14 måneder på værft: 'Skrækkeligt' lang tid

Redningsskibet Leopold Rosenfeldt har været på et længere værftsophold. Nu er skibet tilbage i Nexø igen, og redningsfolkene ser frem til bedre arbejdsbetingelser.

Selvom man ikke kan se det med det blotte øje, er det på mange måder et helt nyt redningsskib, Nexø Redningsstations besætning har fået hjem fra et værftsophold i Strandby i Nordjylland. Et værftsophold, der flere gange har trukket ud, og som endte med at vare knap 14 måneder.

Men meget er blevet repareret, vedligeholdt og skiftet på Leopold Rosenfeldt i løbet af det lange værftophold. Det mest epokegørende i motorrummene - men inden Claus Jacobsen viser Tidendes udsendte rundt dernede, fortæller han først lidt om, hvad der er blevet lavet i styrehuset. For det der er lavet i motorrummene, har faktisk også stor betydning for det, der sker i styrhuset.

– Vi får ikke længere utidige alamer, som der var på det gamle system. Der fik vi alarmer på det ene og det andet: for høj ferskvandstemperatur, for lavt olietryk og så videre. Det giver en ro i os, at vi ikke får de her spøgelsesalarmer, som jeg hellere vil kalde dem - for ofte har der nemlig ikke været noget, men vi fik en alarm alligevel, fortæller Claus Jacobsen, der tilføjer:

– Det værste er at lede efter fejl, der ikke er der.

To nye touchskærme til blandt andet at starte og stoppe motorerne. Her får skibsføreren også informationer om motorernes drift. Foto: William Sonne Kaalø

Touchskærme i styrhuset

I selve styrhuset er der blandt andet blevet skiftet væsentligt ud på instrumenterne ved bådførerens plads, forklarer Claus Jacobsen, mens han peger rundt, hvor man skal holde tungen lige i munden for at følge med. Blandt andet er der blevet installeret en ny autopilot, og så er hele styringsboksen på maskineriet nu elektronisk. På en stor touchskærm får styrmanden informationer om motoromdrejninger, brændstofbeholdningen, olietryk og så videre. Claus Jacobsen trykker på skærmen, hvor der står 'start', hvorefter motorerne med det samme starter op. Kort efter går en alarm dog.

– Det er, fordi skibet er koblet til landstrøm, siger han og stopper alarmlyden med et tryk på endnu en ny touchskærm i loftet.

– Det hele er elektronisk. Vi har ikke nogle fysiske knapper længere. Det var en knap med to ledninger, man skulle trykke på før - nu er det bare en touchskærm, siger han, hvorefter han igen slukker motorerne.

Leopold Rosenfeldt er tilbage i vante rammer vejen den sædvanlige kaj i Nexø Havn. Foto: William Sonne Kaalø

'Unormale nedbræk'

Tidende har flere gange fortalt om Leopold Rosenfeldt værftsophold. Redningsstationens besætning sejlede den 28. april sidste år skibet op til Jobi Værft i Strandby, Nordjylland, med udsigten til et planmæssigt eftersyn, der efter planen skulle vare to måneder.

Men i forbindelse med eftersynet blev der konstateret flere fejl på skibet, og opholdet endte med at vare så lang tid, at Leopold Rosenfeldt først kom hjem i vante rammer i onsdags.

I redningsskibets messe fortæller Claus Jacobsen om skibets tilstand før det kom på værft.

– I mange år har vi haft unormale nedbræk på søvandspumper, motor og elektriske dele. Jeg håber, at det, der kommer til at ske nu, er, at vi ikke har de her nedbrud. Vores brændstofpumper virker, som de skal, vores søvandspumper virker, som de skal, og det elektriske er helt nyt og topstyret.

Et af to motorrum på Leopold Rosenfeldt. Døren i baggrunden leder ind til det andet motorrum. Foto: William Sonne Kaalø

Mange timers prøvesejlads

Her i messen er der et lille køkken. Der står en ramme coladåser på gulvet, og i nogle af køjerne ligger der noget tøj fra flere af besætningsmedlemmernes ture til Nordjylland. I løbet af de 14 måneder har de taget turen den lange vej fra Bornholm til Strandby fire gange, fordi man troede, at skibet var klar til at sejle retur til Bornholm. Først den femte gang lykkedes det at få skibet med hjem efter i alt 40-50 timers prøvesejlads i Kattegat, hvor der løbende er stødt nye problemer til, som det også har været beskrevet i Tidende.

Men som skrevet indledningsvist er der også sket en del forbedringer i motorrummene, som Claus Jacobsen nu åbner døren ind til. En stor, mintgrøn motor fylder det meste af det forreste af de to motorrum. For en lægmand er det ikke til at se, hvad der er ændret i forhold til tidligere. Derfor lader vi stationslederen få ordet:

– Hele kabelføringen er nyt. Der er kommet helt nye styringssystemer - hele elstyringen på start, stop og alle kontrollerne er skiftet. Så er der skiftet motorblok, krumtap og topstykker, fortæller han blandt andet.

– Vi håber og tror på, at vi får en båd, der er mere driftsikker, så vi kan få ro i os selv, når vi sejler ud for at redde nogen og komme hjem igen. Det har nemlig været vores største hurdle. Men nu tror vi selv på det, siger Claus Jacobsen, inden vi bevæger os ud af det nærmest klaustrofobisk lille rum.

'Skrækkelig' lang tid

At det har taget så lang tid at få skibet klargjort på værftet er 'skrækkeligt', lyder det fra stationslederen, der dog ikke kan pege på en specifik årsag.

– De finder pludselig ud af, at der er noget galt med motorerne, og så skal der jo bestilles nye blokke og krumtapper - og det er der leveringstid på. Derfor tror jeg, det har trukket ud. Det er jo ikke, fordi de ikke har lavet noget, siger Claus Jacobsen, der også tror, at økonomiske overvejelser kan have spillet en rolle.

– Bare sådan en ting som at bestille nye maskiner eller blokke er sikkert noget af en udskrivning, og det er der nogen, der skal beslutte. Det er jo heller ikke noget, man gør hen over natten. Det er forfærdeligt, vi skal mangle den i 14 måneder - men vi har vendt det om og sagt: "Nu får vi måske noget hjem som virker i rigtig lang tid".

Men der har heller ikke været nogle redningssituationer, hvor det var strengt nødvendigt, at Leopold Rosenfeldt var her?

– Nej, og det tror jeg er mere held end forstand. Vi har klaret os med FRB'eren (Fast Rescue Boat, red.), og det har vi været heldige med. Nu har vi dem begge igen, og det bliver supergodt, siger Claus Jacobsen.

– Nu skal vi bare ud at lære den at kende igen, fordi den har været væk så længe.