Åkanderne i Gråmyr, Holkahesten og Malkestien i Gudhjem

Gudhjem er en bjergby og indbegrebet af sommer med tusindvis af turister, der skal spise ”sol over Gudhjem” – en røget sild med det hele og en is.

Også bornholmerne tager til Gudhjem for at spise is og se på folkelivet. Gudhjem har kun omkring 700 faste indbyggere, der må leve sammen med de tusindvis af daglige turister, der kommer med busser og biler. Der er kamp om parkeringspladserne i juli. Senere er der god plads. Gudhjem har en flot natur langs kysten både nordøst og sydøst for byen, der opleves af nogle turister. Der findes også en skjult naturperle, som kun kendes af de lokale. Det er mosen Gråmyr inde i skoven, der kan ligne et eventyr med sine smukke nøkkeroser i hvide, lyserøde, lysegule og Monnet lignende pink farver.

På denne tur skal vi besøge Gråmyr, se åkanderne og høre frøerne kvække højtlydt. Derefter følges stien gennem skoven og nedad mod Holkadalen og finde den skjulte indgang til sprækkedalen Holkarenden der ender oppe ved ”Kaffeslottet”. Herfra følges Malkestien nedad til landevejen og mod venstre over broen og videre til den smukke udsigt fra toppen af Bokul.

Hvor: Ovenover bjergbyen Gudhjem går Strandvejen mellem Allinge og Svaneke. På den modsatte side af vejen findes Gudhjem Plantage og et skilt viser vej til Gråmyr. Fra den lille parkeringsplads er der 300 meter til mosen, i alt er turen under 3 km.

Gudhjem Plantage

Før skoven blev plantet i 1884, var der kun et højtliggende område med græsmarker. Fra ældre tider ejet af Kongen, men Gudhjem bondegårde havde brugsret til stedet til afgræsning for deres køer. Hver eneste aften blev køerne drevet hjem til malkning ad en sti med samme navn.

Navnet plantage er misvisende, da det er en blandingsskov med elletræer, spidsløn, ege og bøgetræer. Samt rønnebær med slyngende ranker af kaprifolier. Skovbunden er bevokset med brombær og bregner, om foråret hvide og gule anemoner. Alle almindelige sangfugle findes i skoven.

Historien om Gråmyr

Myr er et nordisk navn for mose, gråt betyder ler. Mosen opstod efter 1872. Stormfloden havde ødelagt byens havn, til den nye mole hentede man ler herfra og der fremkom en kedelig vandfyldt lergrav. Der blev derfor udplantet nøkkeroser med forskellige farver og man kaldte søen ”Åkande søen”. Senere kom helt naturligt padderokker og andre planter, samt guldsmede og småfisk og grønne frøer.

Gråmyr er i dag en lille ukendt naturperle, der kommer mange lokale for at nyde stemningen og der er flere bænke langs mosen.

Naturens finurlighed

Nøkkeroser kaldes ofte åkander, men det navn er reserveret til gule og liden åkande med mindre gule blomster. Nøkkeroser har de største blomster i Europa og er fra den samme familie som østens lotus blomster. Navnet nøkkerose skulle skyldes et nordisk navn på et ondsindet væsen der druknede folk der nærmede sig mosen.

Nøkkeroser bestøves af insekter. Den behøver luft til rødderne på bunden af mosen. Luften kommer oppefra med overtryk gennem åbninger i de små flydeblade og ned gennem den hule stilk til rødderne. Udåndingen sker fra de store blades åbninger.

Der vokser kun nøkkeroser i lavvandede moser, fordi et større vandtryk vil presse luftrøret (stilken) sammen. Efter blomstringen bliver stilken kortere ved at slynge sig sammen. Nede i vandet bliver blomsterknoppens frø fyldt med slim og luft, der sender dem opad til næste års smukke blomster.

De blomstrer kun om dagen og kun i solskin. Men der er jo altid ”sol over Gudhjem”.

Mod Holkadalen

Hvis man følger stien langs mosen, fortsætter den mod venstre i udkanten af skoven. Stien ender ved en dårlig vedligeholdt trappe ned til den store sprækkedal kaldt for Holka dalen. Derfra følges den asfalterede vej til venstre.

Den høje bro over dalen er fra 1957. Da broen skulle bygges delte den Gudhjem i to lejre, for eller imod broen. Dem der var imod den talte ikke med de andre flere år efter. Navnet Holkadalen har altid været en gåde. For nogle år siden gik jeg med nogle norske turister, der fortalte mig at kølen på ældre norske træskibe kaldtes en ”holk”. Hvis det er årsagen til stednavnet må sprækkedalens klippesider næsten være spanterne.

Opad gennem Holkarenden

Midt i dalen fører en mindre sprækkedal opad mod højre. Kun de lokale kender den lille genvej til ”Kaffeslottet”. Der er klipper på begge sider, mod venstre ses en stor løs klippe der ligner en liggende hest. Den kaldes ”Holkahesten”. For mange år siden udgjorde den en del af klippen og man brugte hesten som et skræmmemiddel overfor børn. ”Hvis I ikke kommer hjem inden det bliver mørkt vil hesten komme efter jer”. Sådan sagde forældre, og dengang troede børn på, hvad de gamle sagde.

Kaffeslottet

Stien ender på Duebakken. Mod venstre ses det ejendommelige palæ der ligner en gammeldags kaffemølle uden håndtag.

Det blev opført i 1912 af en københavnsk kaffegrosserer med materialer fra den tidligere Hovedbanegård ved Vesterport. Han byggede det som privat sommerhus, de lokale gav det øgenavnet ”Kaffeslottet”.

Malkestien

Fra Duebakken følger man den gamle Malkesti nedad mod højre. Passerer én ældre brandstation og fortsætter langs de idylliske haver med klipper. Malkestien fører ned til landevejens tankstation med holdeplads til busserne.

Herfra følges stien langs landevejen mod venstre og over den høje bro. Herfra kan man nyde udsigten over bjergbyen med kirken på den ene bakketop og vindmøllen på den anden. De er begge bygget i 1893.

Bokul

Efter broen fører Bokul Vej nedad mod Gudhjem og det myldrende folkeliv. Den næste sti går mod højre til toppen af Bokul der er 48 meter over havets overflade. Fra en bænk er der en flot udsigt over Gudhjem. Med sine små huse med røde tage og yndige haver med morbær, figner og andre eksotiske træer. Der er i dag kun et silderøgeri tilbage, omkring 1900 var der over 25.

Det store eventyr kommer til august med tusindvis af russiske stære der flyver rundt og spiser havernes morbær og figner. Den helt store oplevelse kommer i slutningen af september hvor store flokke af nordiske traner med høje trompet lyde flyver ind over Gudhjem og videre med syd. På det tidspunkt er Gudhjem skabt af samme stof som drømme. Det skrev Peter Tiemroth engang, man kan kun give ham ret.

Parkeringspladsen findes på den modsatte side af landevejen. God tur.