1.000 motorcykler invaderer Bornholm

Harleytræffet er tilbage på førcoronastørrelse.
Der er meget plads på Lejrpladsen Baunehøj ved Bornholms Lufthavn. Men fredag sidst på eftermiddagen begynder det alligevel med at knibe med pladsen, da motorcyklerne bliver ved med at komme trillende ned ad grusvejen.
Det årlige Harley-Davidson Træf, bornholmertræffet, ser ud til at være tilbage på, hvad det var lige før coronaen satte det på nul.
– Jeg tror, vi er oppe på 950-1.000 deltagere nu, vurderer Palle Tourell, formand for Harley-Davidson Club Denmark Distrikt 6 Bornholm, som for 28. gang arrangerer træffet, som er blevet det største i Danmark.
Han regner med, at man når op på mellem 1.000 og 1.100 deltagere.
– Kokken har sagt, at han klarer det, siger Palle Tourell med henvisning til, at der er to gange aftensmad og desuden to gange morgenmad med i billetprisen.
De mange deltagere kommer først og fremmest fra Danmark og Sverige, men der er også harleyfolk fra Norge, Tyskland, Holland, Polen og de baltiske lande, og måske også finner, oplyser formanden.
– De første gæster kom allerede i søndags for at holde ferie på Bornholm. Træffet handler om musik, god mad, det sociale, og så har vi en fællestur lørdag. Men mange kører også deres egne ture og er ude at spise god mad på de bornholmske restauranter, siger Palle Tourell.
Der har tidligere været holdt åbent hus i forbindelse med træffet, men det har man opgivet, fordi det gav store trafik- og parkeringsudfordringer.
Folkeskolen er det vigtigste


Ejn sæksara
Et sæt bestående af en stor snaps og et lille glas øl. Betegnelsen kommer af, at det kostede seks øre.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration