip til alle de griseopdrættere her på Bornholm, der ikke synes at de får nok penge for deres dyr – måske skal de trænes til at finde trøfler? Tænk hvis man havde en hær af en halv million grise, der blev sluppet løs for at finde trøfler på Bornholm – så skulle man nok få kortlagt, hvor de små sorte delikatesser er. Problemet med grisene er bare at i modsætning til hundene, så spiser de meget gerne de sorte svampe.

Næste stop er Stavehøl. Det kan næsten ikke blive flottere med efterårsfarverne og det flotte vandfald som baggrund for hundenes ivrige søgen i skovbunden.

Jeg prøver at holde mig tæt på Rune – dog uden at forstyrre Asti. Der er nemlig nogle spørgsmål der har trængt sig på. Da vi skulle til at finde på ting, et madkulturhus kunne kaste sig over – altså dengang der skulle søges penge til hele projektet, så ringede jeg nemlig til en professor i svampe, og spurgte ham, om man kunne finde trøfler på Bornholm. Jeg mente jo helt naturligt, at det måtte være en mulighed, når der nu for nyligt var fundet trøfler på Gotland. Professoren var meget uenig. Han mente ikke, at det var muligt på grund af manglende kalk i jorden. I det hele taget var han meget skeptisk omkring, at der overhovedet fandtes trøfler i Danmark. Ret nedslående besked. Men her indenfor de seneste år har Rune altså fundet kilovis af trøfler i store dele af Danmark og min gode ven Prinsen af Østerlars aka Christer Bredgaard, der har Il Buco på Islands Brygge, har lige fortalt, at hans gode veninde har fundet ret mange trøfler i Søndermarken på Frederiksberg. Så nu tager jeg altså ikke den professors ord for gode varer. Rune giver mig ret – han mener, at det er langt vigtigere at PH-værdien er korrekt, jordbunden er gunstig og at de rigtige træer er i nærheden. Med den besked leder vi videre.

Desværre ikke meget held her i Prinsens baghave og turen går videre mod Døndalen – efter sigende skulle ramsløg også være en god indikator på trøfler – godt at det er to forskellige årstider, man høster de to delikatesser på – jeg tror ikke, at hundene ville kunne lugte sig frem til noget som helst, når ramsløgene hersker.

Jeg må tage hjem uden at se en rigtig trøffel, men det gør ikke noget, for jagten har været sjov og måske finder de andre, det der i sandhed må siges at være skoves rigtige guld!

Her kommer en nem ret, der helst skal ses som forret til en hel menu

Salat af rødbeder med grønkål og høvlede trøfler. To Personer

Skrællet rødbede: En stor

Virkelig god olivenolie: En god sjat

Grønkål: En håndfuld – skyllet og plukket

Lækker eddike: En mindre sjat end olien

Sort trøffel: En – så meget du kan få fat på

Start med at skære rødbederne i meget tynde strimler. Det er lettest på et mandolinjern og sværest med en kniv. Pas nu på fingrene. En tyndskræller kan også bruges.

Læg strimlerne i vand med isterninger.

Lav en dressing af eddike og olie. Måske skal I unde jer at købe eddike fra Bornholms Eddikebryggeri? Husk at smage til med salt og peber.

Tag rødbestrimlerne op af vandet efter en 20 minutters tid. Nu skulle de gerne være lidt sprøde. Dryp dem godt af og vend dem sammen med kålen og dressingen.

Høvl så meget trøffel ud retten som du har råd til. Velbekomme.

Det her er en simpel ret, der kan varieres i det uendelige. Steg eventuelt grønkålen sprød i smør, kom saltede mandler i, og hvis de sorte trøfler eller en lagotto er uden for budgettet, så kan man i supermarkederne ofte købe trøffelolie, man kan bruge i stedet for de kostbare sorte (eller virkelig kostbare hvide) trøfler.

Rødbedesalat med trøffel. Foto: Sune Rasborg